Fastholdelsesbonus omfattet af funktionærlovens § 17a

Sø- og Handelsretten afsagde den 27. maj 2016 dom i en sag om funktionærlovens § 17a.

Spørgsmålene, der var til pådømmelse i sagen, var dels om medarbejderens fastholdelsesbonus var omfattet af § 17a, dels om optjeningsprincippet i bonusaftalen (bonus blev beregnet progressivt og ikke ligefrem proportionalt) var i strid med § 17a.

Sagen:

A, der var ansat den 1. oktober 2010, opsagde i august 2014 sin stilling til fratræden ultimo oktober samme år.

A var med virkning fra den 1. januar 2013 blevet omfattet af en 3-årig bonusordning, og han havde på opsigelsestidspunktet været ansat i 22 ud af de 36 måneder, bonusperioden løb.

Bonusordningen blev tilbudt virksomhedens ledende medarbejdere som led i en fastholdelse af disse, efter virksomheden var blevet opkøbt.

Af bonusordningen fremgik bl.a., at retten til bonus afhang af følgende tre kriterier: 1) bonuspuljens størrelse, 2) ansættelsens længde og 3) medarbejderens performance.

Ordningen, der var baseret på et pointsystem, havde en pulje på 1,2 mio. kr. og blev beregnet således, at medarbejderens adgang til bonuspuljen afhang af, hvor mange måneder af bonusperioden, medarbejderen havde været ansat og dermed antallet af optjente point. Pointtallet steg i takt med, at bonusperioden kom nærmere slutdatoen. Pointtallet startede på 100 den første måned og ville slutte på 250 den sidste måned.

A modtog i forbindelse med opsigelsen en bonus på 662.604,35 kr. Bonussen var beregnet på baggrund af pointsystemet. A mente imidlertid, at bonussens størrelse skulle beregnes ligefrem proportionalt i forhold til ansættelse i 22 ud af bonusperiodens 36 måneder, og at han derfor var berettiget til 733.333,33 kr. med tillæg af feriegodtgørelse.

Sø- og Handelsretten skulle tage stilling til følgende spørgsmål:

1. Udgjorde A’s krav på bonus i henhold til bonusaftalen løn, som dette forstås i henhold til funktionærlovens § 17a.
2. Var bonusmodellens progressive optjeningsmetode forenelig med funktionærlovens § 17a, hvorefter der tilkommer funktionæren ”… en i forhold til hans ansættelsestid i regnskabsåret afpasset andel…”.

Højesteret havde med dommen U.2012.1315.H truffet afgørelse om, at en fastholdelsesbonus, der udelukkende blev ydet med henblik på at sikre, at en række medarbejdere i en periode ville sørge for, at et energiselskabs kontrolrum var bemandet med erfarne medarbejdere frem til nedlukningen af selskabet, ikke var omfattet af funktionærlovens § 17a, idet bonussen udelukkende blev ydet med det meget specifikke formål at sikre, at medarbejderne i et tilfælde, hvor de vidste, at virksomheden skulle lukke, blev og udførte en konkret opgave.

Afgørelsen:

Sø- og Handelsretten kom frem til, at vederlag, som en arbejdsgiver betaler sine ansatte for at disse forbliver i deres stilling i en periode – en såkaldt fastholdelsesbonus – er omfattet af § 17a, stk. 1.

Sø- og Handelsretten fandt videre, at betingelserne for den meget snævre ramme for fravigelse af § 17a, som Højesteret havde opstillet i U.2012.1315.H, ikke kunne anses for opfyldt under den indgåede bonusaftale. Retten lagde bl.a. vægt på, at bonusaftalen var præstationsbaseret, og at bonussen i øvrigt var afhængig dels af størrelsen af bonuspuljen, dels af medarbejderens anciennitet.

Hvad angik pointsystemets forenelighed med § 17a fandt retten, at et progressivt optjeningssystem ikke i er overensstemmelse med § 17a, der i medfør af funktionærlovens § 21 ikke kan fraviges til skade for funktionæren.

Medarbejderen havde derfor krav på en ligefrem proportional andel af den aftalte bonus.

Kommentar:

Dommen viser, at det klare udgangspunkt er, at bonusordninger, herunder fastholdelsesordninger, er omfattet af funktionærlovens § 17a. Højesterets afgørelse i U.2012.1315.H må derfor udgøre en snæver undtagelse, der kræver helt særlige, subjektive hensyn.

Dommen fastslår videre, at funktionærens ret til en forholdsmæssig andel af bonus i forhold til ansættelsestiden ikke kan fraviges, og at progressive optjeningsregler derfor ikke er forenelige med § 17a.