Højesteret har den 13. juni 2017 afsagt dom i en sag, hvor en medarbejder påstod godtgørelse for svie og smerte som følge af en arbejdsmæssig belastning.
Sagen
Medarbejderen, der i en periode var blevet pålagt ekstra arbejdsopgaver, overarbejde og et højere arbejdstempo, blev sygemeldt i 2011. Medarbejderen havde arbejdet mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på 4 måneder.
Medarbejderen havde omkring tidspunktet for sin sygemelding udviklet en psykisk lidelse og påstod, at arbejdsgiveren havde handlet ansvarspådragende ved at have udsat hende for den arbejdsmæssige belastning. Medarbejderen krævede på den baggrund godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarslovens § 1, jf. § 3.
Højesteret fandt, at arbejdsgiveren ikke havde haft anledning til at antage, at medarbejderen havde været udsat for en arbejdsmæssig belastning, som oversteg, hvad hun kunne overkomme, eller at der var behov for at træffe særlige forholdsregler for at lette arbejdsbyrden. Højesteret lagde blandt andet vægt på, at medarbejderen havde fremstået robust og villig til at påtage sig merarbejde, ligesom medarbejderen ikke havde givet udtryk for, at hun ikke kunne nå at løse opgaverne eller at hendes arbejdsbyrde var for stor. Medarbejderen havde derfor ikke godtgjort, at arbejdsgiveren havde handlet ansvarspådragende, hvorfor arbejdsgiveren blev frifundet.
Dommen viser, at arbejdstidslovens regel om maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer ikke i sig selv har karakter af en erstatningsretlig ansvarsnorm, og at det derfor ikke er ansvarspådragende i erstatningsretlige henseende, at pålægge en medarbejder at arbejde mere end 48 timer om ugen.
Højesteret afgjorde ved en anden dom af 13. juni 2017, i en sag anlagt af den samme medarbejder mod Ankestyrelsen, at det selvstændige spørgsmål om hvorvidt den psykiske lidelse skulle anerkendes som en erhvervssygdom i henhold til arbejdsskadesikringsloven, skulle hjemvises til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Arbejdstidsloven
Det følger af § 4 i arbejdstidsloven, at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode ikke må overstige 48 timer beregnet over en periode på 4 måneder.
Er det aftalt, at medarbejderen ikke honoreres for overarbejde, vil medarbejderen ikke have ret til honorering, blot fordi 48-timers reglen er overtrådt. Medarbejderen vil derimod kunne kræve en godtgørelse efter arbejdstidslovens § 8, der som udgangspunkt fastsættes til en måneds løn, jf. eksempelvis Østre Landsrets afgørelse af 5. februar 2008.
Det bemærkes, at medarbejderen, der havde krævet godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarsloven, ikke havde krævet godtgørelse efter arbejdstidsloven – sandsynligvis fordi medarbejdere med ledelsesfunktioner eller med væsentlig indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse kan undtages fra 48-timers reglen.
Arbejdsmiljøloven
Der er i arbejdsmiljølovens kapitel 9 fastsat regler om hviletid og fridøgn, og medarbejdere skal som udgangspunkt have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Herudover er medarbejderne berettiget til et ugentligt fridøgn inden for hver 7 dages periode. Der er fastsat særlige regler for unge under 18 og 15 år.
Den, der lader arbejde udføre i strid med reglerne om hviletid og fridøgn i arbejdsmiljøloven kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Straffen kan stige til 2 års fængsel, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.
Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)