Artikel

Enighed om overenskomstfornyelse på industriens område

Kilde: PowerPoint

Dansk Industri og CO-industri blev søndag den 19. februar 2023 enige om toårig fornyelse af overenskomsterne på industriens område. Der er tale om en såkaldt gennembrudsoverensomst, som danner rammerne for de kommende forhandlinger om overenskomster på resten af det private arbejdsmarked.

 

Dansk Industri og CO-industri er nået til enighed om fornyelse af overenskomsterne på industriens område. De to overenskomster, der er indgået aftale om, er Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, der samlet gælder for ca. 6.000 virksomheder og ca. 230.000 medarbejdere.

Industriens område er et såkaldt minimallønsområde, hvilket indebærer, at det kun en mindre del af lønstigningerne, der forhandles af organisationerne, idet den endelige løn forhandles lokalt.

Det er usikkerhed som følge af krigen i Ukraine og inflationen, der har medført, at parterne er blevet enige om en toårig overenskomstfornyelse, og ikke en treårig fornyelse, som der ellers har været tradition for. Regulering af løn mv. får virkning når overenskomsterne er trådt i kraft men med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2023, og overenskomsterne gælder frem til den 1. marts 2025.

 

Løn og pension

Dansk Industri og CO-industri er enige om, at mindstebetalingssatsen skal stige med 4,50 kr. pr. år. Herudover stiger tillæg for overarbejde med 3,5 % i 2023 og 3 % i 2024.

Bidraget til Fritvalgs Lønkontoen stiger med 2 procentpoint fra den 1. marts 2024, og således at bidraget udgør i alt 9 % af medarbejderens ferieberettigede løn. Fritvalgs Lønkontoen er den andel af lønnen, som medarbejderne selv kan disponere over, herunder om bidraget skal anvendes på løn, feriefridage, seniorfridage eller pensionsindbetaling.

Der er også aftalt ændringer i arbejdsgiverens og medarbejderens pensionsbidrag. Arbejdsgivers pensionsbidrag forhøjes fra den 1. juli 2023 fra 8 til 10 %, mens medarbejdernes eget bidrag sættes ned fra 4 til 2 %. Det samlede pensionsbidrag på 12% er således uændret, men omfordelingen af 2% fra et medarbejderbetalt bidrag til et arbejdsgiverbetalt bidrag medfører, at medarbejderne får en nettolønstigning.

Selv om lønstigningerne ud fra en umiddelbar betragtning kan se beskedne ud, ligger de reelle lønstigninger i forhøjelsen af bidraget til Fritvalgs Lønkontoen, ændringen af pensionsbidraget og det, at lønnen i øvrigt skal forhandles lokalt.

 

Barsel

Overenskomsternes barselsbestemmelser er også blevet revideret, således, at faren/medmoren har ret til yderligere to ugers fravær efter barselsloven med fuld løn, mens forældrene også får yderligere to ugers fravær med fuld løn, som kan fordeles mellem forældrene.

Den forventede afskaffelse af store bededag er ikke en del af aftalen.

Arbejdsgivere og de respektive fagforeningers medlemmer skal godkende aftalen ved en urafstemning, før de nye overenskomster træder i kraft.

Andre nyheder

Kilde: PowerPoint

Højesteretsdom om rækkevidden af tilpasningsforpligtelsen

Højesteret har den 3. december 2024 afsagt en principiel dom vedrørende rækkevidden af en arbejdsgivers omplaceringspligt over for medarbejdere med handicap som en del af tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a.   Arbejdsgiverspligt til at foretage tilpasninger I henhold til forskelsbehandlingslovens § 2 a er en arbejdsgiver forpligtet til at træffe passende foranstaltninger under hensyntagen […]
Læs mere

Ny lov om kønsbalance vedtaget

Folketinget vedtog den 12. december 2024 en ny lov om kønsfordeling blandt ledelsesmed-lemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven). Loven implementerer kønsbalancedirektivet fra november 2022, der har til formål at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Kønsbalanceloven indebærer således, at de største børsnoterede selskaber bliver underlagt nye og skærpede krav i forhold til at sikre en ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer. Loven træder i kraft den 28. december 2024 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.
Læs mere

Ingen godtgørelse for usaglig opsigelse, når medarbejderen selv ophæver sin ansættelse

Højesteret har i en dom af 6. december 2024 afgjort, at en sekretær, der selv opsagde sin stilling på grund af arbejdsgiverens manglende udbetaling af løn, ikke havde ret til godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b.
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)