Østre Landsret afsagde den 28. juni 2024 dom om, hvorvidt en personskade, der var pådraget i forbindelse med et fald i hjemmet under udførelse af hjemmearbejde var en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5. Dommen er anket til Højesteret.
Den konkrete sag
En arbejdsgiver havde givet instruks til en medarbejder om at arbejde hjemmefra under COVID-19. Arbejdsgiveren havde imidlertid ikke givet instruktioner om, hvorledes hjemmearbejdspladsen skulle indrettes.
Under hjemmearbejdet gik medarbejderen på et tidspunkt ud i sit køkken for at tænde kaffemaskinen. På vej tilbage til hjemmearbejdspladsen snublede medarbejderen. Det var uklart, hvorvidt medarbejderen var snublet over sine egne ben eller en kasse, som stod på gulvet det pågældende sted. Medarbejderen pådrog sig ved faldet en skade, bl.a. i form af en brækket skulder.
Der var under sagen enighed om, at medarbejderens kaffebrygning havde en naturlig forbindelse med arbejdet, og at denne kaffebrygning isoleret set kunne henføres til de forhold, arbejdet var foregået under, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5.
Skaden var oprindeligt blevet anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som afviste, at der var tale om en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven (”ASL”), idet ” (…) skadens indtræden ikke var forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik.” Afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev stadfæstet af Ankestyrelsen.
Sagen blev indbragt for byretten, som frifandt Ankestyrelsen med samme begrundelse. Sagen blev herefter anket til landsretten.
Landsretten begrundelse og konklusion
Landsretten fandt – modsat byretten – at medarbejderens fald var en følge af de forhold, som arbejdet foregik under og derfor var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det var ifølge landsretten uden betydning, om medarbejderen var snublet over sine egne ben eller var faldet over en kasse.
Landsretten lagde bl.a. vægt på medarbejderens egen forklaring om, at den omhandlede kasse havde stået på gulvet det pågældende sted i ca. et år uden at have givet anledning til problemer, og at kassen ikke var placeret i strid med instruktioner fra arbejdsgiveren.
Landsretten fandt ikke, at der efter sagens oplysninger i øvrigt var grundlag for at antage, at kassen var placeret på en sådan måde, at medarbejderen måtte være nærmest til at bære risikoen for skader som følge af faldet.
Mette Klingsten Advokatfirma bemærker
Dommen er anket til Højesteret, og det endelige resultat afventer således Højesterets afgørelse. Det anbefales dog, at arbejdsgivere under alle omstændigheder sørger for at give medarbejdere grundige instrukser om indretningen af hjemmearbejdspladser. Medarbejdere bør i den forbindelse underskrive en tro- og loveerklæring om, at hjemmearbejdspladsen er indrettet i overensstemmelse med disse instrukser, idet arbejdsgiveren ellers risikerer at blive erstatningsansvarlig.
Vi følger sagen og opdaterer løbende.
Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)
