Artikel

Er du klar til persondataforordningen?

Den 25. oktober blev der fremsat forslag til en supplerende dansk databeskyttelseslov. Lovforslaget er på dagsorden til 2. behandling 15. maj 2018 og 3. behandling den 17. maj 2018 og sambehandles med forslag til lov om konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Formålet med lovforslaget er at supplere reglerne i databeskyttelsesforordningen på baggrund af Europa-Kommissionens databeskyttelsespakke, der blev endeligt vedtaget den 14. april 2016.

Databeskyttelsesforordningens artikel 88 vedrører behandling af persondata i forbindelse med ansættelsesforhold, som får stor betydning for alle virksomheder, der behandler persondata om deres medarbejdere. Det er vigtigt at virksomhederne forbereder sig på reglerne om persondatabehandling i relation til alle aspekter af ansættelsesforholdet, herunder hvilke oplysninger der må indhentes og behandles om ansøgere i forbindelse med rekruttering og etableringen af ansættelsesforhold, hvilke oplysninger der kan behandles under ansættelsesforholdet, f.eks. helbredsoplysninger, fotos, straffeattest, oplysninger på hjemmeside mv., samt hvilke oplysninger der kan opbevares om tidligere ansatte efter ansættelsesforholdets ophør og hvor længe oplysninger må opbevares efter ansættelsesforholdets afslutning.

Datatilsynet har publiceret en række vejledninger til databeskyttelsesforordningens regler.

Lovforslaget opretholder og fastsætter supplerende nationale bestemmelser om behandling af personoplysninger inden for det nationale råderum, som forordningen giver mulighed for. Forslaget viderefører som det klare udgangspunkt den gældende retstilstand.

Lovforslaget er baseret på betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen og skal ses i sammenhæng med forslag nr. L 69 om lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 25. maj 2018.

 

Andre nyheder

Lønmodtager eller selvstændig? – Det fælles lønmodtagerbegreb i dansk og EU-ret

Grænsen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er en grundpille i ansættelsesretten. Det skyldes, at alene lønmodtagere er omfattet af centrale ansættelsesretlige love – herunder funktionærloven, ferieloven, arbejdstidsloven og ansættelsesbevisloven – og i mange tilfælde også af kollektive overenskomster. En ukorrekt klassificering kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for både lønmodtagere og arbejdsgivere. En formelt fælles, men […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Fravær som følge af selvbetalt operation

Sygdom betragtes som udgangspunkt som lovligt forfald og giver derfor medarbejdere ret til at være fraværende fra arbejdspladsen. Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom og tilsvarende gælder for mange medarbejdere omfattet af en overenskomst. Denne regel er dog ikke uden undtagelser, for er sygdommen selvforskyldt – forårsaget ved forsæt eller grov uagtsomhed – […]
Læs mere

Mette Klingsten anerkendt i Chambers & Partners European Guide 2025

Mette Klingsten er blevet anerkendt som førende advokat inden for ansættelsesret af Chambers & Partners i deres 2025 European Guide. Dette markerer Mettes 19. år som anerkendt advokat i Chambers guide, der årligt vurderer de førende advokater og advokatfirmaer i hele Europa. Vi sætter pris på den gode feedback fra vores klienter, og vi ser frem […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)