Sygdom betragtes som udgangspunkt som lovligt forfald og giver derfor medarbejdere ret til at være fraværende fra arbejdspladsen. Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom og tilsvarende gælder for mange medarbejdere omfattet af en overenskomst. Denne regel er dog ikke uden undtagelser, for er sygdommen selvforskyldt – forårsaget ved forsæt eller grov uagtsomhed – betragtes sygdom ikke som lovligt forfald. En ny afgørelse fra Arbejdsretten om sygefravær som følge af et kosmetisk indgreb viser, at fravær i forbindelse med et kosmetisk indgreb i visse tilfælde kan anerkendes som sygdom, hvis operationen er lægeligt begrundet og af rekonstruktiv af karakter.
En medarbejder, der er uarbejdsdygtig som følge af sygdom har som udgangspunkt lovligt forfald og dermed ret til fravær fra arbejdet, uden at fraværet udgør en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Begrebet “sygdom” fortolkes bredt og dækker over enhver fysisk eller psykisk helbredstilstand, der forhindrer medarbejderen i at udføre sit arbejde på sædvanlig måde. Begrebet ”uarbejdsdygtig” er i sygedagpengelovens forstand også et relativt vidt begreb, og der skal ved vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed foretages en helhedsvurdering, der både omfatter selve sygdommen og dens indvirkning på medarbejderens arbejdsevne.
I tilfælde, hvor en medarbejder er fraværende i forbindelse med et kosmetisk indgreb, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt medarbejderens fravær skal betegnes som sygefravær, eller om fraværet er selvforskyldt, og således at medarbejderen må afvikle ferie eller bede om selvbetalt orlov i forbindelse med indgrebet.
Udgangspunktet er, at planlagte, kosmetiske indgreb ikke udgør sygdom. Det skyldes, at indgrebene typisk er frivillige og ikke medicinsk nødvendige, og fraværet derfor betragtes som selvforskyldt. Derfor anses fraværet i disse tilfælde ikke som lovligt forfald, og medarbejderen har som udgangspunkt ikke ret til løn eller beskyttelse mod fraværsreaktioner fra arbejdsgiverens side.
Tvivlstilfælde opstår navnlig, når det kosmetiske indgreb er tilrådet ud fra en lægelig vurdering eller fordi den pågældende medarbejder oplever fysiske eller psykiske problemer, der kan afhjælpes ved hjælp af et kosmetisk indgreb. Det beror altid på en konkret vurdering, hvor der skal tages hensyn til karakteren af den fremlagte dokumentation og fraværets begrundelse.
Det har længe været det klare udgangspunkt, at det ikke er tilstrækkeligt, at en medarbejder selv oplever et behov for et indgreb eller fravær. Der skal således foreligge en helbredsmæssig begrundelse, som er lægefagligt vurderet og dokumenteret, før fraværet kan anerkendes som lovligt forfald.
En nyere afgørelse fra Arbejdsretten bekræfter udgangspunkt, men illustrerer samtidig, at fravær i forbindelse med kosmetiske indgreb i nogle tilfælde kan anerkendes som sygdom, hvis operationen må anses for lægeligt og helbredsmæssigt begrundet:
Sagen vedrørte en kvindelige chauffør, som gennemgik en såkaldt fleur de lis-operation på et privathospital, hvor der blev fjernet overskydende maveskind. Indgrebet var betalt af medarbejderen selv, og hendes arbejdsgiver betragtede det som en kosmetisk operation. Chaufføren var uarbejdsdygtig i 3 ½ måned, i hvilken periode arbejdsgiveren ikke udbetalte løn med henvisning til, at der ikke forelå dokumentation for, at der var en lægelig begrundelse for indgrebet.
Under den fagretlige behandling blev der fremlagt en erklæring fra den opererende kirurg, hvori det blev anført, at operationen efter lægens vurdering havde karakter af en rekonstruktiv behandling. Medarbejderen forklarede desuden, at hun havde betydelige fysiske og psykiske gener som følge af det overskydende maveskind, herunder ubehag og begrænsninger i forbindelse med udførelsen af sit arbejde som chauffør.
Arbejdsretten fandt på baggrund heraf, at den kvindelig chaufførs operation ikke udelukkende havde kosmetiske formål, men faktisk var sket af helbredsmæssige årsager. På den baggrund blev fraværet anset for sygdom i overenskomstens forstand, og medarbejderen havde dermed krav på løn under sygdom i perioden.
Afgørelsen ændrer ikke ved det grundlæggende udgangspunkt, men bekræfter, at sygdomsbegrebet også omfatter tilfælde, hvor et indgreb, selv om det har et kosmetisk præg, er lægeligt begrundet og af rekonstruktiv karakter. Det afgørende er således ikke alene, hvem der har betalt for operationen, eller om den er foretaget i privat regi, men hvorvidt der foreligger en sundhedsfaglig vurdering, som dokumenterer, at indgrebet har været nødvendigt af helbredsmæssige årsager.
Mette Klingsten Advokatpartnerselskab bistår med rådgivning indenfor alle aspekter af ansættelsesretten. For mere information kan der rettes henvendelse til Mette Klingsten på mk@mklaw.dk eller Mads Bernstorn på mb@mklaw.dk.
Andre nyheder
Højesteret præciserer, hvornår opsigelse efter 120-dages reglen kan afgives
Højesteret har den 25. november 2025 afsagt en principiel dom, der præciserer, hvornår en opsigelse efter funktionærlovens 120-dages regel anses for afgivet, og om en opsigelse kan ske allerede på den 120. sygedag efter arbejdstids ophør. Dommen ændrer ikke hovedlinjerne i praksis, men den præciserer hvornår 120 sygedage kan ases for at have passeret, og […]
Arbejdsretten har den 3. november 2025 afsagt en principiel dom, der ændrer forståelsen af, hvordan den danske vikarlov skal fortolkes. Baggrund for sagen Sagen handlede om en HK-organiseret vikar, der gennem et vikarbureau arbejdede som receptionist på Skejby Sygehus i omkring 10 måneder. Vikaren var omfattet af Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service, men hendes […]
Østre Landsret fastslår i ny dom, at almindelige interne henvendelser ikke udløser whistleblowerbeskyttelse. Kun indberetninger via den formelle whistleblowerordning er omfattet af lovens beskyttelse. Baggrund Sagen vedrørte en medarbejder, som mente sig udsat for repressalier efter at have gjort ledelsen opmærksom på forhold, vedkommende opfattede som kritisable. Medarbejderen havde dog ikke indgivet en indberetning gennem […]
Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)