Artikel

Nye krav om AI-færdigheder for medarbejdere

Kilde: PowerPoint

Den 2. februar 2025 trådte dele af AI-forordningen i kraft. Reglerne indebærer, at arbejdsgivere skal sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder hos alle de medarbejdere, som er involveret i driften eller anvendelsen af et AI-system.

I henhold til artikel 4 i AI-forordningens (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 2024-06-13 om harmoniserede regler for kunstig intelligens, også kaldet forordningen om kunstig intelligens eller AI-forordningen) skal alle organisationer, der udvikler og anvender AI-løsninger, sikre, at deres medarbejdere har tilstrækkelige AI-færdigheder. Kravet om sikring af medarbejdernes AI-færdigheder gælder alle virksomheder og myndigheder, der udbyder, drifter og anvender AI-løsninger.

Det er ikke specificeret i AI-forordningen, hvilke tiltag man som anvender af AI-løsninger, skal tage for at sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder hos medarbejderne, og det er op til hver enkelt organisation at vurdere, hvad der udgør sådanne tilstrækkelige AI-færdigheder.  

AI-færdigheder kan i henhold til Digitaliseringsstyrelsen opdeles i eksempelvis teknologisk, praktisk og etisk forståelse for AI-teknologien. Teknologisk forståelse handler om forståelsen for, hvordan AI-systemet er opbygget og udviklet, mens praktisk forståelse handler om evnen til at kunne bruge et AI-system.  Etisk forståelse handler om forståelsen for de implikationer, som et AI-system kan have på både medarbejdere og samfundet generelt.

Vurderingen af om medarbejderne har tilstrækkelige AI-færdigheder afhænger af den enkelte medarbejders stilling i virksomheden og den enkelte medarbejders brug af AI. Medarbejdernes stillinger og eksisterende viden er derfor afgørende for, hvilken type af uddannelse medarbejderne skal tilbydes, og det vil være nødvendigt at vurdere fra

Medarbejder til medarbejder, i hvilken udstrækning det er nødvendigt at højne medarbejderens AI-færdigheder.

Digitaliseringsstyrelsen har udgivet en vejledning om AI-færdigheder, der kan tjene som inspiration til, hvordan man som arbejdsgiver kan imødekomme kravet om at sikre medarbejdernes AI-færdigheder. Vejledningen indeholder også et eksempel på en trinvis tilgang, der kan benyttes til sikring af tilstrækkelige færdigheder i organisationen.

Udbydere og idriftsættere af AI-systemer træffer foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder hos deres personale og andre personer, der er involveret i drift og anvendelse af AI-systemer på deres vegne, og tager herved hensyn til disse personers tekniske viden, erfaring og uddannelse og den kontekst, hvori AI-systemerne skal anvendes , og de personer eller grupper af personer, som AI-systemerne skal anvendes på.

I henhold til vejledningen vil en trinvis tilgang til sikring af medarbejdernes AI-færdigheder kunne se således ud:

  • Identificering af situationer, hvor der benyttes AI, som falder inden for AI-forordningen.
  • Identificering af medarbejdere og deres roller i organisationen (både de medarbejdere, der arbejder med AI og de medarbejdere, der bliver påvirket af AI).
  • Overvej hvilke færdigheder, der er nødvendige for de enkelte medarbejdere.
  • Planlæg organisatoriske tiltag.

 

Vejledningen indeholder også en række forslag til organisatoriske tiltag, herunder: e-læringskurser, AI-fagfællesskaber, AI-færdighedsambassadører og ”awarenesskampanger”.

Du kan læse hele Digitaliseringsstyrelsens vejledning HER

 

Andre nyheder

Kilde: Unsplash (gratis side)

Højesteret præciserer grænsen mellem vikararbejde, funktionærloven og tidsbegrænset ansættelse

Kan en vikar samtidig være omfattet af vikarloven og funktionærloven, og hvornår ophører et vikariat med at være midlertidigt? Det har Højesteret taget stilling i en ny dom, der omfatter to sager, som afklarer samspillet mellem vikarloven og funktionærloven. Kort om sagerne Sagerne vedrørte tre vikarudsendelser fra samme vikarbureau til to forskellige brugervirksomheder. I den […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Sygdom i forbindelse med ferie

Sygdom i forbindelse med ferie rejser en række praktiske og juridiske spørgsmål for arbejdsgivere. Det gælder særligt op til sommerferien, hvor det er væsentligt at kende forskel på sygdom, der indtræder før feriens begyndelse, og sygdom, der opstår under en allerede påbegyndt ferie. Sondringen har betydning for medarbejderens ret til at udskyde ferien, retten til […]
Læs mere

Højesteret: Krav om håndtryk var ikke nødvendigt og udgjorde indirekte forskelsbehandling

Kan en arbejdsgiver kræve, at ansatte og praktikanter giver hånd til alle uanset køn? Det spørgsmål har Højesteret taget stilling til i en dom om en lærerstuderende, der fik afbrudt sit praktikforløb, fordi hun af religiøse årsager ikke gav hånd til voksne af modsatte køn. Kort om sagen En kvindelig lærerstuderende skulle i foråret 2019 […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)