Artikel

Danmark vil have annulleret EU-direktiv om mindsteløn

Kilde: Unsplash (gratis side)

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 19. oktober 2022 et direktiv om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union, som den danske regering nu forsøger at få annulleret ved EU-Domstolen

 

I oktober 2022 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv (EU) 2022/2041 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (mindstelønsdirektivet), der skal være implementeret i national lovgivning senest den 15. november 2024.

I medlemsstater, hvor der allerede er fastsat lovbestemte mindstelønninger, forpligter mindstelønsdirektivet blandt andet medlemsstaterne til at fastlægge procedurer for fastsættelsen og den løbende ajourføring af mindstelønningerne med henblik på at opnå en anstændig levestandard, begrænse fattigdom og begrænse kønsbestemte lønforskelle.

Mindstelønsdirektivet pålægger dog ikke medlemsstaterne at indføre lovbestemte mindstelønninger, hvis medlemsstaten ikke i forvejen har lovbestemte mindstelønninger. I Danmark, hvor mindstelønninger fastsættes i kollektive overenskomster og ikke i lovgivningen, vil mindstelønsdirektivet derfor ikke medføre nogen pligt til at indføre lovbestemte mindstelønninger. Mindstelønsdirektivet pålægger dog alle medlemsstater med en overenskomstdækningsgrad på under 80% at udarbejde en handlingsplan for fremme af kollektive overenskomstforhandlinger. I henhold til en beregning foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening i december 2020, er 82% af danske lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst. Danmark vil, i medfør af mindstelønsdirektivet, skulle foretage en indberetning til Kommissionen hvert andet år om de laveste lønsatser, der følger af kollektive overenskomster, hvor mange der er dækket af kollektive overenskomster og lønniveauet for arbejdstagere, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster, sat i forhold til arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster.

 

Danmarks annullationssøgsmål

Uanset at mindstelønsdirektivet ikke påvirker lønfastsættelsen i Danmark, har regeringen den 18. januar 2023 anlagt et søgsmål mod Europa-Parlamentet og Rådet med påstand om annullation af mindstelønsdirektivet.

Baggrunden for annullationssøgsmålet er ifølge beskæftigelsesministeriet, at det er principielt for regeringen, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Annullationssøgsmålet har bred opbakning blandt arbejdsmarkedets parter.

Europa-Parlamentet og Rådet skal inden for to måneder efter forkyndelsen af Danmarks stævning afgive svarskrift, og herefter vil Kommissionen og de øvrige medlemsstater få mulighed for at gå ind i sagen til støtte for enten Danmark eller Europa-Parlamentet og Rådet.

Medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre direktivet, uanset at Danmark har anlagt annullationssøgsmålet. EU-Domstolens dom kan forventes at foreligge om op til to år.

 

Du kan læse pressemeddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet her:

https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/01/regeringen-har-anlagt-annullationssoegsmaal-mod-mindsteloensdirektivet/

Mindstelønsdirektivet kan læses i sin helhed her:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32022L2041&qid=1674728372746&from=DA

 

Andre nyheder

Kilde: Unsplash (gratis side)

Højesteret præciserer grænsen mellem vikararbejde, funktionærloven og tidsbegrænset ansættelse

Kan en vikar samtidig være omfattet af vikarloven og funktionærloven, og hvornår ophører et vikariat med at være midlertidigt? Det har Højesteret taget stilling i en ny dom, der omfatter to sager, som afklarer samspillet mellem vikarloven og funktionærloven. Kort om sagerne Sagerne vedrørte tre vikarudsendelser fra samme vikarbureau til to forskellige brugervirksomheder. I den […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Sygdom i forbindelse med ferie

Sygdom i forbindelse med ferie rejser en række praktiske og juridiske spørgsmål for arbejdsgivere. Det gælder særligt op til sommerferien, hvor det er væsentligt at kende forskel på sygdom, der indtræder før feriens begyndelse, og sygdom, der opstår under en allerede påbegyndt ferie. Sondringen har betydning for medarbejderens ret til at udskyde ferien, retten til […]
Læs mere

Højesteret: Krav om håndtryk var ikke nødvendigt og udgjorde indirekte forskelsbehandling

Kan en arbejdsgiver kræve, at ansatte og praktikanter giver hånd til alle uanset køn? Det spørgsmål har Højesteret taget stilling til i en dom om en lærerstuderende, der fik afbrudt sit praktikforløb, fordi hun af religiøse årsager ikke gav hånd til voksne af modsatte køn. Kort om sagen En kvindelig lærerstuderende skulle i foråret 2019 […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)