Lovforslag om skærpede krav til udstationering af udenlandske medarbejdere i Danmark

Der er den 2. oktober 2024 fremsat et lovforslag med ændringer til lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven. Lovforslaget vil medføre skærpelser af kravene til udstationering af udenlandske medarbejdere i Danmark, som vil gælde fra 1. januar 2025. Lovforslaget udmønter en politisk aftale fra den 23. maj 2024, som har til formål at styrke indsatsen mod social dumping og illegal arbejdskraft.

Gældende ret om anmeldelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

Udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser, er omfattet af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret).

Selvstændige uden medarbejdere skal kun registrere sig i RUT, hvis de leverer tjenesteydelser inden for brancherne bygge- og anlægsvirksomhed eller installation og reparation af maskiner og udstyr.

Herudover gælder anmeldelsespligten også for udenlandske virksomheder, der ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for udstationering er opfyldt, jf. udstationeringslovens § 7 a, stk. 2, hvilket f.eks. omfatter medarbejdere, hvis tjenesteyderen ikke er reelt etableret eller har reelle aktiviteter i etableringslandet og dermed ikke er omfattet af udstationeringsreglerne. Formålet hermed er at sikre, at myndighederne har mulighed for at kontrollere, at udenlandske virksomheder, som ikke er udstationerende virksomheder, overholder dansk lovgivning om udøvelse af virksomhed i Danmark.  Anmeldelseskravene efter stk. 2 er identiske med anmeldelseskravene efter stk. 1, og de to kategorier af lønmodtagere behandles ens i loven i øvrigt.

Det er Arbejdstilsynet, der træffer afgørelse om en udenlandsk virksomheds reelle etablering i virksomhedens etableringsland på baggrund af en samlet vurdering af de faktuelle elementer, der kendetegner de aktiviteter, som en virksomhed set over en længere periode udøver i etableringslandet.

Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på det sted, hvor virksomheden har hjemsted, hvor administrationen er placeret, og hvor der benyttes kontorer samt betales skat og socialsikringsbidrag, det sted, hvor de udsendte medarbejdere hverves, og hvorfra de udstationeres, den lovgivning, der finder anvendelse på de kontrakter, som virksomheden indgår dels med sine arbejdstagere, dels med sine kunder, og det sted, hvor virksomheden udøver sine vigtigste forretningsaktiviteter, og hvor den beskæftiger administrativt personale.

Der henvises i den forbindelse til bekendtgørelse nr. 133 af 31. januar 2017 om Arbejdstilsynets undersøgelse af udenlandske virksomheders reelle etablering.

Virksomheder både indenfor og udenfor EU er omfattet af anmeldelsespligten

Anmeldelsespligten til RUT-registret gælder både for virksomheder, der er etableret uden for EU, og for virksomheder, der er etableret i EU, og som midlertidigt udstationerer tredjelandsstatsborgere som led i leveringen af tjenesteydelser i Danmark.

Virksomheder etableret i EU kan gøre brug af retten til fri udveksling af tjenesteydelser, som er traktatfæstet i TEUF artikel 56 og suppleres af EU-Domstolens praksis på området.

Som konsekvens af reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, har en tjenesteyder, der er etableret i en EU-medlemsstat, ret til at udstationere sine medarbejdere i forbindelse med, at tjenesteyderen skal levere en tjenesteydelse i en anden medlemsstat, herunder Danmark, uden at der i den forbindelse kan stilles krav om opholds- og arbejdstilladelse. Adgangen for en tjenesteyder til at udstationere sine medarbejdere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse gælder uanset medarbejdernes nationalitet. En tredjelandsstatsborger har således på baggrund af udstationering en ret til ophold og arbejde under udførelsen af en konkret opgave. Retten følger af den ret, som tredjelands statsborgerens arbejdsgiver har til at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat. Retten til ophold og arbejde er begrænset til leveringen af en tjenesteydelse i tilfælde, hvor den fri udveksling af tjenesteydelser udøves af en virksomhed etableret i EU. Det vil f.eks. sige, at tredjelandsstatsborgeren ikke kan blive i det EU-land, hvortil tredjelandsstatsborgeren har været udstationeret, efter at tjenesteydelsen er blevet leveret.

Hvilke oplysninger gives i dag?

Anmeldelsen til RUT skal ske senest samtidig med, at arbejdet igangsættes i Danmark. For hver tjenesteydelse skal der anmeldes en række oplysninger, herunder:

1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.

2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.

3) Sted for levering af tjenesteydelsen.

4) Virksomhedens branchekode og oplysninger om eventuel momsregistrering i hjemlandet.

5) Oplysninger om medarbejderen, herunder om social sikringsforhold i hjemlandet.

