Artikel

Kan man være for ung eller gammel til at få et job?

Interessen for spørgsmålet om fastsatte aldersgrænser er stigende, og der opleves et stigende antal sager om, hvorvidt der kan sættes aldersgrænser som betingelse for at få et job.

EU-Domstolen har i en afgørelse fra 15. november 2016 i sagen Gorka Salaberria Sorondo v Academia Vasca de Policía y Emergencias taget stilling til, om forbuddet mod aldersdiskrimination i EU’s direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (forskelsbehandlingsdirektivet) var til hinder for spansk lovgivning, hvorefter ansøgere om optagelse på en politiskole for det regionale politi i Baskerlandet ikke måtte være fyldt 35 år på tidspunktet for optagelsen.

Ved afgørelsen lagde Domstolen blandt andet vægt på, at ansøgerne til det pågældende politikorps skulle udføre fysisk krævende opgaver, og at ansøgernes alder var afgørende for, hvor længe de pågældende kunne udføre disse opgaver. Domstolen lagde også vægt på, at en aldersfremskrivning viste, at mere end 50% af korpsets betjente i 2025 ville være mellem 55 og 65 år. En højere rekrutteringsalder ville hindre, at en tilstrækkelig stor del af korpset kunne henføres til at udføre de fysisk mest krævende opgaver. Domstolen fandt herefter, at aldersgrænsen var hensigtsmæssig og ikke gik videre end nødvendigt for at opfylde sit mål om at sikre korpsets ”operationelle karakter og rette funktion”. Aldersgrænsen var derfor ikke forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsdirektivet.

Tendensen er ellers hidtil gået i retning af, at fastsatte aldersgrænser ikke har kunnet accepteres, som følge af forskelsbehandlingsdirektivet.

I sagen Mario Vital Pérez v Ayuntamiento de Oviedo, som angik aldersgrænser for optagelse til et lokalt spansk politikorps, var aldersgrænsen for ansøgere til politikorpset fastsat til 30 år. Aldersgrænsen skulle sikre, at politibetjentene i korpset blev sikret en rimelig periodes beskæftigelse inden de gik på pension. Den afviste ansøger, Vital Pérez, mente, at aldersgrænsen udgjorde forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsdirektivet.

Domstolen fastslog i sin afgørelse, at direktivet var til hinder for en aldersgrænse på 30 år for ansøgere til lokalpolitiet, da aldersgrænsen ikke kunne anses for at være nødvendig.

Den afgørende forskel på Domstolens dom i Gorka Salaberria Sorondo-sagen og Vital Pérez-sagen var de to politikorps forskelligartede opgaver. Mens den lokale politistyrkes opgaver i Vital Pérez-sagen ikke krævede en bestemt aldersstruktur i korpset, udførte det regionale politikorps i Gorka Salaberria Sorondo-sagen fysisk krævende opgaver, som nødvendiggjorde, at de ældste betjente løbende blev erstattet af yngre ansatte.

I Danmark kendes tiltrædelsesaldersgrænser blandt andet fra politiskolen, hvor der er fastsat en nedre optagelsesalder på 21 år.

Andre nyheder

Kilde: PowerPoint

Højesteretsdom om rækkevidden af tilpasningsforpligtelsen

Højesteret har den 3. december 2024 afsagt en principiel dom vedrørende rækkevidden af en arbejdsgivers omplaceringspligt over for medarbejdere med handicap som en del af tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a.   Arbejdsgiverspligt til at foretage tilpasninger I henhold til forskelsbehandlingslovens § 2 a er en arbejdsgiver forpligtet til at træffe passende foranstaltninger under hensyntagen […]
Læs mere

Ny lov om kønsbalance vedtaget

Folketinget vedtog den 12. december 2024 en ny lov om kønsfordeling blandt ledelsesmed-lemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven). Loven implementerer kønsbalancedirektivet fra november 2022, der har til formål at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Kønsbalanceloven indebærer således, at de største børsnoterede selskaber bliver underlagt nye og skærpede krav i forhold til at sikre en ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer. Loven træder i kraft den 28. december 2024 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.
Læs mere

Ingen godtgørelse for usaglig opsigelse, når medarbejderen selv ophæver sin ansættelse

Højesteret har i en dom af 6. december 2024 afgjort, at en sekretær, der selv opsagde sin stilling på grund af arbejdsgiverens manglende udbetaling af løn, ikke havde ret til godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b.
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)