Generaladvokaten foreslår en fuldstændig annullation af mindstelønsdirektivet

Generaladvokaten fremsatte den 14. januar 2025 et forslag til afgørelse af det annullationssøgsmål, som den danske regering – med støtte fra Sverige – anlagde den 18. januar 2023 med henblik på at få annulleret det vedtagne mindstelønsdirektiv. Generaladvokaten foreslår en fuldstændig annullation af direktivet.

Baggrund

Mindstelønsdirektivet blev vedtaget den 4. oktober 2022 og pålægger medlemsstaterne at sikre passende mindstelønninger gennem lovgivning eller kollektive overenskomster. Direktivet kræver bl.a., at lande med en overenskomstdækningsgrad på mindre end 80 % udarbejder en handlingsplan for at fremme kollektive forhandlinger.

Direktivet regulerer ikke mindstelønnen i Danmark, hvor løn og øvrige arbejdsvilkår også fremover vil blive aftalt mellem arbejdsmarkedets parter i overenskomster. Alligevel anlagde den danske regering, med støtte fra Sverige, sag mod Europa-Parlamentet og EU-Rådet for at få annulleret direktivet, da EU efter Danmarks og Sveriges opfattelse ikke har beføjelser til at påvirke løndannelsen. Der er således tale om et principielt spørgsmål om national løndannelse.

Danmark og Sverige har gjort gældende, at Europa-Parlamentet og Rådet savnede kompetence til at vedtage mindstelønsdirektivet i henhold til artikel 153, stk. 2, litra b), TEUF, sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra b), TEUF. Disse bestemmelser giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til ved direktiver at vedtage minimumskrav vedrørende »arbejdsvilkårene«. Det fremgår imidlertid klart af denne artikel 153, stk. 5, TEUF, at denne kompetence bl.a. ikke omfatter »lønforhold«.

Generaladvokatens vurdering

I forslag til afgørelse fra Generaladvokaten af 14. januar 2025 gav Generaladvokaten den danske regering medhold i, at direktivets formål og indhold udgør et direkte indgreb i lønforholdene i Den Europæiske Union, hvilket EU ikke har kompetence til at regulere efter EU-traktaterne. Det er et emne, som netop er henlagt til de enkelte medlemslande. Direktivet risikerer derfor at overskride EU’s kompetence ved at gribe ind i medlemsstaternes suveræne ret til at regulere løn- og arbejdsforhold.

På den baggrund konkluderer Generaladvokaten derfor, at direktivet bør annulleres i sin helhed.

Mette Klingsten Advokatfirma bemærker

EU-Domstolen er ikke bundet af generaladvokatens forslag til afgørelse, men EU-Domstolen følger ofte generaladvokatens forslag. Indtil der foreligger en afgørelse, skal medlemslandene fortsat arbejde på at implementere direktivet. Implementeringsfristen var den 15. november 2024.

Vi følger sagen tæt og opdaterer vores nyhedsside, når der foreligger en endelig afgørelse fra EU-Domstolen. Der forventes at falde endelig dom i sagen inden for de næste seks måneder.

Forslag til afgørelse fra Generaladvokaten af den 14. januar 2025 i sag C-19/23 kan læses her.