6) Oplysninger om dansk hvervgiver i forbindelse med tjenesteydelsen, hvis hvervgiveren ikke er en privatperson.

Skærpelse af registreringskravene i RUT-registret

Det fremsatte lovforslag vil medføre en betydelig skærpelse af registreringskravene for udenlandske arbejdsgivere, der udstationerer tredjelandsstatsborgere med henblik på levering af tjenesteydelser i Danmark.

Det foreslås med lovforslaget, at der per 1. januar 2025 indføres supplerende krav til de oplysninger, der skal gives meddelelse om i RUT. Dette omfatter et krav om upload af kopi af tjenesteydelsesaftalen, ansættelseskontrakter og opholds- og arbejdstilladelser ved udstationering af tredjelandsstatsborgere. Et sådant krav vil understøtte myndighedernes håndhævelse af reglerne om lovligt ophold i Danmark for udstationerede tredjelandsstatsborgere.

Lovforslaget sondrer ikke som sådan mellem, om tredjelandsstatsborgeren er udstationeret af en virksomhed uden for eller inden for EU. Sådan som lovforslaget er formuleret, vil de supplerende krav gælde for tredjelandsstatsborgere, der er udstationeret af virksomheder uden for EU, men de vil også gælde for tredjelandsstatsborgere udstationeret af virksomheder inden for EU, dog med undtagelse af kravet om at uploade kopi af en dansk opholds- og arbejdstilladelse, idet denne afledes af virksomhedens ret til fri udveksling af tjenesteydelser. Virksomheder inden for EU vil i stedet skulle uploade kopi af gyldige opholds- og arbejdstilladelser i det EU-land, som medarbejderen udstationeres fra.

Tjenesteydelsesaftalen er den aftale, der indgås mellem tjenesteyderen og den danske hvervgiver, og som danner grundlag for, at en eller flere medarbejdere udstationeres til Danmark. Tjenesteydelsesaftalen vil kunne bidrage til myndighedernes vurdering af, om der er tale om en reel udstationering fra et andet EU-land til Danmark i forbindelse med levering af en tjenesteydelse.

Ansættelseskontrakten og opholds- og arbejdstilladelserne skal bidrage til at belyse, hvem der er arbejdsgiver for den pågældende tredjelandsstatsborger, og om den pågældende har den fornødne opholds- og arbejdstilladelse i det EU-land, som han eller hun udstationeres fra. Hvis en inder f.eks. er ansat i en tysk virksomhed, og udstationeres til Danmark, så skal den tyske virksomhed uploade en kopi af den indiske medarbejders gyldige opholds- og arbejdstilladelse i Tyskland. Det er i dette eksempel ikke nødvendigt, at den indiske medarbejder søger om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, idet en sådan afledes af den tyske virksomheds ret til fri udveksling af tjenesteydelser.

Kravet om upload af ansættelseskontrakten vil kunne understøtte Arbejdstilsynets arbejde i de tilfælde, hvor der på tilsynet er problemer med at få afklaret, hvem der er den ansvarlige arbejdsgiver efter arbejdsmiljøloven.

Kravene gælder alle, der allerede er omfattet af registreringsforpligtelsen i RUT, og supplerer således de nuværende krav til registreringen i RUT. De supplerende registreringskrav gælder dog kun, hvis arbejdsgiveren/tjenesteyderen udstationerer tredjelandsstatsborgere (medarbejdere med statsborgerskab i et land uden for EU/EØS og Schweiz i forbindelse med arbejdet i Danmark).

Ligesom i dag vil de nye supplerende registreringskrav skulle opfyldes senest samtidig med, at arbejdet igangsættes i Danmark.

Fremvisning af legitimation til Arbejdstilsynet

Derudover foreslås det med lovforslaget, at det skal være tjenesteyderens/arbejdsgiverens ansvar at sikre, at udstationerede medarbejdere kan fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet. Kravet omfatter også tjenesteyderen selv, herunder hvor denne er selvstændigt erhvervsdrivende, forudsat at der er tale om en fysisk person.

Tjenesteyderen er i forvejen ansvarssubjekt i forhold til en række forpligtelser over for myndighederne og kan i sin rolle som arbejdsgiver sørge for, at gyldig legitimation forefindes hos de beskæftigede. Det er dog fortsat den ansatte selv, der skal være i besiddelse af legitimationen.

Gyldig legitimation kan f.eks. foreligge i form af pas, kørekort eller sundhedskort. For udenlandske medarbejdere kan også visum, ID-kort eller opholdskort være mulige former for gyldig legitimation, forudsat, at de er udstedt af en offentlig myndighed, og at Arbejdstilsynet vurderer dokumenterne egnede som legitimation.

Viser legitimationen, at vedkommende er tredjelandsstatsborger, vil Arbejdstilsynet kunne finde arbejdstilladelsen i RUT-registret, jf. lovforslagets hovedformål.

