Artikel

Kunsten at tælle til 120

Kilde: PowerPoint

Højesteret har netop fastslået, at weekender, søgnehelligdage og andre fridage skal tælles med i opgørelsen af de 120 sygedage, når der er tale om fuldtidssygdom.

 

120-dagesreglen

Hvis en funktionær har fået løn under sygdom i 120 dage inden for 12 måneder, kan virksomheden efter 120-dagesreglen opsige funktionæren med en måneds varsel til en måneds udgang, under forudsætning af, at 120-dagesreglen er individuelt aftalt med funktionæren. Det gælder, uanset hvor længe funktionæren har været ansat.

De 120 sygedage behøver ikke være i forlængelse af hinanden, men efter reglen skal funktionæren have oppebåret sygeløn i 120 dage inden for 12 måneder. Opsigelsen af funktionæren skal ske mellem den 121. og den 129. sygedag. Hvis ikke dette sker, så afskæres virksomheden fra at bruge reglen, hvis funktionæren opsiges, når der f.eks. er gået 132 sygedage. I dette tilfælde har funktionæren krav på sit almindelige opsigelsesvarsel.

Ydermere er det en betingelse for at bruge reglen, at funktionæren er syg på tidspunktet for afgivelsen af opsigelsen.

 

Delvis sygemelding

Er medarbejderen deltidssygemeldt, så er det kun de faktiske fraværstimer, der tæller med. Hvis en medarbejder derfor normalt arbejder 32 timer fordelt på 5 arbejdsdage, og deltidssygemeldingen er 16 timer, så beregnes det således: 16/32 x 5 = 2,5 sygedage.

 

Højesterets afgørelse af 16. marts 2022

Den 16. marts 2022 afsagde Højesteret dom i en sag om, hvorvidt fridage skal tælles med i 120-dages-opgørelsen ved fuldtidssygdom, når funktionæren har været syg både dagen før og dagen efter fridagen.

Højesteret fandt at ”… ved fuldtidssygemelding kan medregnes søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage ved opgørelsen af antallet af sygedage, hvis den ansatte har været fuldtidssygemeldt dagen umiddelbart før og dagen umiddelbart efter den eller de pågældende arbejdsfri dage.”

Dette betyder, at når de 120 sygedage skal udregnes, så kan der medregnes søn- og helligdage samt andre arbejdsfri dage, hvis medarbejderen har være fuldtidssygemeldt dagen før og dagen efter. Hvis en medarbejder f.eks. sygemelder sig på en fredag og også er syg mandag, vil weekenden tælle med i 120-dages opgørelsen. Det afgørende er derfor, om arbejdsgiveren kan gå ud fra, at medarbejderen også er syg på fridagene.

Højesteret har dermed også slået fast, at der er forskel på optællingen af sygedage ved fuldtidssygdom og deltidssygdom i forhold til 120-dagesreglen. Hvis en medarbejder efter aftale med arbejdsgiveren er sygemeldt nogle timer fredag eftermiddag og igen nogle timer mandag morgen, tælles weekenden ikke med.

Ved en deltidssygemelding – uanset hvilken aftale der er lavet mellem medarbejder og arbejdsgiver – tælles derfor kun den faktiske fraværstid med. Dvs. kun de dage eller timer, medarbejderen skulle have været på arbejde, men er sygemeldt, tælles med i opgørelsen.

 

Dommen kan læses her: Højesterets afgørelse af 16. marts 2022 i sag nr. BS-50624/2020-HJR

Andre nyheder

Kilde: PowerPoint

Højesteretsdom om rækkevidden af tilpasningsforpligtelsen

Højesteret har den 3. december 2024 afsagt en principiel dom vedrørende rækkevidden af en arbejdsgivers omplaceringspligt over for medarbejdere med handicap som en del af tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a.   Arbejdsgiverspligt til at foretage tilpasninger I henhold til forskelsbehandlingslovens § 2 a er en arbejdsgiver forpligtet til at træffe passende foranstaltninger under hensyntagen […]
Læs mere

Ny lov om kønsbalance vedtaget

Folketinget vedtog den 12. december 2024 en ny lov om kønsfordeling blandt ledelsesmed-lemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven). Loven implementerer kønsbalancedirektivet fra november 2022, der har til formål at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Kønsbalanceloven indebærer således, at de største børsnoterede selskaber bliver underlagt nye og skærpede krav i forhold til at sikre en ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer. Loven træder i kraft den 28. december 2024 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.
Læs mere

Ingen godtgørelse for usaglig opsigelse, når medarbejderen selv ophæver sin ansættelse

Højesteret har i en dom af 6. december 2024 afgjort, at en sekretær, der selv opsagde sin stilling på grund af arbejdsgiverens manglende udbetaling af løn, ikke havde ret til godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b.
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)