Artikel

Varsling af ferie mellem jul og nytår

Kilde: PowerPoint

Det er tid til at varsle ferie mellem jul og nytår. Varsling skal ske senest den 24. november 2023, hvis medarbejderen skal varsles ferie i forbindelse med jul og nytår.  Det betyder, at ferien vil starte onsdag den 27. december 2023.

 

Juleferie skal varsles efter reglerne om restferie. Restferie skal varsles med mindst én måneds varsel.

Hvis virksomheden ønsker at varsle ferie i perioden 27. december 2023 til og med 2. januar 2023, skal det senest gøres d. 24. november 2023. Den 24. november 2023 er en fredag, og for ikke at varsle ferien i en weekend, vil varslingen senest skulle ske denne dag.

Når virksomheden holder ferielukket, bør det sikres, at medarbejderen har optjent betalt ferie til alle de dage, hvor virksomheden holder lukket. Ellers skal medarbejderen betales sin løn.

 

Ved ansættelse i foregående ferieår

Hvis en medarbejder ikke har optjent ferie til alle dagene mellem jul og nytår, skal feriebetalingen gives på forskud. Det kan modregnes i medarbejderens efterfølgende optjening af betalt ferie.

Medarbejderen vil i det nuværende ferieår (fra 1. september 2023) som følge af samtidighedsferie kun have optjent 6,24 feriedage til afholdelse i december 2023 og yderligere 2,08 feriedag til afholdelse i januar 2023.

Hvis medarbejderen ikke har optjent nok feriedage, skal virksomheden betale løn under ferielukningen for disse dage.

Hvis medarbejderen ikke har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til ferielukningen og ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, hvor virksomheden holder lukket, har medarbejderen ikke krav på løn de pågældende dage.

Det kan aftales at medarbejderen får feriebetalingen på forskud, som kan modregnes i den efterfølgende optjening af betalt ferie.

Virksomheden skal i øvrigt huske, at ferie der er optjent i perioden 1. september 2022 til 31. august 2023 skal afholdes senest den 31. december 2023. Det er alene ferie ud over 4 uger, der kan udbetales til medarbejderen, eller som kan aftales overført til den næste ferieafholdelsesperiode. Hvis medarbejderen har ferie ud over 4 uger på sin feriesaldo, skal denne ferie derfor også varsles til afholdelse nu.

 

Kontakt Mette Klingsten Advokatfirma for assistance med ferievarsling.

Andre nyheder

Psykiske arbejdsskader: Fokus på det psykiske arbejdsmiljø

Arbejdsgiverens ansvar for at sikre at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige omfatter ikke alene de fysiske arbejdsforhold. De psykiske arbejdsforhold er i lige så høj grad omfattet, og psykiske belastninger, som har rod i forhold på arbejdspladsen – herunder chikane, mobning eller manglende ledelsesmæssig støtte – kan udløse betaling af både en godtgørelse og […]
Læs mere

Arbejdsskade ved hjemmearbejde – Højesteret fastslår arbejdsgiverens objektive ansvar

Højesteret har den 2. maj 2025 truffet en principiel afgørelse, som præciserer rækkevidden af arbejdsskadesikringslovens § 5 i relation til hjemmearbejde.  Den konkrete sag  En arbejdsgiver havde givet instruks til en medarbejder om at arbejde hjemmefra under COVID-19. Arbejdsgiveren havde imidlertid ikke givet instruktioner om, hvordan hjemmearbejdspladsen skulle indrettes.  Under hjemmearbejdet gik medarbejderen på et […]
Læs mere

Ny Højesteretsdom: Opsigelse i forbindelse med fertilitetsbehandling

Højesteret: Opsigelse som følge af planlagt fertilitetsbehandling udgjorde forskelsbehandling i strid med ligebehandlingslovens § 4 Højesteret har den 15. april 2025 afsagt dom i en sag om opsigelse af en kvindelig medarbejder, som stod for at skulle påbegynde fertilitetsbehandling. Medarbejderen oplyste kort inden sin ferie til sin nærmeste leder og til sit team, at hun […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)