Skattemæssigt fradrag for advokatomkostninger og beskatning, hvis arbejdsgiveren afholder omkostningerne

Vi har fået en del spørgsmål om muligheden for at fradrage omkostninger, der er afholdt til advokat i forbindelse med sager om betaling af løn eller andre krav mod arbejdsgiveren.

Landsskatteretten tog i 2001 (SKM2001.473.LSR) stilling til, hvornår en lønmodtager kan fradrage afholdte udgifter til advokatbistand. Forud for sagen havde en opsagt medarbejder anlagt sag mod sin arbejdsgiver dels med krav om erstatning på grund af formelle mangler i forbindelse med opsigelsen, dels med et krav om yderligere løn. Medarbejderen fik ikke medhold på grund af passivitet.

Landsskatteretten skulle tage stilling til spørgsmålet om fradrag for de udgifter, medarbejderen havde afholdt til advokatbistand. Landsskatteretten slog fast, at en lønmodtager kan få fradrag, hvis bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Såfremt bistanden vedrører rene formuedispositioner eller formuesfæren/indkomstkilden, kan udgifterne ikke fradrages.

I det konkrete sag betød det, at der ikke var fradrag for den del af advokatudgifterne, der vedrørte kravet om erstatning som følge af formelle mangler ved opsigelsen, da dette var en tortlignende erstatning, der efter praksis ville være skattefri. Kravet på erstatning for yderligere løn var derimod almindelig skattepligtig indkomst, hvorfor de af advokatomkostningerne, der vedrørte denne del af kravet, måtte anses for fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6 a.

Ifølge revisor Christian Rugholm Yde fra Revision Limfjord kan ovennævnte i praksis omsættes til følgende:

Har en lønmodtager fradrag for sine udgifter til advokat i forbindelse med en sag mod sin arbejdsgiver?

”Hvis sagen vedrører efterbetaling af løn eller lignende, der er skattepligtig, er svaret ja. Fradraget kan dog kun opnås som et ligningsmæssigt lønmodtagerfradrag med en skatteværdi på ca. 28 %. Endvidere er der en bundgrænse på 5.900 kr. (2017-niveau), hvilket betyder, at det kun er udgifter udover grænsen, der kan fratrækkes.

Hvis sagen vedrører en skattefri erstatning for eksempelvis tort og svie, er svaret nej.

Det er vigtigt, at advokaten, der har ydet bistanden, i sin faktura tydeligt beskriver opgavens omfang og opdeler honoraret på henholdsvis den del, der giver fradrag, og den del, der ikke er fradragsberettiget.”

Beskatning hvis arbejdsgiveren afholder omkostningerne:

Det sker, at arbejdsgiveren som del af et udenretligt forlig påtager sig at betale lønmodtagerens sagsomkostninger. Hvordan beskattes lønmodtageren af det?

”Ifølge ligningsloven er ethvert gode modtaget fra arbejdsgiveren som udgangspunkt skattepligtigt, ligesom udgangspunktet er, at arbejdsgiveren har indberetningspligt. Hvorvidt der er tale om et personalegode eller betaling af en privat udgift for medarbejderen, må afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde. Det kan i den forbindelse være et element, hvem en eventuel regning er udstedt til. Hvis ikke andet er nævnt, er det værdien i almindelig fri handel, der skal beskattes, hvilket betyder den faktisk afholdte udgift.

Arbejdsgiveren skal indberette udgiften i rubrik 55 og lønmodtageren skal selvangive værdien i rubrik 20. Beløb indtægtsført i rubrik 20 kan i øvrigt fradrages efter de samme regler som nævnt ovenfor.”

Arbejdsgivers fradragsret for lønomkostninger

Et beslægtet spørgsmål er i hvilket omfang arbejdsgiver har fradrag. Højesteret tog den 30. juni 2017 (U.2017.2960.H og U.2017.2979.H) stilling i to sager, hvor to banker fik afslag på at kunne fradrage lønudgifter. Medarbejderne havde været beskæftiget med opkøb af filialer, og det var SKAT’s opfattelse, at lønomkostningerne ikke var fradragsberettigede driftsudgifter men ikke-fradragsberettigede anlægsudgifter. En fradragsberettiget driftsudgift er medgået til at erhverve skattepligtig indkomst, mens en ikke-fradragsberettiget anlægsudgift er medgået til at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag i form af f.eks. start af eller udvidelse af virksomhed. Højesteret kom frem til, at lønudgifter ikke pr. definition kan anses for driftsomkostninger, og at der derfor skulle foretages en konkret vurdering af, om det udførte arbejde vedrørte drift eller anlæg. I kølvandet på dommen fremsatte regeringen et lovforslag, der skulle sikre virksomhederne fradrag for lønomkostninger uanset om medarbejderen ikke eller kun delvist beskæftigede sig med opgaver relateret til driften, og adgangen til fradrag følger nu af ligningslovens § 8N.

Hvad der i øvrigt skal forstås ved ”indkomsten”, jf. statsskattelovens § 6, blev afgjort af Højesteret i Symbion-sagen (U.2012.647.H). Sagen vedrørte et ventureselskab, der investerede i meget tidlige virksomheder. Ventureselskabet havde betalt et andet selskab et management fee for at administrere ventureselskabet og dets investeringer. Spørgsmålet var, om ventureselskabet kunne fratrække denne udgift. Højesteret fastslog, at ved ordet “indkomsten” i statsskattelovens § 6 forstås den skattepligtige indkomst, således at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.