Artikel

Løngennemsigtighed i EU: Nye regler fra 2026 – hvad skal virksomhederne forberede sig på?

Fra sommeren 2026 træder nye EU-regler i kraft, som medfører vidtgående ændringer i arbejdsgiveres forpligtelser vedrørende løn og løngennemsigtighed. Målet med direktiv (EU) 2023/970 er at sikre reel ligeløn for lige og ligeværdigt arbejde samt at styrke gennemsigtigheden i rekrutterings- og lønpraksis.
De kommende regler rejser en række spørgsmål og praktiske udfordringer for arbejdsgivere, som allerede nu bør begynde forberedelserne.

Baggrund og formål

Spørgsmålet om lønforskelle mellem mænd og kvinder har i stigende grad fået politisk og retlig opmærksomhed i EU. Ifølge Eurostat var kvinders gennemsnitlige timeløn i EU i 2023 12 % lavere end mænds.

Direktivet søger at imødegå disse uligheder gennem bindende krav om løngennemsigtighed, lønstruktur og mulighed for sanktionering af forskelsbehandling.

Frist for gennemførelse

Medlemsstaterne har frem til 7. juni 2026 til at gennemføre direktivet i national ret. Selvom lovgivningen endnu ikke foreligger i mange medlemslande, er arbejdet med implementering allerede i gang flere steder – bl.a. i Sverige, Finland og Polen.

Arbejdsgiverens hovedforpligtelser

Direktivet opstiller en række konkrete krav til arbejdsgivere. Disse omfatter blandt andet:

  1. Ligeløn for lige og ligeværdigt arbejde
    Virksomheder skal fastlægge lønstrukturer, der sikrer ligeløn baseret på kønsneutrale kriterier. Vurderingen af stillingers værdi skal ske på objektive og gennemsigtige grundlag.
  2. Løngennemsigtighed i rekruttering
    Allerede ved stillingsopslag skal arbejdsgivere oplyse om startløn eller løninterval. Det bliver desuden forbudt at indhente oplysninger om ansøgerens tidligere løn.
  3. Oplysnings- og rapporteringspligt
    Virksomheder med 100 eller flere ansatte skal offentliggøre kønsopdelte løndata. Hvis løndataene viser en lønforskel på over 5 %, og forskellen ikke kan forklares med saglige og kønsneutrale forhold, skal forskellen udbedres. Gøres det ikke inden for seks måneder, skal virksomheden gennemføre en fælles lønvurdering med arbejdstagersiden.

Rapporteringshyppigheden og tidspunktet for første rapport afhænger af virksomhedens størrelse:

Antal ansatte
Rapporteringshyppighed
Første rapporteringsfrist

100–149 ansatte

Hvert tredje år

7. juni 2031 (baseret på 2030-data)

150–249 ansatte

Hvert tredje år

7. juni 2027 (baseret på 2026-data)

250+ ansatte

Årligt

7. juni 2027 (baseret på 2026-data)

Medarbejdernes rettigheder

Medarbejdere får ret til oplysninger om den gennemsnitlige løn – opdelt på køn – for kollegaer i samme eller tilsvarende stilling. De får også indsigt i kriterierne for lønforhøjelser og forfremmelser, som skal være objektive og kønsneutrale.

Hvis en medarbejder har lidt tab som følge af ulovlig forskelsbehandling, kan der kræves fuld kompensation – herunder efterbetaling af løn, bonus og goder. Arbejdsgiveren skal kunne bevise, at reglerne er overholdt – bevisbyrden er således vendt.

Forberedelser og anbefalinger

Selvom reglerne først træder i kraft i 2026, bør virksomheder begynde arbejdet allerede nu. Forberedelserne bør som minimum omfatte:

  • Lønaudit og ligelønsanalyser: Gennemgå den eksisterende lønstruktur og identificér eventuelle kønsbaserede lønforskelle.
  • Jobarkitektur og lønstruktur: Opdater jobbeskrivelser og interne lønkriterier.
  • Rekrutteringspraksis: Tilpas rekrutteringspolitikken, så den opfylder kravene til lønoplysning.
  • Dataindsamling og rapportering: Etabler systemer til løbende indsamling og analyse af løndata, opdelt efter køn og jobkategori.

Mette Klingsten Advokatpartnerselskab bemærker

Mette Klingsten Advokatpartnerselskab bistår virksomheder i arbejdet med at forberede sig til de nye regler. Vi har udarbejdet en dokumentpakke, der kan skaleres efter virksomhedens størrelse og behov. Kontakt Mette Klingsten eller Mads Bernstorn for yderligere information.

Andre nyheder

Medarbejder var ikke beskyttet som whistleblower

Østre Landsret fastslår i ny dom, at almindelige interne henvendelser ikke udløser whistleblowerbeskyttelse. Kun indberetninger via den formelle whistleblowerordning er omfattet af lovens beskyttelse.   Baggrund Sagen vedrørte en medarbejder, som mente sig udsat for repressalier efter at have gjort ledelsen opmærksom på forhold, vedkommende opfattede som kritisable. Medarbejderen havde dog ikke indgivet en indberetning […]
Læs mere

Indberetning af ikke afholdt ferie til Arbejdsmarkedets Feriefond

Arbejdsgivere skal hvert år indberette ikke afholdte feriedage og indbetale feriepenge for ikke afviklet ferie til Arbejdsmarkedets Feriefond. Indberetningen fungerer som dokumentation for, at ferieregnskabet er gjort op for både timelønnede medarbejdere, fratrådte funktionærer og månedslønnede medarbejdere i fortsat beskæftigelse med ferie med løn. Ferielovens principper Ferieloven bygger på princippet om, at medarbejdere som udgangspunkt […]
Læs mere

Manglende underretning ved masseafskedigelser kan koste dyrt for arbejdsgivere

EU-Domstolen har den 30. oktober 2025 fastslået, at en arbejdsgiver, der gennemfører kollektive afskedigelser uden at underrette myndighederne på forhånd, ikke gyldigt bringer ansættelsesforholdene til ophør. Først når de lovpligtige meddelelser er givet, og karensperioden er udløbet, kan opsigelserne få virkning. Baggrund for sagen Sagen handlede om fortolkningen af direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser. Direktivet […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)