Artikel

Regeringens lovprogram for folketingsåret 2021/2022

Kilde: PowerPoint

Regeringen præsenterer den 5. oktober 2021 lovprogrammet for folketingsåret 2021/2022. Som noget nyt skal regeringens lovforslag screenes på baggrund af FN’s 17 bæredygtige verdensmål og 169 delmål. Inden for beskæftigelsesområdet omfatter lovprogrammet blandet andet ændring af barselsloven, sygedagpengeloven og ligebehandlingsloven samt nye regler i forbindelse hermed. Det bliver formentligt ændringer i barselsloven, ligebehandlingsloven og arbejdsmiljøloven, der vil have den største interesse for private arbejdsgivere. Endvidere interessant at se implementeringen af arbejdsvilkårsdirektivet, som har implementeringsfrist den 1. august 2022. Vi sender løbende nyhedsbreve i takt med at lovforslagene fremsættes.

Du kan få det fulde overblik over lovprogrammet på beskæftigelsesområdet her.

 

Ændring af lov om social pension (Særlig adgang til oplysninger fra Rigsarkivet for ansøgere af tidlig pension m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at gøre det muligt for ansøgere om tidlig pension at hente oplysninger i Rigsarkivet via en særlig adgang. Oplysningerne vil være til brug for en opgørelse af anciennitet på arbejdsmarkedet, hvis der ikke er tilstrækkelige registeroplysninger tilgængelige for den administrerende myndighed, Udbetaling Danmark. Lovforslaget fremsættes i forlængelse af aftalen om ret til tidlig pension mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra oktober 2020.

 

Ændring af barselsudligningsloven (Årlig regulering af bidragssatsen i barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at ændre bidragssatsen til barselsudligningsordningen på baggrund af indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

 

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til 2022 m.v.) (Nov I)

Lovforslaget forlænger retten til uddannelse af ledige, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, og giver ledige i målgruppen ret til al slags uddannelse i 2022 inden for puljen. Lovforslaget er en opfølgning på punkt 7 i aftalen om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance fra januar 2021.

 

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv social politik, lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at realisere den aftalte besparelse og nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats fra første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2021, som følger op på aftalen om en ny ret til tidlig pension mellem samme parter fra oktober 2020.

 

Ændring af barselsloven (Gennemførelse af dele af direktiv (EU) 2019/1158 og ophævelse af direktiv 2010/18/EU) (Dec II)

Med lovforslaget øremærkes forældreorlov med barselsdagpenge til hver forælder med det overordnede formål at tilskynde til en mere ligelig fordeling af orlov og omsorgsforpligtelse mellem mænd og kvinder for at styrke ligestillingen på arbejdsmarkedet. Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 fra juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU i dansk ret.

 

Ændring af lov om aktiv socialpolitik m.fl. (Opfølgning på Ydelseskommissionens anbefalinger (Feb I)

Regeringen har til hensigt at følge op på Ydelseskommissionens anbefalinger på baggrund af drøftelser med Folketingets partier.

 

Ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. og lov om lønmodtageres ret til fravær af særlige familiemæssige årsager (Gennemførelse af dele af direktiv (EU) 2019/1158 og ophævelse af direktiv 2010/18/EU) (Feb I)

Med lovforslaget sikres lønmodtageres ret til omsorgsorlov på fem dage pr. år samt lønmodtageres ansættelsesretlige beskyttelse i forbindelse med orlov med det overordnede formål at tilskynde til en mere ligelig fordeling af orlov og omsorgsforpligtelse mellem mænd og kvinder for at styrke ligestillingen på arbejdsmarkedet. Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 fra juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU i dansk ret.

 

Ændring af lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse og offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø) (Feb II)     

(En genganger fra regeringens lovprogram for folketingsåret 2020/2021)

Med lovforslaget øges arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse, så arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd, herunder også i situationer, hvor der ikke er en overenskomst for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Lovforslaget er en opfølgning på arbejdsmiljøaftalen mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra april 2019. Lovforslaget muliggør endvidere en offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø via en faktabaseret visning af resultatet af Arbejdstilsynets tilsyn. Dette har til hensigt at understøtte arbejdsmiljøindsatsen og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne og samtidig skabe en øget gennemsigtighed i Arbejdstilsynets forvaltning.

 

Lovgivning som følge af implementering af arbejdsvilkårsdirektivet (Feb II)

Lovforslaget har til formål at forbedre lønmodtageres arbejdsvilkår ved at fremme en mere gennemsigtig og forudsigelig ansættelse. Lovforslaget gennemfører direktiv 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår for arbejdstagere i Den Europæiske Union (arbejdsvilkårsdirektivet), som stiller krav om at fastsætte minimumsrettigheder for alle arbejdstagere i Unionen.

 

Ændring af lov om arbejdsskadesikring m.v. (Lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at lette adgangen til fuld erstatning for ansatte, der har været udsat for vold på arbejdspladsen. Fokus er på de ansatte, der har været udsat for vold af en person, som de er ansat til at drage omsorg for. Lovforslaget skal fremsættes som opfølgning på beslutningsforslag nr. B 46 fra folketingssamlingen 2018/19.

 

Hele regeringens lovprogram for folketingsåret 2021/2022 kan læses her:

https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/lovprogram-for-folketingsaaret-2021-2022/

Andre nyheder

Kilde: PowerPoint

Højesteretsdom om rækkevidden af tilpasningsforpligtelsen

Højesteret har den 3. december 2024 afsagt en principiel dom vedrørende rækkevidden af en arbejdsgivers omplaceringspligt over for medarbejdere med handicap som en del af tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a.   Arbejdsgiverspligt til at foretage tilpasninger I henhold til forskelsbehandlingslovens § 2 a er en arbejdsgiver forpligtet til at træffe passende foranstaltninger under hensyntagen […]
Læs mere

Ny lov om kønsbalance vedtaget

Folketinget vedtog den 12. december 2024 en ny lov om kønsfordeling blandt ledelsesmed-lemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven). Loven implementerer kønsbalancedirektivet fra november 2022, der har til formål at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Kønsbalanceloven indebærer således, at de største børsnoterede selskaber bliver underlagt nye og skærpede krav i forhold til at sikre en ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer. Loven træder i kraft den 28. december 2024 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.
Læs mere

Ingen godtgørelse for usaglig opsigelse, når medarbejderen selv ophæver sin ansættelse

Højesteret har i en dom af 6. december 2024 afgjort, at en sekretær, der selv opsagde sin stilling på grund af arbejdsgiverens manglende udbetaling af løn, ikke havde ret til godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b.
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)