Artikel

Håndtering af coronavirus på arbejdspladsen

Mange virksomheder forbereder sig på et potentielt større udbrud af coronavirus (COVID-19) i Danmark. Det er i den forbindelse fortsat de almindelige ansættelsesregler regler, som gælder, og som virksomhederne kan henholde sig til, men det kan være klogt at anlægge en holistisk tilgang til reglerne og håndteringen af medarbejdernes potentielle utryghed.

Ansættelsesretlig håndtering af coronavirus

Udbruddet af coronavirus har medført, at nogle medarbejdere ønsker at arbejde fra deres hjem i en periode. Som udgangspunkt kan medarbejdere ikke give sig selv karantæne, fordi de frygter at være eller blive smittet med coronavirus. Hvis en medarbejder alligevel vælger at blive væk fra arbejdspladsen, vil der derfor være tale om ulovligt fravær. Såfremt der er mulighed for, at medarbejderen arbejder hjemmefra i en periode, kan det dog være klogt at imødekomme medarbejderens ønske herom. På den måde kan virksomheden både håndtere en potentiel smitterisiko og en eventuel utryghed blandt kollegaerne.

Er der ikke mulighed for, at medarbejderen arbejder hjemmefra i en periode, kan virksomheden som ved enhver anden sygdom bede om lægelig dokumentation for, at det er nødvendigt for medarbejderen at være i karantæne. Hvis der foreligger sådan dokumentation, må medarbejderen betragtes som syg, og medarbejderen vil derfor have ret til løn under sygdom – også selv om det måtte vise sig, at medarbejderen ikke er smittet med coronavirus.

Såfremt en medarbejder har rejst i et af de såkaldte risikoområder, bør virksomheden følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen har den 3. marts 2020 opdateret anbefalingerne, således at det nu anbefales, at personer, der siden 2. marts 2020 er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder, holder sig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten. De særlige risikoområder er pr. den 3. marts 2020 regionerne Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte og Veneto i Italien, Iran, Kina og provinsen Gyeongbuk med storbyen Daegu i Sydkorea.

Såfremt en medarbejder har rejst i risikoområderne, og derfor skal holde sig hjemme i 14 dage, kan det, i det omfang det er muligt, aftales at medarbejderen arbejder hjemmefra. Er arbejde fra medarbejderens hjem ikke muligt, eller er medarbejderen syg, vil medarbejderen have ret til løn i henhold til de almindelige regler herom.

Vælger en medarbejder på trods af Sundhedsstyrelsens anbefalinger at rejse til et af risikoområderne, vil den efterfølgende hjemmekarantæne eller potentielle sygdom kunne betragtes som selvforskyldt, hvilket vil kunne få betydning for medarbejderens ret til løn under sygdom.

Helbredsoplysninger og persondata

Har en medarbejder pådraget sig coronavirus, er medarbejderen forpligtet til selv at orientere virksomheden om smitterisikoen, hvis der er fare for, at medarbejderen har smittet kollegaer. Dette gælder også, hvis medarbejderen blot har mistanke om, at vedkommende kan være smittet, men hvor smitten ikke er konstateret endnu. I sådanne tilfælde, hvor der er risiko for, at andre medarbejdere på arbejdspladsen er blevet smittet, vil det også være nødvendigt at orientere disse medarbejdere herom.

Det databeskyttelsesretlige udgangspunkt er, at man ikke må behandle helbredsoplysninger. Behandling af sådanne oplysninger kan dog ske, hvis den smittede medarbejder har givet sit samtykke, ligesom der i henhold til databeskyttelsesforordningens § 9, stk. 2, litra i) og databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, er mulighed for behandling af helbredsoplysninger, hvis behandling af oplysningerne er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse. Der kan således findes hjemmel til at informere medarbejderne om et sygdomsudbrud. Efter omstændighederne, bør det dog overvejes, om det er nødvendigt at dele identiteten på den smittede, ligesom kredsen af modtagere af informationen bør begrænses til det nødvendige.

Særligt for selvstændige erhvervsdrivende

Et særligt spørgsmål er, om selvstændige erhvervsdrivende, der er i karantæne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, fx på grund af en ferierejse til et risikoområde, men som ikke er ramt af coronavirus, har ret til sygedagpenge.

Selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen efter to ugers sygdom, men kan dog også have tegnet en frivillig forsikring, som giver ret til sygedagpenge fra første eller tredje sygefraværsdag. Forsikringen tegnes hos Udbetaling Danmark, og det er en betingelse for optagelse i ordningen, at den selvstændige erhvervsdrivende har indtægt i sin virksomhed.

Udbetaling Danmark har endnu ikke retningslinjer for, om man som selvstændig erhvervsdrivende, vil kunne gøre brug af sygedagpengeforsikringen, i et tilfælde hvor den selvstændige erhvervsdrivende ikke er smittet med virussen, men er i karantæne. Hvis man kommer i den situation, bør man derfor kontakte sin bopælskommune, som vil afgøre, om man kan gøre brug af forsikringen.

Coronavirussen kan give anledning til en række andre spørgsmål, og vi får løbende henvendelser fra virksomheder om blandt andet forretningsrejser til diverse områder og medarbejdernes egne ferierejser til både risikoområder og områder, der ligger tæt på risikoområder.  Du er velkommen til at kontakte Mette Klingsten Advokatfirma, hvis du har spørgsmål om håndteringen af coronavirus på arbejdspladsen.

Du kan også holde dig opdateret om Sundhedsstyrelsens aktuelle anbefalinger via dette link.

Andre nyheder

Kilde: PowerPoint

Højesteretsdom om rækkevidden af tilpasningsforpligtelsen

Højesteret har den 3. december 2024 afsagt en principiel dom vedrørende rækkevidden af en arbejdsgivers omplaceringspligt over for medarbejdere med handicap som en del af tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a.   Arbejdsgiverspligt til at foretage tilpasninger I henhold til forskelsbehandlingslovens § 2 a er en arbejdsgiver forpligtet til at træffe passende foranstaltninger under hensyntagen […]
Læs mere

Ny lov om kønsbalance vedtaget

Folketinget vedtog den 12. december 2024 en ny lov om kønsfordeling blandt ledelsesmed-lemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven). Loven implementerer kønsbalancedirektivet fra november 2022, der har til formål at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Kønsbalanceloven indebærer således, at de største børsnoterede selskaber bliver underlagt nye og skærpede krav i forhold til at sikre en ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer. Loven træder i kraft den 28. december 2024 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.
Læs mere

Ingen godtgørelse for usaglig opsigelse, når medarbejderen selv ophæver sin ansættelse

Højesteret har i en dom af 6. december 2024 afgjort, at en sekretær, der selv opsagde sin stilling på grund af arbejdsgiverens manglende udbetaling af løn, ikke havde ret til godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b.
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)