Regeringens lovprogram for folketingsåret 2022/2023

Regeringen præsenterede den 5. oktober 2022 lovprogrammet for folketingsåret 2022/2023. Inden for beskæftigelsesområdet omfatter lovprogrammet blandt andet krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, ændring af lov om Arbejdsmarkedets fond for Udstationerede samt lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår. Vi sender løbende nyhedsbreve i takt med at lovforslagene fremsættes.

Du kan få det fulde overblik over lovprogrammet på beskæftigelsesområdet her.

Ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om erhvervsuddannelser (Udmøntning af Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at sikre et klart regelgrundlag i sager om seksuel chikane, højere godtgørelse i grove sager samt en bedre retsstilling for elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane. Lovforslaget udmønter trepartsaftalen om at modgå seksuel chikane på arbejdspladser fra marts 2022.

Lov om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte (Okt I)

Lovforslaget har til formål at indføre et generelt krav om, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, skal sikre gode og tidssvarende boligforhold. Desuden foreslås det, at Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med, om kravene til boligforholdene overholdes. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne fra januar 2022.

Ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at forlænge det midlertidige børnetilskud indtil udgangen af 2023, hvorefter det nye kontanthjælpssystem træder i kraft. Det midlertidige børnetilskud giver en midlertidig økonomisk håndsrækning til børn i familier, som er berørt af kontanthjælpsloftet og SHO-ydelsen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne fra juni 2022.

Ændring af lov om Arbejdsmarkedets fond for Udstationerede (Udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisations aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har bl.a. til formål at implementere en aftale mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) om justeringer af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der er indgået i forbindelse med OK20. Lovforslaget sikrer endvidere en beskyttelse af oplysninger om lønmodtagernes identitet i forbindelse med fondens behandling af et løntilgodehavende m.v. Desuden indføres en ordning med obligatorisk remonstration (genvurdering) af fondens afgørelser.

Ændring af lov om arbejdsskadesikring (Erhvervssygdomsudvalgets sammensætning ved behandlingen af veteransager om psykisk sygdom) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til, at psykiske arbejdsskadesager, som vedrører tidligere udsendte veteraner, behandles i Erhvervssygdomsudvalget med deltagelse af særligt sagkyndige tilforordnede. Lovforslaget er en opfølgning på en bred aftale i Folketinget om bedre behandling af veteraners arbejdsskadesager fra marts 2022.

Ændring af barselsudligningsloven og barselsloven (Regulering af bidragssatsen i barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked og varslingsfrist for udskydelse af orlov) (Okt II)

Bidragssatsen i barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked reguleres årligt efter indstilling fra ATP’s bestyrelse. Som følge af, at bidragssatsen reguleres direkte i loven, kræver

dette lovændring. Med lovforslaget konsekvensrettes desuden en varslingsfrist for retsbaseret udskydelse af orlov i barselsloven fra 8 til 6 uger, som ved en fejl ikke blev gennemført ved lov nr. 343 af 22. marts 2022.

Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår (Nov I)

Lovforslaget har til formål at forbedre lønmodtageres arbejdsvilkår ved at fremme en mere gennemsigtig og forudsigelig ansættelse. Lovforslaget gennemfører direktiv 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår for arbejdstagere i Den Europæiske Union (arbejdsvilkårsdirektivet), som stiller krav om at fastsætte minimumsrettigheder for alle arbejdstagere i Unionen.

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon, forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn m.v.) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at understøtte en omlægning af en del af beskæftigelsesindsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud samt at reducere administrationen i jobcentrene. Endvidere har lovforslaget til formål inden for de første seks måneders ledighed at give den ledige mulighed for at vælge, om samtaler skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). Lovforslaget er en opfølgning på anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech) fra juni 2022.

Ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, udlændingeloven og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Udmøntning af dele af aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi, aftale om initiativer på asbestområdet, anbefalinger fra det midlertidige AMO-udvalg m.v.) (Nov I)

Formålet med lovforslaget er, at virksomheder, der gentagne gange overtræder arbejdsmiljøloven og udstationeringsreglerne uden at vise viljen til at rette op på forholdene, skal følges tættere af Arbejdstilsynet end i dag, og at byggepladser som yderste konsekvens skal kunne lukkes, indtil arbejdsmiljøforholdene er bragt i orden (byggepladsforbud). Formålet med lovforslaget er også at styrke indsatsen mod brugen af illegal arbejdskraft ved at indføre krav om, at arbejdsgivere skal sørge for, at de ansatte efter anmodning fra Arbejdstilsynet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) fremviser identifikationspapirer og ved at stille krav om flere oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Disse dele af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne fra januar 2022. Endvidere har lovforslaget til formål at implementere dele af anbefalingerne fra det midlertidige AMO-udvalg om en forbedring af arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse og om tydeliggørelse af reglerne om arbejdspladsvurdering. Lovforslaget har endelig til formål at implementere dele af aftalen om initiativer på asbestområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra maj 2022 samt at give Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø adgang til yderligere oplysninger i indkomstregistret m.v.

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til og med 2023) (Nov I)

Lovforslaget forlænger retten til uddannelse af ledige, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, og giver ledige i målgruppen ret til al slags uddannelse i 2023 inden for puljen. Lovforslaget er en opfølgning på punkt 7 i aftalen om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance fra januar 2021.

Ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling og ophævelse af Den Sociale Pensionsfond) (Nov II)

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt at få medregnet perioder under opskoling til anciennitet til tidlig pension. Lovforslaget vil medføre, at perioder under opskoling fremadrettet kan tælle med i anciennitetsopgørelsen, når en person som led i et ansættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt supplerende aflønning er blevet opskolet til et tidssvarende uddannelsesniveau inden for samme branche. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om ny ret til tidlig pension mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra oktober 2020. Lovforslaget ophæver også lov om den sociale pensionsfond, idet fonden ikke længere indeholder midler.

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af uddannelsesløftet med forhøjet dagpengesats på 110 pct. til og med 2023) (Nov II)

Lovforslaget har til formål at forlænge uddannelsesløftet med ret til tilbud om en erhvervsuddannelse på positivlisten for dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse til og med 2023. Dagpengemodtagere, der deltager i en erhvervsuddannelse under uddannelsesløftet, modtager dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne fra januar 2022.

Lov om midlertidig jobpræmie for kontanthjælpsmodtagere (Dec I)

Lovforslaget indfører en midlertidig jobpræmieordning for ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet, som i januar 2024 har modtaget ydelse i mindst 1 år inden for de sidste 3 år. Præmien vil være på 5.000 skattefrie kroner, der udbetales som et engangsbeløb, når ydelsesmodtagere forlader kontanthjælpssystemet og kommer i beskæftigelse i 6 sammenhængende måneder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne fra januar 2022.

Ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte (Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.) (Dec I)

Lovforslaget har til formål at gøre det mere attraktivt for seniorer at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen. Lovforslaget indebærer derudover justeringer i beregning af pension med henblik på at gøre beregningerne mere rimelige. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Radikale Venstre fra januar 2022.

Ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (En politisk aftale om arbejdsskadeområdet og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen) (Jan II)

Formålet med lovforslaget er at forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet for tilskadekomne og implementere tiltag til at understøtte en hurtigere sagsbehandling i arbejdsskadesager, så tilskadekomne hurtigst muligt får klarhed over deres økonomiske situation. Herudover forhøjer forslaget erstatningssummerne ved arbejdsskader. Endelig har lovforslaget til formål at lette adgangen til fuld erstatning for ansatte, der udsættes for vold på arbejdet. Denne del af forslaget er en opfølgning på beslutningsforslag nr. B 46 fra folketingsåret 2018/19. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet fra september 2022.

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og lov om aktiv socialpolitik m.v. (Justering af fleksjob og førtidspension) (Jan II)

Lovforslaget har til formål at udmønte justeringer af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013. Lovforslaget er en opfølgning på forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark” fra juni 2019 og aftalen om bedre ressourceforløb mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fra december 2020.

Lov om velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet (Feb I)

Lovforslaget har til formål at udmønte en kommende aftale om velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet, hvor beskæftigelsesindsatsen i fire udvalgte kommuner sættes mest mulig fri for statslig regulering. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2023 fra juni 2022.

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark m.v. (37-timers arbejdspligt) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at udmønte forslaget om 37-timers arbejdspligt fra regeringens udspil ”Danmark kan mere I” fra september 2021.

Ændring af barselsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Indførelse af ret til orlov og barselsdagpenge m.v. for retlige forældre/medfædre på baggrund af altruistiske surrogataftaler) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at sikre, at retlige forældre/medfædre på baggrund af altruistiske surrogataftaler indgået efter den 1. juli 2023 får rettigheder efter barselsloven, lov om aktiv socialpolitik m.v. på linje med andre forældre. Lovforslaget følger op på den foreslåede ændring af børneloven under social- og ældreministeren, som vil anerkende retlige forældre og medfædre på baggrund af altruistiske surrogataftaler, og som fremsættes af social- og ældreministeren.

Ændring af lov om sygedagpenge m.v. (Opfølgning på kritisk gennemgang af sygedagpengereformen) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer i sygedagpengeloven m.v. som følge af beskæftigelsesministerens kritiske gennemgang af sygedagpengereformen.

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Et forenklet kontaktforløb og permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats) (Feb ll)

Lovforslaget har til formål at forenkle kontaktforløbet for forsikrede ledige og at give arbejdsløshedskasserne ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneders ledighed. Lovforslaget har endvidere til formål at permanentgøre lempelsen af uddannelsespålægget. Lovforslaget er en opfølgning på anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech) fra juni 2022.

Ændring af lov om aktiv socialpolitik m.fl. (Udmøntning af aftalen om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at sikre, at børn af forældre i kontanthjælpssystemet vokser op med samme muligheder for at være en del af fællesskabet som deres jævnaldrende, samtidig med, at der stadig er en tydelig økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne fra juni 2022.

Lov om engangskompensation for afskaffelse af grøn check (Feb II)

Formålet med lovforslaget er at udbetale en engangskompensation på 500 kr. i 2023 for den grønne check, der blev afskaffet som led i aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi fra januar 2022. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne fra juni 2022.

Ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Psykisk arbejdsmiljø, virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed, styrkelse af krav til arbejdspladsvurdering, udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, indsamling, behandling og videregivelse af data, aftaleforløb med virksomhederne, forhøjet bødeniveau m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at revidere den grønlandske lov om arbejdsmiljø, så den kommer på niveau med standarderne i den gældende danske arbejdsmiljølov i det omfang, det giver mening for det grønlandske arbejdsmarked

Hele regeringens lovprogram for folketingsåret 2022/2023 kan læses her:

https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/lovprogram-for-folketingsaaret-2022-2023/