Arbejdsgiver kunne ikke bortvise med tilbagevirkende kraft

Højesteret har netop fastslået, at det ikke var berettiget at tillægge en bortvisning tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor medarbejderen havde modtaget et høringsbrev om den påtænkte bortvisning. Bortvisning kunne således først tillægges retsvirkning fra bortvisningstidspunktet.

Den konkrete sag

En mandlig omsorgsmedhjælper på et botilbud i en kommune, blev den 24. marts 2021 indkaldt til en tjenstlig idet han havde taget hårdt fat i en kvindelig kollegas nakke, og fastholdt grebet i cirka 30 sekunder. Det fremgik af indkaldelsen til den tjenstlige samtale, at kommunen påtænkte at indlede en bortvisningssag på baggrund af hændelsen. Medarbejderen blev samtidig hjemsendt og fritaget for tjeneste.

Den tjenstlige samtale fandt sted den 25. marts 2021, i hvilken forbindelse medarbejderen oplyste, at han ikke kunne genkende udlægningen af hændelsesforløbet, og hans advokat anmodede om aktindsigt i sagen.

Den 26. marts 2021 modtog medarbejderen et høringsbrev, hvori han blev meddelt, at kommunen påtænkende at bortvise ham med virkning fra dags dato. Medarbejderen modtog frist til at komme med sine eventuelle bemærkninger til den påtænkte opsigelse den 31. marts 2021.

Medarbejderens advokat anmodede herefter om udsættelse af høringsfristen, under henvisning til at kommunen ikke havde imødekommet hans tidligere anmodning om aktindsigt. Kommunen imødekom aktindsigtsanmodningen den 29. marts 2021 og oplyste, at høringsfristen var udsat til den 8. april 2021.

Medarbejderen fremkom med sine bemærkninger til den påtænkte bortvisning den 30. marts 2021.

På baggrund af medarbejderens bemærkninger foretog kommunen yderligere undersøgelser, herunder blev medarbejderen indkaldt til et møde den 13. april 2021, for at demonstrere episoden.

Den 15. april 2021 traf kommunen afgørelse om bortvisning, idet det samtidig fremgik, at kommunen anså ansættelsen som ophørt den 26. marts 2021, hvor medarbejderen havde modtaget høringsbrevet.

Landsrettens afgørelse

Spørgsmålet for landsretten var om bortvisningen var berettiget og i bekræftende fald, hvornår bortvisningen kunne tillægges lønmæssig virkning.

Landsretten fandt, den mandlige omsorgsmedhjælpers adfærd havde udgjort så væsentlig en misligholdelse af ansættelsesforholdet, at bortvisningen var berettiget.

Landsretten fandt endvidere, at bortvisningen kunne tillægges lønmæssig virkning fra dagen for modtagelsen af høringsbrevet.

Højesterets afgørelse

Højesteret skulle alene tage stilling til spørgsmålet om kommunen var berettiget til at lade bortvisningen få lønmæssig virkning fra dagen for modtagelsen af høringsbrevet, eller om medarbejderen havde krav på løn indtil effektueringen af bortvisningen den 15. april 2021.

Uanset at kommunen i høringsbrevet havde taget forbehold for at bortvise medarbejderen fra tidspunktet for høringsbrevet fandt Højesteret, at ansættelsesforholdet fortsat bestod frem til den 15. april 2021. Højesteret fandt ikke, at der i øvrigt var omstændigheder som kunne begrunde, at den mandlig omsorgsmedhjælpers krav på løn indtil bortvisningstidspunktet den 15. april 2021 var bortfaldet.

Kommunen var således forpligtet til at betale løn indtil det faktiske tidspunkt for bortvisningen.

Mette Klingsten Advokatpartnerselskab bemærker

Det har været genstand for tvivl, om der i visse situationer kunne ske bortvisning med tilbagevirkende kraft. Højesterets afgørelse kan formentlig ikke anses for at afskrive denne mulighed helt, men dommen bekræfter, at en bortvisning som det helt klare udgangspunkt ikke kan tillægges virkning fra et tidligere tidspunkt end selve bortvisningstidspunktet.

Afgørelsen kan læses i sin helhed via dette link