Et nyt folketingsår er i gang

Folketinget åbnede som vanligt den første tirsdag i oktober, og i den forbindelse er lovprogrammet på Beskæftigelsesministeriets område blevet fremlagt. Herunder kan du læse om de lovforslag, som private arbejdsgivere umiddelbart kan blive mest berørt af, og som regeringen vil fremsætte i det nye folketingsår.

Ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (aktieoptionsloven)

Lovforslaget har til formål at understøtte anvendelsen af aktieoptioner m.v. i ansættelsesforhold gennem en udvidelse af aftalefriheden. Det skal være muligt at aftale, at købe- eller tegningsrettigheder (optioner og warrants) bortfalder, hvis et ansættelsesforhold ophører som følge af opsigelse fra arbejdsgiverside. Det vil sige, at det skal være muligt aftale, at lønmodtageren mister sin ret til optioner og warrants, uanset om vedkommende er good leaver eller bad leaver. Det skal samtidig være muligt at aftale, at aktier erhvervet på baggrund af optioner og warrants kan tilbagekøbes til markedspris ved ansættelsesforholdets ophør, fx i kraft af en ejeraftale.

Ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.)

Lovforslaget har til formål at sikre, at Lønmodtagernes Garantifond (LG) kan lægge ud for lønmodtagertilgodehavender i de tilfælde, hvor der forud for en konkurs kan have fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver eller i forbindelse med offentlig garantistillelse, og hvor lønmodtagerne derfor ikke hurtigt får de beløb, som de har til gode.

Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale om forebyggelse af konkurser, som alle folketingets partier indgik i oktober 2017. Regeringen tilkendegav i aftalen, at man ville gå videre med at undersøge mulighederne for et konkret forslag, og det er dette forslag, som nu planlægges fremsat i oktober 2018.

Ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse
m.v.

Lovforslaget har til formål at styrke fokus på det eksisterende forbud mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven samt sikre, at niveauet for godtgørelse i sager om seksuel chikane forhøjes, idet det ved fastsættelsen af godtgørelsen kan tillægges vægt, at der er sket overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane, og at denne form for overtrædelse anses for særligt krænkende. Det vil samtidig blive præciseret, at fastsættelsen af godtgørelser skal tage hensyn til lønudviklingen.

Det fremgår af udkastet til lovforslaget, som har været sendt i høring frem til 21. september 2018, at det er #MeToo-bevægelsens fokus på seksuel chikane på arbejdspladser og i samfundet generelt, der er baggrunden for, at regeringen har taget initiativ til lovforslaget.

Det bemærkes, at domstolene i flere tilfælde hidtil har lagt vægt på, at der var et vist ”frisprog” eller en uformel omgangsform på en arbejdsplads, og derfor ikke har fundet, at den udviste adfærd udgjorde seksuel chikane i strid med ligebehandlingsloven.

Regeringen har i udkastet til lovforslaget angivet, at man med den foreslåede ændring ønsker at præcisere, at en ”afslappet” eller ”fri” omgangsform på en arbejdsplads ikke betyder, at man som medarbejder skal acceptere en krænkende adfærd, som ville blive anset for uacceptabel, hvis omgangstonen havde været mere professionel eller restriktiv.

Ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler

Lovforslaget har til formål at gennemføre tekniske ændringer og præciseringer som led i udmøntningen og den tekniske understøttelse af de nye ferieregler, der blev vedtaget i januar 2018. Den nye ferielov træder i kraft i 1. september 2020, men med overgangsregler, som der skal tages højde for allerede fra 1. januar 2019.