Arbejdsskade ved hjemmearbejde – Højesteret fastslår arbejdsgiverens objektive ansvar
Højesteret har den 2. maj 2025 truffet en principiel afgørelse, som præciserer rækkevidden af arbejdsskadesikringslovens § 5 i relation til hjemmearbejde.
Den konkrete sag
En arbejdsgiver havde givet instruks til en medarbejder om at arbejde hjemmefra under COVID-19. Arbejdsgiveren havde imidlertid ikke givet instruktioner om, hvordan hjemmearbejdspladsen skulle indrettes.
Under hjemmearbejdet gik medarbejderen på et tidspunkt ud i sit køkken for at tænde kaffemaskinen. På vej tilbage til hjemmearbejdspladsen snublede medarbejderen over en kasse, som stod på gulvet det pågældende sted. Medarbejderen pådrog sig ved faldet en skade, bl.a. i form af en brækket skulder.
Der var under sagen enighed om, at medarbejderens kaffebrygning havde en naturlig forbindelse med arbejdet, og at denne kaffebrygning isoleret set kunne henføres til de forhold, arbejdet var foregået under, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5.
Skaden var oprindeligt blevet anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som afviste, at der var tale om en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven (”ASL”), idet ” (…) skadens indtræden ikke var forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik.” Afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev stadfæstet af Ankestyrelsen.
Sagen blev indbragt for byretten, som frifandt Ankestyrelsen med samme begrundelse. Sagen blev herefter anket til landsretten, som modsat byretten fandt, at medarbejderens fald var en følge af de forhold, som arbejdet foregik under og derfor var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Højesterets resultat og begrundelse
Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse, og udtalte, at hjemmearbejde ikke udelukker anerkendelse af arbejdsskade, når skaden opstår under udførelsen af arbejdsopgaver. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at:
Medarbejderen på skadetidspunktet var i færd med at udføre sit arbejde.
Kaffebrygning havde en naturlig forbindelse til arbejdet.
Ulykken ikke skyldtes privat adfærd adskilt fra arbejdet.
Det blev desuden fastslået, at det forhold, at medarbejderen faldt over en privat genstand i sit hjem, ikke i sig selv kunne føre til, at ulykken blev undtaget fra arbejdsskadedækning. Højesteret henviste i den forbindelse til arbejdsgiverens ansvar for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, også i hjemmet, og slog fast, at arbejdsgiveren må bære risikoen for skader, der opstår under arbejdet – selv når årsagen er hjemmets indretning.
Skærpelse af praksis
Dommen repræsenterer en skærpelse i forhold til Ankestyrelsens tidligere praksis, hvor skader forårsaget af privat indretning i hjemmet blev anset som værende uden for arbejdsskadesikringslovens dækning, idet Højesteret lægger afgørende vægt på det objektive arbejdsskadebegreb, når arbejdet foregår i hjemmet.
Mette Klingsten Advokatfirma bemærker
Dommen fra Højesteret er med til at sætte retningen for den fortsatte udvikling af arbejdsskadesystemet i en tid, hvor hjemmearbejde bliver stadig mere udbredt. Den understreger, at arbejdsskadesikringsloven tilpasses nye arbejdsvilkår, og at det afgørende er, om skaden er en følge af arbejdet eller de forhold, det foregår under – uanset arbejdsstedets karakter.
Virksomheder, der giver medarbejdere mulighed for at arbejde hjemmefra, bør derfor:
Gennemgå retningslinjer for hjemmearbejde og arbejdsmiljø
Overveje at føre mere systematisk dialog om hjemmearbejdspladsens indretning
Sikre at arbejdsskadeforsikringen omfatter hjemmearbejde i bred forstand
Andre nyheder
Arbejdsskade ved hjemmearbejde – Højesteret fastslår arbejdsgiverens objektive ansvar
Højesteret har den 2. maj 2025 truffet en principiel afgørelse, som præciserer rækkevidden af arbejdsskadesikringslovens § 5 i relation til hjemmearbejde. Den konkrete sag En arbejdsgiver havde givet instruks til en medarbejder om at arbejde hjemmefra under COVID-19. Arbejdsgiveren havde imidlertid ikke givet instruktioner om, hvordan hjemmearbejdspladsen skulle indrettes. Under hjemmearbejdet gik medarbejderen på et […]
Ny Højesteretsdom: Opsigelse i forbindelse med fertilitetsbehandling
Højesteret: Opsigelse som følge af planlagt fertilitetsbehandling udgjorde forskelsbehandling i strid med ligebehandlingslovens § 4 Højesteret har den 15. april 2025 afsagt dom i en sag om opsigelse af en kvindelig medarbejder, som stod for at skulle påbegynde fertilitetsbehandling. Medarbejderen oplyste kort inden sin ferie til sin nærmeste leder og til sit team, at hun […]
Lønmodtager eller selvstændig? – Det fælles lønmodtagerbegreb i dansk og EU-ret
Grænsen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er en grundpille i ansættelsesretten. Det skyldes, at alene lønmodtagere er omfattet af centrale ansættelsesretlige love – herunder funktionærloven, ferieloven, arbejdstidsloven og ansættelsesbevisloven – og i mange tilfælde også af kollektive overenskomster. En ukorrekt klassificering kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for både lønmodtagere og arbejdsgivere. En formelt fælles, men […]
Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)