Artikel

Nyt på arbejds- og ansættelsesområdet i lovprogrammet 2026/2027

Regeringen offentliggjorde den 6. oktober 2026 sit lovprogram for folketingsåret 2026/2027. På arbejds- og ansættelsesområdet indeholder lovprogrammet flere initiativer, som kan få betydning for danske arbejdsgivere. Særligt reglerne om løngennemsigtighed og platformsarbejde, ændringerne på området for udenlandsk arbejdskraft, nye regler om sorgorlov og genindførelsen af Store Bededag er værd at holde øje med.

Løngennsigtighed

Et af de væsentligste initiativer er gennemførelsen af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv (direktiv 2023/970). Det sker ved en ændring af den nuværende ligelønslov, som skal styrke håndhævelsen af princippet om lige løn for mænd og kvinder gennem større åbenhed om løn og lønfastsættelse. Lovforslaget bygger på et fælles forståelsespapir fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation og blev fremsat i oktober 2026. Et udkast blev sendt i høring i februar 2026 og lagde oprindeligt op til ikrafttræden den 1. januar 2027. Det fremsatte lovforslag lægger nu op til, at reglerne træder i kraft den 1. marts 2027.

De nye regler vil bl.a. medføre øgede krav til arbejdsgiveres håndtering af lønoplysninger og kan få betydning både ved rekruttering og i det løbende ansættelsesforhold. Arbejdsgivere bør derfor forberede sig på reglerne og overveje, om virksomhedens lønstruktur, kriterier for lønfastsættelse og interne processer er tilstrækkeligt gennemsigtige.

Mette Klingsten Advokatpartnerselskab har koncepter til brug for implementering i virksomhederne og yder rådgivning om reglerne om løngennemsigtighed.

Sorgorlov til efterlevende forældre

Lovprogrammet indeholder også en ændring af barselsloven, som skal give en efterlevende forælder ret til 12 ugers sorgorlov med barselsdagpenge, hvis den anden forælder dør, og der er mindreårige børn i familien. Formålet er at give familier bedre mulighed for at håndtere sorgen og samtidig sikre en ret til fravær fra arbejdet.

For arbejdsgivere betyder ændringen navnlig, at der indføres en ny lovbestemt fraværsret, som skal håndteres i forbindelse med den ansattes orlov og tilbagevenden til arbejdet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2026 og er planlagt fremsat i oktober 2026.

Platformsarbejde

Lovprogrammet indeholder desuden forslag til en ny lov om platformsarbejde, der skal gennemføre EU’s direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (direktiv 2024/2831). Reglerne skal bl.a. forbedre arbejdsvilkårene og styrke databeskyttelsen for personer, der udfører arbejde via digitale arbejdsplatforme.

For virksomhederne er det navnlig interessant, at reglerne berører vurderingen af, om en person, der udfører platformsarbejde, er lønmodtager. Direktivet indeholder samtidig regler om algoritmisk ledelse, herunder brugen af automatiserede systemer til overvågning og beslutninger om personer, der udfører platformsarbejde. Lovforslaget er planlagt fremsat i anden halvdel af februar 2027.

Indkvartering, udstationering og arbejdsskadesikring

Lovprogrammet lægger også op til ændringer af lov om indkvartering af ansatte, udstationeringsloven og arbejdsskadesikringsloven. Lovforslaget er planlagt fremsat i anden halvdel af februar 2027. Det vil navnlig forhøje bødeniveauet for materielle overtrædelser af reglerne om indkvartering af ansatte, så det svarer til bødeniveauet efter arbejdsmiljøloven. Desuden indføres samme regler om samtykke til ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om klager, som gælder efter arbejdsmiljøloven.

De øvrige ændringer er overvejende tekniske. Udstationeringslovens revisionsbestemmelse ophæves, og anmeldereglerne for arbejdsulykker tilpasses den allerede vedtagne lempelse af anmeldelseskravet. For arbejdsgivere, der stiller bolig til rådighed for ansatte, er det især bødeforhøjelsen, der er værd at notere sig.

Store Bededag

Endelig lægger lovprogrammet op til en ny lov om konsekvenserne ved genindførelsen af Store Bededag som helligdag. Store Bededag skal efter planen igen være helligdag fra og med 2030. Lovforslaget er planlagt fremsat i anden halvdel af februar 2027 og dermed før overenskomstforhandlingerne på det private og det offentlige arbejdsmarked i henholdsvis 2028 og 2029.

Genindførelsen har ikke kun betydning for kalenderen. Den kan også rejse spørgsmål om arbejdstid, løn og de løsninger, der er etableret i overenskomster og individuelle aftaler efter afskaffelsen af Store Bededag, herunder det lønmæssige tillæg, som blev givet som kompensation for den ekstra arbejdsdag. Arbejdsgivere har dog god tid til at forholde sig til konsekvenserne, idet ændringen først skal have virkning fra 2030.

Vi følger lovgivningsarbejdet tæt og holder løbende øje med, hvad de kommende ændringer betyder for arbejdsgivere. Har I spørgsmål til, hvordan de nye regler kan få betydning for jeres virksomhed, står vi naturligvis til rådighed for rådgivning.

Andre nyheder

Uberettigede opslag i personoplysninger – strafansvar og ansættelsesretlige konsekvenser

Højesteret har i to domme af 4. november 2026 frifundet to kommunalt ansatte for strafbart embedsmisbrug, selv om de havde foretaget henholdsvis 80 og 241 uberettigede opslag i kommunens datasystem. Begge medarbejdere var blevet bortvist som følge af opslagene. Dommene illustrerer forskellen mellem strafansvar og ansættelsesretlige sanktioner. To medarbejdere bortvist efter uberettigede opslag De to […]
Læs mere

Lovforslag om ændring af ligelønsloven til 1. behandling i Folketinget i dag

Folketinget førstebehandler i dag den 22. oktober 2026 lovforslag om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder, der skal gennemføre EU’s løngennemsigtighedsdirektiv i dansk ret. Lovforslaget skal styrke princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Det indebærer en række nye forpligtelser for danske […]
Læs mere

Nyt på arbejds- og ansættelsesområdet i lovprogrammet 2026/2027

Regeringen offentliggjorde den 6. oktober 2026 sit lovprogram for folketingsåret 2026/2027. På arbejds- og ansættelsesområdet indeholder lovprogrammet flere initiativer, som kan få betydning for danske arbejdsgivere. Særligt reglerne om løngennemsigtighed og platformsarbejde, ændringerne på området for udenlandsk arbejdskraft, nye regler om sorgorlov og genindførelsen af Store Bededag er værd at holde øje med. Løngennsigtighed Et […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)