Et nyt folketingsår er startet – centrale initiativer på beskæftigelsesområdet

Folketinget er traditionen tro blevet åbnet den første tirsdag i oktober, og i den forbindelse har regeringen fremlagt lovprogrammet for folketingsåret 2025/2026 på Beskæftigelsesministeriets område.

Lovprogrammet præsenterer regeringens politiske prioriteter for det kommende år og indeholder flere forslag af betydning for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Blandt de mest centrale initiativer er ændringer inden for arbejdsmiljø, arbejdsskadesikring, indsatsen mod social dumping, ligebehandling samt anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft.

Herunder har vi samlet et overblik over de vigtigste forslag i lovprogrammet.

Ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven (lempelse af anmeldepligt ved arbejdsulykker)

Et af de fremsatte lovforslag vedrører ændringer i arbejdsmiljøloven og lov om arbejdsskadesikring. Forslaget indebærer, at arbejdsgivers pligt til at anmelde arbejdsulykker først skal indtræde fra den tilskadekomnes tredje fraværsdag – i stedet for fra første fraværsdag som i dag.

Formålet er at forenkle regelsættet og reducere den administrative byrde for arbejdsgivere, særligt i tilfælde af ulykker med kortvarigt fravær. Initiativet udspringer af aftalen om kommunernes økonomi for 2026, indgået mellem regeringen og KL i maj 2025.

Revision af arbejdsmiljøloven og opfølgning på indsatsen mod social dumping

Regeringen forventer senere på året at fremsætte et lovforslag som led i revisionen af arbejdsmiljøloven og udstationeringsloven. Revisionen er lovbestemt, og pålægger beskæftigelsesministeren at genoverveje lovgivningen i folketingsåret 2025/2026 for at sikre, at udstationeringsdirektivets bestemmelser om mindsteløn fortsat er korrekt implementeret i dansk ret – både gennem kollektive overenskomster og individuelle aftaler.

Samtidig lægger regeringen op til opfølgning på kommende politiske aftaler om en styrket indsats mod social dumping, som forventes at få praktisk betydning for flere brancher.

Gennemførelse af EU-direktiver om ligebehandlingsorganer

I begyndelsen af 2026 planlægger regeringen at fremsætte et lovforslag om ændring af loven om Institut for Menneskerettigheder. Lovforslaget skal gennemføre to EU-direktiver, der fastsætter minimumsstandarder for nationale ligebehandlingsorganers virke i medlemslandene.

Formålet er at sikre, at de nationale organer fortsat lever op til EU’s krav om uafhængighed, effektivitet og tilstrækkelige ressourcer, og dermed styrke den institutionelle ramme for arbejdet med ligebehandling og bekæmpelse af diskrimination i Danmark.

Indførelse af ID-kort på store byggepladser

Et andet forslag i lovprogrammet omhandler indførelse af ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter. Der lægges op til, at projekter med en samlet anlægssum på 100 mio. kr. eller derover fremover skal omfattes af et krav om ID-kort for alle medarbejdere på byggepladsen.

Formålet er at styrke kontrollen, gennemsigtigheden og dokumentationen i byggeriet samt understøtte ordnede og lovlige forhold. Initiativet er en del af regeringens fortsatte indsats mod social dumping og udspringer af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” (december 2022) samt udspillet om udenlandsk arbejdskraft fra juni 2025.

Ny erhvervsordning for certificerede virksomheder med udenlandsk arbejdskraft

Regeringen foreslår desuden en ændring af udlændingeloven i februar 2026 med henblik på at etablere en ny erhvervsordning for certificerede virksomheder, der opererer under ordnede løn- og ansættelsesvilkår.

Ordningen skal gøre det enklere for disse virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, samtidig med at adgangen til det danske arbejdsmarked sker på et kontrolleret og fair grundlag. Forslaget er en opfølgning på regeringens udspil om udenlandsk arbejdskraft og social dumping fra juni 2025.

Manglende forslag om implementering af EU’s direktiv om løngennemsigtighed

Lovprogrammet indeholder ikke forslag om implementering af EU’s direktiv om løngennemsigtighed (direktiv 2023/970), som skal være gennemført senest den 7. juni 2026.

Direktivet stiller blandt andet krav til virksomheder om større gennemsigtighed i lønfastsættelsen, adgang til lønoplysninger for ansatte, redegørelse for lønforskelle og fælles lønvurdering.

Mange virksomheder er i gang med at forberede sig på de kommende krav og et dansk lovforslag er derfor imødeset.