Artikel

Danmark vil have annulleret EU-direktiv om mindsteløn

Kilde: Unsplash (gratis side)

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 19. oktober 2022 et direktiv om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union, som den danske regering nu forsøger at få annulleret ved EU-Domstolen

 

I oktober 2022 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv (EU) 2022/2041 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (mindstelønsdirektivet), der skal være implementeret i national lovgivning senest den 15. november 2024.

I medlemsstater, hvor der allerede er fastsat lovbestemte mindstelønninger, forpligter mindstelønsdirektivet blandt andet medlemsstaterne til at fastlægge procedurer for fastsættelsen og den løbende ajourføring af mindstelønningerne med henblik på at opnå en anstændig levestandard, begrænse fattigdom og begrænse kønsbestemte lønforskelle.

Mindstelønsdirektivet pålægger dog ikke medlemsstaterne at indføre lovbestemte mindstelønninger, hvis medlemsstaten ikke i forvejen har lovbestemte mindstelønninger. I Danmark, hvor mindstelønninger fastsættes i kollektive overenskomster og ikke i lovgivningen, vil mindstelønsdirektivet derfor ikke medføre nogen pligt til at indføre lovbestemte mindstelønninger. Mindstelønsdirektivet pålægger dog alle medlemsstater med en overenskomstdækningsgrad på under 80% at udarbejde en handlingsplan for fremme af kollektive overenskomstforhandlinger. I henhold til en beregning foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening i december 2020, er 82% af danske lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst. Danmark vil, i medfør af mindstelønsdirektivet, skulle foretage en indberetning til Kommissionen hvert andet år om de laveste lønsatser, der følger af kollektive overenskomster, hvor mange der er dækket af kollektive overenskomster og lønniveauet for arbejdstagere, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster, sat i forhold til arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster.

 

Danmarks annullationssøgsmål

Uanset at mindstelønsdirektivet ikke påvirker lønfastsættelsen i Danmark, har regeringen den 18. januar 2023 anlagt et søgsmål mod Europa-Parlamentet og Rådet med påstand om annullation af mindstelønsdirektivet.

Baggrunden for annullationssøgsmålet er ifølge beskæftigelsesministeriet, at det er principielt for regeringen, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Annullationssøgsmålet har bred opbakning blandt arbejdsmarkedets parter.

Europa-Parlamentet og Rådet skal inden for to måneder efter forkyndelsen af Danmarks stævning afgive svarskrift, og herefter vil Kommissionen og de øvrige medlemsstater få mulighed for at gå ind i sagen til støtte for enten Danmark eller Europa-Parlamentet og Rådet.

Medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre direktivet, uanset at Danmark har anlagt annullationssøgsmålet. EU-Domstolens dom kan forventes at foreligge om op til to år.

 

Du kan læse pressemeddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet her:

https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/01/regeringen-har-anlagt-annullationssoegsmaal-mod-mindsteloensdirektivet/

Mindstelønsdirektivet kan læses i sin helhed her:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32022L2041&qid=1674728372746&from=DA

 

Andre nyheder

Lovforslag om implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sendt i høring

Lovforslaget om implementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv er sendt i høring. Regeringen lægger op til, at de nye regler først træder i kraft den 1. januar 2027. Direktivet skulle efter planen være gennemført i dansk ret senest den 7. juni 2026. Med den foreslåede ikrafttrædelse bliver implementeringen derfor ikke rettidig. Udskydelsen er begrundet i hensynet til […]
Læs mere

Nye afgørelser om overtidsbetaling til deltidsansatte – EU-retten ændrer hidtidig praksis

En ny principiel voldgiftskendelse fastslår, at deltidsansatte ikke længere kan afskæres fra overtidsbetaling frem til fuldtidsnormen på 37 timer. Afgørelsen, som er afsagt i forlængelse af to domme fra EU-Domstolen, ændrer den hidtidige praksis i industriens overenskomster og har betydning langt ud over det overenskomstregulerede område. Afgørelsen fra den faglige voldgiftsret En faglig voldgiftsret bestående […]
Læs mere

Højesteret præciserer, hvornår opsigelse efter 120-dages reglen kan afgives

Højesteret har den 25. november 2025 afsagt en principiel dom, der præciserer, hvornår en opsigelse efter funktionærlovens 120-dages regel anses for afgivet, og om en opsigelse kan ske allerede på den 120. sygedag efter arbejdstids ophør. Dommen ændrer ikke hovedlinjerne i praksis, men den præciserer hvornår 120 sygedage kan ases for at have passeret, og […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)