Artikel

Arbejdsgiver berettiget til at tilbageholde løn og bortvise medarbejder

Kilde: Unsplash (gratis side)

Højesteret har den 10. august 2021 afsagt dom i en sag om, hvorvidt en arbejdsgiver var berettiget til at tilbageholde løn og derefter bortvise en medarbejder, som nægtede at deltage i en samtale med henblik på at udarbejde en mulighedserklæring. Højesteret fandt, at medarbejderens udeblivelse fra mulighedssamtalen udgjorde grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvilket berettigede arbejdsgiver til at tilbageholde løn og bortvise medarbejderen.  

 

Sygedagpengeloven forpligter arbejdsgivere til at indkalde sygemeldte medarbejdere til en mulighedssamtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest fire uger efter den første sygedag. Arbejdsgiveren kan herudover forlange en mulighedserklæring fra medarbejderen til dokumentation for sygefraværet. Mulighedserklæringen kan forlænges både kortvarigt, gentaget og langvarigt sygefravær. Første del af erklæringen udfyldes af arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab på baggrund af en samtale, som arbejdsgiveren indkalder medarbejderen til, mens den anden del af erklæringen udfyldes af medarbejderens læge.

I den pågældende sag havde medarbejderen fuldtidssygemeldt sig på ubestemt tid. Arbejdsgiveren forsøgte gentagne gange at komme i kontakt med medarbejderen vedrørende sygemeldingen uden succes. Medarbejderen nægtede også at deltage i en mulighedssamtale, idet medarbejderen anså samtalen for at være meningsløs. Arbejdsgiveren havde oplyst, at der var mulighed for at samtalen kunne finde sted pr. telefon, men dette ønskede medarbejderen heller ikke at deltage i.

Herefter oplyste arbejdsgiveren at medarbejderens løn ville blive tilbageholdt, hvis ikke medarbejderen deltog i mulighedssamtalen. Medarbejderen valgte fortsat ikke at deltage i samtalen, hvorefter arbejdsgiveren tilbageholdt lønnen. Efterfølgende, indkaldte arbejdsgiveren medarbejderen på ny til en mulighedssamtale, som medarbejderen også valgte at udeblive fra. Herefter valgte arbejdsgiveren at bortvise medarbejderen.

 

Højesterets resultat

I forhold til spørgsmålet om tilbageholdelse af løn anførte Højesteret, at idet sygedagpengeloven ikke regulerer arbejdsgiverens ret til at tilbageholde løn ved uberettiget udeblivelse, skulle spørgsmålet vurderes ud fra de almindelige ansættelsesretlige regler. Medarbejderen, som var funktionær, havde ret til løn under sygdom, men medarbejderen havde ligeledes en pligt til at deltage i en mulighedssamtale. Højesteret anførte, at medarbejderen havde groft misligholdt sine forpligtelser i ansættelsesforholdet ved ikke at deltage i samtalen. Herefter lagde Højesteret til grund, at arbejdsgiveren var berettiget til at tilbageholde medarbejderens løn.

Med hensyn til bortvisningen anførte Højesteret, at det udgjorde grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at medarbejderen to gang valgte at udeblive fra mulighedssamtalen. Arbejdsgiveren var herefter berettiget til at bortvise den pågældende medarbejder.

Dommen viser, at en arbejdsgiver i en situation, hvor en medarbejder udebliver fra en mulighedssamtale uden rimelig grund, kan være berettiget til at tilbageholde lønnen som en mindre indgribende reaktion. End bortvisning Tilbageholdelse af lønnen vil som udgangspunkt være berettiget, indtil medarbejderen deltager i mulighedssamtalen, hvis medarbejderen er varslet om den forinden. Derudover viser dommen, at arbejdsgiver har retten til at bortvise en medarbejder, hvis der på et senere tidspunkt opstår forhold, som berettiger hertil, selvom arbejdsgiveren allerede har iværksat en anden arbejdsretlig sanktion, hvor bortvisning ville have været berettiget.

Dommen kan læses i sin helhed via dette link: https://domstol.dk/media/l2dl3z1c/bs-47627-anonymiseret-dom.pdf

Andre nyheder

Nyt om Medarbejder- og Kompetencestyrelsens fortolkningen af selvtilrettelæggerundtagelsen

Vi har tidligere skrevet om den nye tidsregistreringsforpligtelse, der indebærer at arbejdsgive-re fra 1. juli 2024 har været forpligtet til at stille et tidsregistreringssystem til medarbejdernes rådighed med henblik på at sikre, at medarbejderne får deres daglige og ugentlige hviletid samt at sikre, at reglen om en maksimal ugentlig arbejdstid overholdes. Samtidig med registre-ringspligten er der indført en snæver undtagelse, hvorefter selvtilrettelæggere ikke behøver at registrere deres arbejdstid. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er nu kommet med en ud-melding i forhold til styrelsens fortolkning af undtagelsen vedrørende selvtilrettelæggere.
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Bagatelgrænsen for skattefrie personalegoder

Nye bagatelgrænser for mindre personalegoder og arbejdsrelaterede personalegoder i 2025 fastsætter, hvad arbejdsgiveren kan tilbyde medarbejderne skattefrit.
Læs mere
Kilde: Unsplash (gratis side)

Et nyt folketingsår er startet

Folketinget åbnede som vanligt den første tirsdag i oktober, og i den forbindelse er lovprogrammet for 2024/2025 på Beskæftigelsesministeriets område blevet fremlagt. Herunder kan du læse om nogle af de lovforslag, som regeringen vil fremsætte i det nye folketingsår.
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)