Artikel

Er lønnen en fortrolig sag?

Mange lønmodtagerorganisationer holder lønforhandlingskurser, men mange er stadig ikke interesseret i at dele oplysninger om løn med kollegaer.

Løn kan for mange være et tabubelagt emne, især hos ledere og andre betroede medarbejdere. Alle vil gerne kende alle de andres løn, men mange vil ikke oplyse deres egen løn, for det betragter de som en privat sag.

Det står stadig direkte i en del ansættelseskontrakter og bonusaftaler, at lønforhold er en fortrolig sag mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. I andre tilfælde ligge det måske blot i luften, at man ikke deler lønoplysninger med kollegaer eller andre.

I henhold til ligelønsloven har alle medarbejdere imidlertid ret til at fortælle åbent om deres løn. Det fremgår således af lovens § 2 a, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver. Det vil sige eksempelvis kollegaer, tillidsrepræsentanten, den faglige organisation etc.

Det indebærer også, at arbejdsgiveren ikke må skrive i ansættelseskontrakten, at lønnen er fortrolig, og arbejdsgiveren må ikke udsætte en medarbejder for repressalier, fordi vedkommende har givet oplysninger om eksempelvis løn og bonus.

De fleste arbejdsgivere er bekendt med, at den enkelte medarbejder har krav på en skriftlig kontrakt eller et ansættelsesbevis, hvis medarbejderen skal arbejde 8 timer eller mere i gennemsnit om ugen, hvis ansættelsesforholdet er tiltænkt at vare ud over en måned. Ansættelseskontrakten eller ansættelsesbeviset skal indeholde oplysninger om 10 nærmere opregnede vilkår samt alle væsentlige ansættelsesvilkår. Såfremt medarbejderen ikke har fået en kontrakt eller et ansættelsesbevis, eller dokumenterne er mangelfulde, har medarbejderen krav på en godtgørelse. Dette gælder også oplysninger om bonus og andre typer af variabel løn.

Vi får ind imellem spørgsmål om, hvorvidt medarbejderen også har krav på en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren har indsat et vilkår, der er strid med præceptive regler, fx skrevet i bonusbrevet, at oplysninger om bonussens størrelse eller beregning er fortroligt. Højesteret har i tre domme fra december 2010 fastlagt niveauet for godtgørelser efter ansættelsesbevisloven. Vestre Landsret har i en konkret sag ladet det været afgørende for, at en medarbejder fik godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, at arbejdsgiveren i strid med reglerne havde skrevet, at lønoplysninger var fortrolige. Vi anbefaler derfor, at man gennemgår alle ansættelseskontrakter for at sikre, at de opfylder kravene i ansættelsesbevisloven, og at man ikke har skrevet vilkår, der er i strid med præceptiv lovgivning eller som ikke lever op til gyldighedskravene i lovgivningen, fx når det gælder konkurrence- og kundeklausuler.

Andre nyheder

Medarbejder var ikke beskyttet som whistleblower

Østre Landsret fastslår i ny dom, at almindelige interne henvendelser ikke udløser whistleblowerbeskyttelse. Kun indberetninger via den formelle whistleblowerordning er omfattet af lovens beskyttelse.   Baggrund Sagen vedrørte en medarbejder, som mente sig udsat for repressalier efter at have gjort ledelsen opmærksom på forhold, vedkommende opfattede som kritisable. Medarbejderen havde dog ikke indgivet en indberetning […]
Læs mere

Indberetning af ikke afholdt ferie til Arbejdsmarkedets Feriefond

Arbejdsgivere skal hvert år indberette ikke afholdte feriedage og indbetale feriepenge for ikke afviklet ferie til Arbejdsmarkedets Feriefond. Indberetningen fungerer som dokumentation for, at ferieregnskabet er gjort op for både timelønnede medarbejdere, fratrådte funktionærer og månedslønnede medarbejdere i fortsat beskæftigelse med ferie med løn. Ferielovens principper Ferieloven bygger på princippet om, at medarbejdere som udgangspunkt […]
Læs mere

Manglende underretning ved masseafskedigelser kan koste dyrt for arbejdsgivere

EU-Domstolen har den 30. oktober 2025 fastslået, at en arbejdsgiver, der gennemfører kollektive afskedigelser uden at underrette myndighederne på forhånd, ikke gyldigt bringer ansættelsesforholdene til ophør. Først når de lovpligtige meddelelser er givet, og karensperioden er udløbet, kan opsigelserne få virkning. Baggrund for sagen Sagen handlede om fortolkningen af direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser. Direktivet […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)