Ny lov om offentlig ansattes ytringsfrihed vedtaget af Folketinget
Den 1. juli 2025 trådte en ny lov i kraft, der samler de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed. Lovens formål er dels at skabe klarhed om de eksisterende rettigheder, dels at understrege den politiske opbakning til offentligt ansattes ret til at ytre sig.
Offentligt ansatte i Danmark har, ligesom alle andre borgere, ytringsfrihed i henhold til grundlovens § 77. Det betyder, at offentligt ansatte frit kan udtale sig offentligt som privatpersoner, herunder også om forhold på deres arbejdsplads. Offentligt ansatte har som udgangspunkt vid adgang til at deltage i den offentlige debat, herunder gennem medier og sociale medier.
Ytringsfriheden er dog ikke ubegrænset og retten til at ytre sig skal udøves inden for visse rammer. Offentligt ansatte, er lige som alle andre medarbejdere, underlagt en generel loyalitetspligt over for deres arbejdsgiver. Det indebærer, at udtalelser ikke må skade myndighedens virke, herunder må medarbejdere ikke ytre sig om fortrolige oplysninger eller komme med åbenlyst urigtige påstande, ligesom udtalelsen ikke må underminere borgernes tillid til myndigheden. Kritik skal derfor fremsættes på en saglig måde.
Lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
Den nye lov om offentligt ansattes ytringsfrihed ændrer ikke på den tidligere retstilstand, hvorefter offentligt ansatte har ret til at ytre sig som privatpersoner uden at risikere negative ansættelsesretlige konsekvenser, forudsat at ytringerne holder sig inden for rammerne af den almindelige loyalitets- og tavshedspligt mv. Ytringer må således ikke indeholde fortrolige oplysninger, som det er strafbart at videregive, som er freds- eller ærekrænkende, som fremsættes i urimelig grov form, eller som indeholder åbenlyst urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for den ansattes arbejdsområde. Ytringsfriheden kan også være begrænset, hvis ytringen kan skade myndighedens interne beslutningsproces og funktionsevne.
Uanset den nye lov vil retstilstanden fortsat blive præciseret og udviklet gennem retspraksis, som hidtil. Formålet er således ikke at ikke ændre de grænser, der allerede er fastlagt for offentligt ansattes ytringsfrihed, men loven kodificerer de regler, der gælder i forvejen.
Beskyttelse med ansættelsesretlige konsekvenser
Beskyttelsen mod negative ansættelsesretlige konsekvenser gælder bredt og omfatter også ytringer fremsat i medier. Som hovedregel vil en offentligt ansat ikke kunne opsiges, degraderes eller på anden måde mødes med ansættelsesretlige sanktioner alene på grund af en ytring, der falder inden for lovens rammer. I det tilfælde, hvor der er risiko for at en ytring kan opfattes som udtryk for en myndigheds synspunkter skal det tydeligt fremgå, at medarbejderen udtaler sig på egne vegne.
Uanset udgangspunktet kan der opstå situationer, hvor en lovlig ytring kan få følgevirkninger, som kan få betydning for ansættelsesforholdet. Det er nævnt i forarbejderne til loven, at samarbejdsvanskeligheder som følge af en offentlige fremsatte ytringer i sidste ende kan føre til en afskedigelse. Det forudsætter imidlertid, at den offentlige arbejdsgiver kan dokumentere at samarbejdsvanskelighederne er så alvorlige, at det kan udgøre en saglig afskedigelsesgrund og at den offentligt ansatte bærer hovedansvaret, og at mindre indgribende foranstaltninger har været forsøgt uden resultat. Det er således ikke ytringen i sig selv, men dens påviselige virkninger, det kan danne grundlag for en saglig afskedigelse.
Loven begrænser i øvrigt ikke offentlige arbejdsgivere i at fastsætte retningslinjer for, hvem der må udtale sig på vegne af myndigheden, og hvordan sådan udtalelser skal fremsættes.
