Artikel

Kompensationsordning til arrangører

Som følge af COVID-19 er forsamlinger med mere end 10 personer blevet forbudt, og det har sammen med regeringens opfordring til at aflyse eller udskyde arrangementer med mere end 1.000 deltagere medført aflysninger af koncerter, teaterforestillinger og andre kulturtilbud. Der er på den baggrund vedtaget en hjælpepakke, som giver arrangører af begivenheder, der var planlagt til afholdelse i perioden fra 6. marts 2020 til 31. marts 2020, men som har måttet aflyses, en kompensation.

Med virkning fra den 18. marts 2020 trådte bekendtgørelse nr. 233 om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger i kraft.

Kompensationsordningen indebærer, at der kan søges om kompensation, hvis et arrangement er blevet aflyst som følge af det midlertidige forbud mod forsamlinger med mere end 10 personer og regeringens opfordring til at aflyse eller udskyde arrangementer på grund af COVID-19.

De arrangementer, der kan søges om kompensation for, er i henhold til bekendtgørelsen ”en unik begivenhed i Danmark, som ikke finder sted mere end én eller få gange i den periode, ordningen gælder for, som har været åbent for offentlig tilmelding og deltagelse (…)”. Der kan kun søges om kompensation, hvis arrangementet skulle have haft mere end 1000 deltagere, eller 500 deltagere, hvis arrangementet var målrettet de såkaldt særlige risikogrupper (ældre over 80 år, gravide eller kronisk syge).

Der er herudover en række andre begrænsninger i kompensationsordningen, idet der ikke kan søges om kompensation til:

Det skal kunne dokumenteres, at ovennævnte betingelser er opfyldt, førend der kan udbetales kompensation. Endvidere er det en forudsætning for at ansøge om kompensation, at der ikke er påberåbt force majeure over for eventuelle leverandører og lignende.

Der er adgang til at ansøge om kompensation for lønudgifter, men det er i så fald en forudsætning, at der ikke samtidig er ansøgt om lønkompensation i henhold til andre kompensationsordninger.

Hvis der søges om kompensation for over 500.000 kr., skal der endvidere indsende en revisorerklæring ud fra Erhvervsstyrelsens skabelon.

Bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger kan læses i sin helhed via dette link.

Kontakt Mette Klingsten Advokatfirma for mere information om hjælpepakkerne i forbindelse med udbruddet af COVID-19 i Danmark.

Andre nyheder

Kilde: PowerPoint

Højesteretsdom om rækkevidden af tilpasningsforpligtelsen

Højesteret har den 3. december 2024 afsagt en principiel dom vedrørende rækkevidden af en arbejdsgivers omplaceringspligt over for medarbejdere med handicap som en del af tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a.   Arbejdsgiverspligt til at foretage tilpasninger I henhold til forskelsbehandlingslovens § 2 a er en arbejdsgiver forpligtet til at træffe passende foranstaltninger under hensyntagen […]
Læs mere

Ny lov om kønsbalance vedtaget

Folketinget vedtog den 12. december 2024 en ny lov om kønsfordeling blandt ledelsesmed-lemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven). Loven implementerer kønsbalancedirektivet fra november 2022, der har til formål at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Kønsbalanceloven indebærer således, at de største børsnoterede selskaber bliver underlagt nye og skærpede krav i forhold til at sikre en ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer. Loven træder i kraft den 28. december 2024 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.
Læs mere

Ingen godtgørelse for usaglig opsigelse, når medarbejderen selv ophæver sin ansættelse

Højesteret har i en dom af 6. december 2024 afgjort, at en sekretær, der selv opsagde sin stilling på grund af arbejdsgiverens manglende udbetaling af løn, ikke havde ret til godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b.
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)