Sygdom i forbindelse med ferie
Sygdom i forbindelse med ferie rejser en række praktiske og juridiske spørgsmål for arbejdsgivere. Det gælder særligt op til sommerferien, hvor det er væsentligt at kende forskel på sygdom, der indtræder før feriens begyndelse, og sygdom, der opstår under en allerede påbegyndt ferie.
Sondringen har betydning for medarbejderens ret til at udskyde ferien, retten til erstatningsferie samt kravene til sygemelding og dokumentation.
Hvornår begynder ferien?
Ferien anses for påbegyndt ved starten af den normale arbejdstid på første feriedag. Arbejder en medarbejder mandag til fredag og holder fri fra mandag, begynder ferien mandag morgen. Bliver medarbejderen syg i weekenden inden, er sygdommen opstået før feriens start. Opstår sygdommen derimod midt i ferieugen, for eksempel om tirsdagen, er der tale om sygdom under en igangværende ferie.
Sygdom inden ferien er begyndt
Sygdom inden feriestart udgør en feriehindring. Medarbejderen er ikke forpligtet til at afvikle ferien og kan udskyde den til et senere tidspunkt.
Medarbejderen skal sygemelde sig i overensstemmelse med virksomhedens gældende procedurer. Kræver virksomheden en lægeerklæring som dokumentation, er det som udgangspunkt virksomheden, der betaler for den.
Sygdom efter ferien er begyndt
Hvis sygdom rammer efter ferien er påbegyndt, gælder der andre regler. Medarbejderen opnår kun ret til erstatningsferie, hvis sygdomsperioden under ferien overstiger fem dage i samme ferieår. De første fem sygedage under ferie er således karensdage og giver ikke ret til erstatningsferie. Har medarbejderen ikke været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har medarbejderen ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage.
Eksempel: En medarbejder tiltræder den 1. marts og afholder ferie i oktober. Under ferien bliver medarbejderen syg i fire dage. Medarbejderen har optjent ferie i seks måneder af ferieåret, svarende til 12,48 feriedage. Antallet af karensdage beregnes herefter som 12,48/25 x 5 = 2,49, hvilket nedrundes til to karensdage. Medarbejderen har derfor ret til erstatningsferie for de resterende to sygedage. |
Karensdagene skal ikke nødvendigvis optræde samlet i én ferieperiode. Er medarbejderen syg i tre dage under sommerferien og i fire dage under efterårsferien, opbruges karensdagene efter de to første sygedage i efterårsferien. De tilbageværende to dage i efterårsferien udløser i så fald ret til erstatningsferie.
Medarbejderen skal straks sygemelde sig til virksomheden og følge de sædvanlige regler herfor. Karensdagene tælles fra det tidspunkt, medarbejderen sygemelder sig og sygdommen skal dokumenteres med en lægeerklæring fra første sygedag. Ved sygdom under ferie betaler medarbejderen selv for lægeerklæringen. Dette adskiller sig fra reglerne ved sygdom inden feriestart, hvor virksomheden afholder udgiften.
Hvad bør virksomheden gøre?
Virksomheden bør sikre, at medarbejderne kender sygemeldingsprocedurerne inden feriesæsonen begynder. Virksomheden bør desuden løbende registrere, hvor mange sygedage under ferie den enkelte medarbejder har haft i ferieåret, så retten til erstatningsferie kan opgøres korrekt.
