Højesteret har i en dom af 6. december 2024 afgjort, at en sekretær, der selv opsagde sin stilling på grund af arbejdsgiverens manglende udbetaling af løn, ikke havde ret til godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b.
Sagens omstændigheder
Sagen vedrørte en sekretær (og funktionær), der var ansat hos et rådgivende ingeniørfirma. Sekretæren blev sygemeldt i juni 2018. Efterfølgende opstod der uenigheder mellem sekretæren og virksomheden om udbetaling af løn under sygdom og mulig modregning i forbindelse med for meget udbetalt løn og tantieme (bonus).
Virksomheden udbetalte ikke sekretærens løn for august 2018 på trods af skriftlig dialog herom mellem sekretærens fagforening Djøf og virksomheden.
Den 14. september 2018 ophævede sekretæren som følge heraf og med hjælp fra Djøf sit ansættelsesforhold i virksomheden med henvisning til, at virksomheden groft havde misligholdt sine forpligtelser ved ikke at have udbetalt sekretærens tilgodehavende løn for august 2018.
Sekretæren fremsatte herefter krav mod virksomheden om betaling af den manglende løn og om godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b.
Virksomheden blev efterfølgende taget under konkursbehandling, og kravene blev anmeldt over for Lønmodtagernes Garantifond.
Lønmodtagernes Garantifond anerkendte kravene på de manglende lønudbetalinger, men kravet på en godtgørelse for usaglig opsigelse blev ikke anerkendt, idet Lønmodtagernes Garantifond ikke mente, at funktionærlovens § 2 b fandt anvendelse, da ansættelsesforholdet blev bragt til ophør af sekretæren selv og ikke af sekretærens arbejdsgiver. Sekretærens fagforening indbragte herefter sagen for domstolene.
Højesterets resultat og begrundelse
Efter funktionærlovens § 2 b, stk. 1, skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse, hvis opsigelse af en funktionær, under visse betingelser, ikke kan anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold. Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning, jf. stk. 3.
Højesteret udtalte, at bestemmelsen efter sin ordlyd finder anvendelse ved arbejdsgiverens opsigelse eller bortvisning af en funktionær, men at bestemmelsen også finder anvendelse i de ganske særlige situationer, hvor arbejdsgiveren udviser en adfærd, der i realiteten er udtryk for en opsigelse eller bortvisning.
Højesteret udtalte endvidere, at bestemmelsen under hensyn til dens formål også kan komme til anvendelse i tilfælde, hvor funktionæren opsiger sin stilling eller ophæver ansættelsesforholdet under omstændigheder, der kan sidestilles med en uberettiget afskedigelse eller bortvisning. Det afgørende i sådanne situationer er, om det undtagelsesvis kan anses for godtgjort, at arbejdsgiverens misligholdelse af sine forpligtelse er udtryk for chikane begrundet i et ønske om at få funktionæren til selv at sige sin stilling op.
Efter bevisførelsen lagde Højesteret til grund, at der forud for sekretærens ophævelse af ansættelsesforholdet var forskellige uoverensstemmelser mellem sekretæren og virksomheden, herunder om aflønning under sygdom og modregning af tidligere udbetalt løn m.v. Efter en samlet vurdering fastslog Højesteret, at det ikke kunne anses for godtgjort, at virksomhedens manglende betaling af løn kunne karakteriseres som en adfærd, der i realiteten var udtryk for en opsigelse eller bortvisning, eller at misligholdelsen var chikanøst begrundet i et ønske om at få sekretæren til selv at sige sin stilling op.
Sekretæren var derfor ikke berettiget til godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.
Landsretten var nået til samme resultat.
Mette Klingsten Advokatfirma bemærker
Mette Klingsten Advokatfirma bistår med rådgivning indenfor alle aspekter af ansættelsesretten. For nærmere information kan der rettes henvendelse til Mette Klingsten på mk@mklaw.dk eller Mads Bernstorn på mb@mklaw.dk.
Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)
