Artikel

Et nyt folketingsår er i gang

Folketinget åbnede som vanligt den første tirsdag i oktober, og i den forbindelse er lovprogrammet på Beskæftigelsesministeriets område blevet fremlagt. Herunder kan du læse om de lovforslag, som private arbejdsgivere umiddelbart kan blive mest berørt af, og som regeringen vil fremsætte i det nye folketingsår.

 

Ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (aktieoptionsloven)

Lovforslaget har til formål at understøtte anvendelsen af aktieoptioner m.v. i ansættelsesforhold gennem en udvidelse af aftalefriheden. Det skal være muligt at aftale, at købe- eller tegningsrettigheder (optioner og warrants) bortfalder, hvis et ansættelsesforhold ophører som følge af opsigelse fra arbejdsgiverside. Det vil sige, at det skal være muligt aftale, at lønmodtageren mister sin ret til optioner og warrants, uanset om vedkommende er good leaver eller bad leaver. Det skal samtidig være muligt at aftale, at aktier erhvervet på baggrund af optioner og warrants kan tilbagekøbes til markedspris ved ansættelsesforholdets ophør, fx i kraft af en ejeraftale.

Ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.)

Lovforslaget har til formål at sikre, at Lønmodtagernes Garantifond (LG) kan lægge ud for lønmodtagertilgodehavender i de tilfælde, hvor der forud for en konkurs kan have fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver eller i forbindelse med offentlig garantistillelse, og hvor lønmodtagerne derfor ikke hurtigt får de beløb, som de har til gode.

Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale om forebyggelse af konkurser, som alle folketingets partier indgik i oktober 2017. Regeringen tilkendegav i aftalen, at man ville gå videre med at undersøge mulighederne for et konkret forslag, og det er dette forslag, som nu planlægges fremsat i oktober 2018.

Ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse
m.v.

Lovforslaget har til formål at styrke fokus på det eksisterende forbud mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven samt sikre, at niveauet for godtgørelse i sager om seksuel chikane forhøjes, idet det ved fastsættelsen af godtgørelsen kan tillægges vægt, at der er sket overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane, og at denne form for overtrædelse anses for særligt krænkende. Det vil samtidig blive præciseret, at fastsættelsen af godtgørelser skal tage hensyn til lønudviklingen.

Det fremgår af udkastet til lovforslaget, som har været sendt i høring frem til 21. september 2018, at det er #MeToo-bevægelsens fokus på seksuel chikane på arbejdspladser og i samfundet generelt, der er baggrunden for, at regeringen har taget initiativ til lovforslaget.

Det bemærkes, at domstolene i flere tilfælde hidtil har lagt vægt på, at der var et vist ”frisprog” eller en uformel omgangsform på en arbejdsplads, og derfor ikke har fundet, at den udviste adfærd udgjorde seksuel chikane i strid med ligebehandlingsloven.

Regeringen har i udkastet til lovforslaget angivet, at man med den foreslåede ændring ønsker at præcisere, at en ”afslappet” eller ”fri” omgangsform på en arbejdsplads ikke betyder, at man som medarbejder skal acceptere en krænkende adfærd, som ville blive anset for uacceptabel, hvis omgangstonen havde været mere professionel eller restriktiv.

Ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler

Lovforslaget har til formål at gennemføre tekniske ændringer og præciseringer som led i udmøntningen og den tekniske understøttelse af de nye ferieregler, der blev vedtaget i januar 2018. Den nye ferielov træder i kraft i 1. september 2020, men med overgangsregler, som der skal tages højde for allerede fra 1. januar 2019.

Andre nyheder

Ny lov om offentlig ansattes ytringsfrihed vedtaget af Folketinget

Den 1. juli 2025 trådte en ny lov i kraft, der samler de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed. Lovens formål er dels at skabe klarhed om de eksisterende rettigheder, dels at understrege den politiske opbakning til offentligt ansattes ret til at ytre sig. Offentligt ansatte i Danmark har, ligesom alle andre borgere, ytringsfrihed i […]
Læs mere

Løngennemsigtighed i EU: Nye regler fra 2026 – hvad skal virksomhederne forberede sig på?

Fra sommeren 2026 træder nye EU-regler i kraft, som medfører vidtgående ændringer i arbejdsgiveres forpligtelser vedrørende løn og løngennemsigtighed. Målet med direktiv (EU) 2023/970 er at sikre reel ligeløn for lige og ligeværdigt arbejde samt at styrke gennemsigtigheden i rekrutterings- og lønpraksis. De kommende regler rejser en række spørgsmål og praktiske udfordringer for arbejdsgivere, som […]
Læs mere

Psykiske arbejdsskader: Fokus på det psykiske arbejdsmiljø

Arbejdsgiverens ansvar for at sikre at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige omfatter ikke alene de fysiske arbejdsforhold. De psykiske arbejdsforhold er i lige så høj grad omfattet, og psykiske belastninger, som har rod i forhold på arbejdspladsen – herunder chikane, mobning eller manglende ledelsesmæssig støtte – kan udløse betaling af både en godtgørelse og […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)