Artikel

Ferie i forbindelse med forårets helligdage

Mange medarbejdere ønsker at holde ferie i forbindelse med forårets helligdage, f.eks. hen over påsken. Det kan også være, at din virksomhed har et ønske om at varsle ferie. Der er i den forbindelse nogle ting, du som arbejdsgiver skal være særligt opmærksom på.

 

Optjeningsprincippet

Ferieloven er baseret på et optjeningsprincip. Det vil sige, at medarbejderne kun kan afholde ferie, som allerede er optjent. Du kan som arbejdsgiver dog godt varsle ferien, selvom den endnu ikke er optjent. Det er således tilstrækkeligt, at ferien forventes optjent, før den skal afholdes. Dog kan ferie tidligst afholdes måneden efter, at den er optjent.

 

Mulighed for forskudsferie

Såfremt medarbejderen ikke har optjent nok feriedage på afholdelsestidspunktet, er der mulighed for at indgå en aftale om betalt ferie på forskud. Forskudsferie modregnes herefter i de feriedage, der optjenes efterfølgende.

 

Medarbejderne har krav på tre ugers sammenhængende sommerferie

Hovedferieperioden ligger fra den 1. maj – 30. september. I denne periode har alle medarbejdere ret til at holde 3 ugers sammenhængende hovedferie.

Hovedferien kan kun varsles, hvis de tre ferieuger er optjent, når ferien skal afholdes. Afholdelse af hovedferien i september kan desuden kun ske efter aftale med medarbejderen.

Eftersom ferie tidligst kan afholdes måneden efter, at den er optjent, skal man være opmærksom på, at der først er optjent 25 feriedage ved udgangen af august måned.

Derfor skal du som arbejdsgiver være opmærksom på, hvor mange feriedage du i løbet af foråret accepterer efter medarbejderens ønske, eller du som arbejdsgiver selv varsler, da du skal sikre, at der er nok feriedage tilbage til afholdelse af hovedferien.

 

Varslingsfrist

Hovedferien skal varsles med mindst tre måneders varsel. For restferie gælder der mindst én måneds varsel.

Andre nyheder

Nyt om Medarbejder- og Kompetencestyrelsens fortolkningen af selvtilrettelæggerundtagelsen

Vi har tidligere skrevet om den nye tidsregistreringsforpligtelse, der indebærer at arbejdsgive-re fra 1. juli 2024 har været forpligtet til at stille et tidsregistreringssystem til medarbejdernes rådighed med henblik på at sikre, at medarbejderne får deres daglige og ugentlige hviletid samt at sikre, at reglen om en maksimal ugentlig arbejdstid overholdes. Samtidig med registre-ringspligten er der indført en snæver undtagelse, hvorefter selvtilrettelæggere ikke behøver at registrere deres arbejdstid. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er nu kommet med en ud-melding i forhold til styrelsens fortolkning af undtagelsen vedrørende selvtilrettelæggere.
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Bagatelgrænsen for skattefrie personalegoder

Nye bagatelgrænser for mindre personalegoder og arbejdsrelaterede personalegoder i 2025 fastsætter, hvad arbejdsgiveren kan tilbyde medarbejderne skattefrit.
Læs mere
Kilde: Unsplash (gratis side)

Et nyt folketingsår er startet

Folketinget åbnede som vanligt den første tirsdag i oktober, og i den forbindelse er lovprogrammet for 2024/2025 på Beskæftigelsesministeriets område blevet fremlagt. Herunder kan du læse om nogle af de lovforslag, som regeringen vil fremsætte i det nye folketingsår.
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)