Lovforslag om ændringer for arbejdstid fremsat i Folketinget

Beskæftigelsesministeren har fremsat lovforslag om ændring af lov om gennemførelsen af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Ifølge lovforslaget skal loven træde i kraft den 1. juli 2024.

Lovforslag indeholder to hovedelementer og er udarbejdet med udgangspunkt i en aftale indgået mellem DA, FH og Akademikerne. Det ene hovedelement er en udmøntning af en undtagelsesbestemmelse i arbejdstidsdirektivet, hvorefter det er muligt for en medarbejder og en arbejdsgiver at indgå aftale om, at der kan arbejdes ud over 48 timer i gennemsnit om ugen (den såkaldte ”opt out”). Det andet er, at der indføres et krav om registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid (idet visse medarbejdere dog undtages fra dette registreringskrav).

”opt out”-aftale

I henhold til lovforslaget vil kravet om, at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder ikke må overstige 48 timer inkl. overarbejde fortsat være gældende. I lovforslaget er der dog indsat en undtagelsesbestemmelse til denne 48-timersregel, hvorefter de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark kan aftale, at der på det pågældende overenskomstområde skal være adgang til at indgå individuelle aftaler om, at medarbejdere kan arbejde over 48 timer om ugen i gennemsnit (“opt-out”).

Opt-out aftalen kan dog kun indgås for medarbejdere, som er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, og som udfører samfundskritiske funktioner. Som den nye bestemmelse er formuleret, vil opt-out aftalen ikke kunne anvendes ved individuelle aftaler uden for overenskomstdækkede områder.

Registeringskrav

Det forslås i lovforslaget, at en arbejdsgiver skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Dette foreslås for at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid.

Endvidere skal medarbejdere have adgang til at kunne tilgå egne oplysninger i arbejdstidsregistreringssystemet, og arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter den pågældende periode.

Det fremgår af bemærkningerne til, at arbejdsgivere har en høj grad af metodefrihed med henblik på opfyldelse af registreringskravet.

Ny undtagelsesbestemmelse

Derudover foreslås det, at lovens §§ 3 (pause), 4 (48-timers reglen) og 5 (normal arbejdstid for natarbejdere) ikke finder anvendelse for i) medarbejdere, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller ii) medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner.

Registreringskravet skal derfor ikke finde anvendelse på de medarbejdere, som er omfattet af denne undtagelse. Det skal fremgå af medarbejderens ansættelseskontrakt, at førnævnte bestemmelser ikke finder anvendelse.

Lovforslaget er fremsat i Folketinget den 8. november 2023 og skal 1. behandles den 16. november 2023.