Manglende underretning ved masseafskedigelser kan koste dyrt for arbejdsgivere
EU-Domstolen har den 30. oktober 2025 fastslået, at en arbejdsgiver, der gennemfører kollektive afskedigelser uden at underrette myndighederne på forhånd, ikke gyldigt bringer ansættelsesforholdene til ophør. Først når de lovpligtige meddelelser er givet, og karensperioden er udløbet, kan opsigelserne få virkning.
Baggrund for sagen
Sagen handlede om fortolkningen af direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser.
Direktivet om kollektive afskedigelser opstiller en række procedurekrav, der skal sikre, at kollektive afskedigelser omfattet af direktivet (og i Danmark lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang; i daglig tale ”masseafskedigelsesloven”) sker i dialog med både medarbejderrepræsentanter og myndigheder. Formålet er at give mulighed for at forebygge eller begrænse de sociale og økonomiske konsekvenser, som kollektive afskedigelser kan have. Direktivet foreskriver blandt andet en pligt for arbejdsgiveren til at orientere den kompetente offentlige myndighed om enhver plan for kollektiv afskedigelse.
I Danmark følger det af masseafskedigelsesloven, at virksomheder skal sende meddelelser til Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) ved afskedigelser af større omfang. Forpligtelsen indebærer, at der først skal sendes en meddelelse om at påtænkes opsigelser (1. meddelelse), derefter en meddelelse, at forhandlingerne er afsluttede, og at opsigelser ikke kunne undgås, hvis dette er tilfældet (2. meddelelse) og endelig en meddelelse om, hvilke konkrete personer der er omfattet (3. meddelelse).
Direktivet er implementeret i nationale lovgivning, og derfor følger tilsvarende regler om orientering af en kompetent myndighed af de enkelte medlemsstaters respektive lovgivning.
Tvisten
I sagen var et tysk selskab taget under konkursbehandling, og kurator opsagde i den forbindelse et antal medarbejdere med den konsekvens, at de tyske regler om kollektive afskedigelser fandt anvendelse. Kurator havde ikke givet arbejdsformidlingen i Tyskland meddelelse om de kollektive afskedigelser, inden afskedigelserne blev effektueret, som de tyske regler foreskrev.
En af de opsagte medarbejdere gjorde gældende, at opsigelsen af vedkommendes ansættelseskontrakt var ugyldig, idet kurator ikke forinden havde givet meddelelse om den kollektive afskedigelse til arbejdsformidlingen.
Den nationale ret, der forelagde sagen for EU-Domstolen, ønskede oplyst, hvornår kollektive afskedigelser får retsvirkning – særligt i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har givet forudgående meddelelse til den kompetente nationale myndighed.
EU-Domstolens udtalelser
EU-Domstolen fastslog, at kollektive afskedigelser først kan få virkning, når underretningen er givet, og karensperioden på 30 dage er udløbet. Denne periode skal give myndighederne mulighed for at undersøge, om der kan findes løsninger, der begrænser antallet af afskedigelser eller deres virkninger for de berørte medarbejdere.
EU-Domstolen udtalte desuden, at formålet med direktivet ville blive tilsidesat, hvis arbejdsgiveren kunne gennemføre opsigelser uden at have givet den lovpligtige meddelelse. I så fald ville myndighederne stå uden mulighed for at reagere, og beskyttelsen af medarbejderne ville blive udhulet.
Som konsekvens heraf er opsigelser, der sker uden forudgående underretning til den kompetente myndighed, uden retsvirkning. Arbejdsgiveren skal i så fald først give korrekt meddelelse til myndigheden og derefter afgive nye opsigelser, som tidligst kan få virkning 30 dage efter meddelelsen.
Mette Klingsten og Lene Court-Payen er forfattere til ”Lov om kollektive afskedigelser – Med kommentarer”, der er udgivet på Djøf Forlag. Tredjeudgaven er pt. under udarbejdelse.
Mette Klingsten og Mads Bernstorn har sammen undervist om kollektive afskedigelser, og der planlægges jævnligt nye kurser. Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger herom.
Betydningen for danske arbejdsgivere
Afgørelsen understreger, at reglerne om kollektive afskedigelser ikke blot er en formalitet, men et reelt retskrav. For danske arbejdsgivere betyder det, at underretningen til Det Regionale Beskæftigelsesråd skal være givet, før opsigelserne kan få virkning. Manglende overholdelse af proceduren kan føre til, at afskedigelserne anses for ugyldige, og at virksomheden må gentage hele processen.
Dommen viser dermed, at det kan få betydelige økonomiske og driftsmæssige konsekvenser at se bort fra de formelle regler – også selv om afskedigelserne i sig selv måtte være sagligt begrundede.
Bemærkninger
Virksomheder, der står over for større afskedigelsesrunder, bør tidligt sikre sig, at de lovpligtige skridt tages i den rette rækkefølge, herunder rettidig underretning af myndigheder og korrekt konsultation af medarbejderrepræsentanter.
Hos Mette Klingsten Advokatpartnerselskab rådgiver vi om planlægning og gennemførelse af kollektive afskedigelser samt de praktiske krav efter masseafskedigelsesloven og EU-retten.
