Artikel

Massage som bruttolønsordning

Kilde: PowerPoint

Mange virksomheder tilbyder massageordninger som et medarbejdergode, og massage kan være med til at forbedre medarbejdertrivsel, reducere stress og fremme et sundere arbejdsmiljø. Hvis virksomheden tilbyder massage som bruttolønsordning, er det imidlertid værd at være opmærksom på, at visse krav skal være opfyldt.

Betingelser for bruttolønsordninger

Bruttolønsordninger er en betegnelse for en ordning, hvor en medarbejder vælger at gå ned i bruttoløn til fordel for et eller flere personalegoder fra arbejdsgiveren. Der betales altså for godet, før skatten beregnes, og dermed modtager medarbejderen en del af lønnen i form af godet i stedet for i kontanter. De goder, der indgår i bruttolønsordninger, kan være massage, men det kan også være telefon, bredbånd, massage, uddannelse, aviser eller andet.

Der er visse betingelser, som skal være opfyldt i en bruttolønsordning. Først og fremmest skal ordningen være i overensstemmelse med de regler, der regulerer ansættelsesforholdet, herunder en eventuel overenskomst. Bruttolønsordningen skal også medføre en reel nedgang i medarbejderens kontante løn, og lønnedgangen skal som udgangspunkt gælde i hele lønaftaleperioden, eller i minimum 12 måneder. Lønnedgangen skal i den forbindelse udgøre et på forhånd fastsat beløb, der ikke må blive reguleret i takt med medarbejderens forbrug af godet eller med arbejdsgiverens løbende omkostninger. Det er herudover også en betingelse, at det er arbejdsgiveren, der stiller godet til rådighed, så medarbejderen ikke selv skal betale for godet og få refunderet udgifterne.

Massage som bruttolønsordning

Mange arbejdspladser tilbyder massageordning som et medarbejdergode, og flere tilbyder massage som en bruttolønsordning. Det er imidlertid ikke alle massageordninger, som uden videre kan blive en bruttolønsordning.

Det er særligt kravet om, at lønnedgangen skal gælde i hele lønaftaleperioden, eller som minimum 12 måneder, og at lønnedgangen ikke må blive reguleret i takt med medarbejderens forbrug, der bevirker, at nogen massageordninger ikke kan tilbydes som bruttolønsordning. Det vil for eksempel ikke være muligt at tilbyde mange klippekortordninger på massage som en bruttolønsordning, idet der i sådanne ordninger betales for forbrug, og der ikke er tale om en generel lønnedgang.

Mette Klingsten Advokatpartnerselskab bistår med rådgivning indenfor alle aspekter af ansættelsesretten. For nærmere information kan der rettes henvendelse til Mette Klingsten på mk@mklaw.dk eller Mads Bernstorn på mb@mklaw.dk.

 

Andre nyheder

Højesteret præciserer, hvornår opsigelse efter 120-dages reglen kan afgives

Højesteret har den 25. november 2025 afsagt en principiel dom, der præciserer, hvornår en opsigelse efter funktionærlovens 120-dages regel anses for afgivet, og om en opsigelse kan ske allerede på den 120. sygedag efter arbejdstids ophør. Dommen ændrer ikke hovedlinjerne i praksis, men den præciserer hvornår 120 sygedage kan ases for at have passeret, og […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Vikarer skal kompenseres for ringere vilkår

Arbejdsretten har den 3. november 2025 afsagt en principiel dom, der ændrer forståelsen af, hvordan den danske vikarlov skal fortolkes. Baggrund for sagen Sagen handlede om en HK-organiseret vikar, der gennem et vikarbureau arbejdede som receptionist på Skejby Sygehus i omkring 10 måneder. Vikaren var omfattet af Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service, men hendes […]
Læs mere

Medarbejder var ikke beskyttet som whistleblower

Østre Landsret fastslår i ny dom, at almindelige interne henvendelser ikke udløser whistleblowerbeskyttelse. Kun indberetninger via den formelle whistleblowerordning er omfattet af lovens beskyttelse. Baggrund Sagen vedrørte en medarbejder, som mente sig udsat for repressalier efter at have gjort ledelsen opmærksom på forhold, vedkommende opfattede som kritisable. Medarbejderen havde dog ikke indgivet en indberetning gennem […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)