Der foreslås ikke et generelt krav til alle arbejdsgivere om at sikre, at de beskæftigede i virksomheden kan fremvise gyldig legitimation. Det vil alene være en pligt for udenlandske tjenesteydere, der udstationerer beskæftigede til Danmark omfattet af udstationeringslovens anmeldelsespligter.

Fremvisning af legitimation til SIRI

Endelig foreslås det med lovforslaget, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) i forbindelse med egne kontrolbesøg skal kunne anmode de personer, der ved kontrollen vurderes at udføre arbejde i virksomheden, om at fremvise gyldig legitimation.

Det vil bero på styrelsens konkrete vurdering på baggrund af observationer under et kontrolbesøg, hvilke personer det vil være relevant for SIRI at anmode om at legitimere sig.

Gyldig legitimation er eksempelvis pas, kørekort, sundhedskort. For udenlandske medarbejdere kan også visum, ID-kort eller opholdskort udgøre gyldig legitimation, forudsat, at de er udstedt af en offentlig myndighed, og at SIRI vurderer dokumenterne egnede som legitimation.

Formålet med denne ændring er at give SIRI bedre mulighed for at fastslå, om en person har en opholds- og arbejdstilladelse udstedt af SIRI, og dermed kontrollere, at betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen er opfyldt, og om der f.eks. er udlændinge, der arbejder på virksomheden på baggrund af en opholds- og arbejdstilladelse udstedt med henblik på at arbejde for en anden virksomhed.

Bøde ved manglende overholdelse af registreringspligten

Manglende anmeldelse, urigtige eller mangelfulde oplysninger eller overskridelse af frist for anmeldelse i RUT-registret, kan straffes med bøde.

Bødeniveauet for brud på anmeldelsespligten til RUT er normalt 10.000 kr. Straffen fordobles til 20.000 kr. ved overtrædelser af grovere karakter, eksempelvis ved gentagelsestilfælde.

Arbejdstilsynet vil kunne udstede påbud om upload af tjenesteydelsesaftalen, ansættelseskontrakter og opholds- og arbejdstilladelser. Efterkommes påbuddet ikke, vil Arbejdstilsynet underrette politiet, der vil kunne rejse sigtelse om ulovligt ophold og arbejde.

Konsekvenser ved manglende opholds- og arbejdstilladelse

Hvis en tredjelandsstatsborger opholder sig ulovligt og/eller arbejder ulovligt i Danmark, kan Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om administrativ udvisning samt meddele et indrejseforbud.

Udlændingestyrelsen har hidtil fulgt en praksis, hvor de i tilfælde af ulovligt ophold/ulovligt arbejde i Danmark administrativt udviser den pågældende medarbejder, samt fastsætter et indrejseforbud på 2 år til hele Schengenområdet. Dette er en relativt hård sanktion, og der vil formentlig være konkrete situationer, hvor det vil være for vidtrækkende.

Afgørelser om administrativ udvisning truffet af Udlændingestyrelsen, kan påklages til Udlændingenævnet.

Bøde ved manglende fremvisning af legitimation til Arbejdstilsynet

Hvis tjenesteyderen/arbejdsgiveren eller medarbejderne ikke kan fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet, kan myndighederne påbyde virksomheden, at forholdet bringes i orden inden en frist. Efterkommes påbuddet ikke, kan virksomheden straffes med bøde.

Medarbejderen vil ikke modtage påbud eller straffes med bøde, hvis medarbejderen ikke fremviser legitimation efter anmodning, da de foreslåede bestemmelser herom er målrettet virksomheden og ikke medarbejderen selv.

Manglende fremvisning af legitimation til SIRI

Hvis SIRI konstaterer, at en person arbejder i strid med en af SIRI udstedt opholds- og arbejdstilladelse, vil SIRI vurdere, om tilladelsen skal inddrages, og om medarbejderen og/eller arbejdsgiveren skal politianmeldes.

Hvis SIRI får mistanke om, at der arbejdes uden fornøden arbejdstilladelse, f.eks. i strid med reglerne for udstationering, eller i strid med en opholdstilladelse udstedt efter regler, der administreres af andre myndigheder, vil SIRI underrette relevante myndigheder og vil generelt vejlede medarbejder og arbejdsgiver om reglerne for arbejdstilladelse i Danmark.

Hvis en person ikke fremviser gyldig legitimation under et kontrolbesøg, vil SIRI efter omstændighederne underrette relevante myndigheder, f.eks. Arbejdstilsynet eller politiet.

Lovforslagets videre gang

Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget den 24. oktober 2024. Mette Klingsten Advokatpartnerselskab følger udviklingen og vil komme med løbende opdateringer.

Lovforslaget kan læses her.