Den 2. februar 2025 trådte dele af AI-forordningen i kraft. Reglerne indebærer, at arbejdsgivere skal sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder hos alle de medarbejdere, som er involveret i driften eller anvendelsen af et AI-system.
I henhold til artikel 4 i AI-forordningens (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 2024-06-13 om harmoniserede regler for kunstig intelligens, også kaldet forordningen om kunstig intelligens eller AI-forordningen) skal alle organisationer, der udvikler og anvender AI-løsninger, sikre, at deres medarbejdere har tilstrækkelige AI-færdigheder. Kravet om sikring af medarbejdernes AI-færdigheder gælder alle virksomheder og myndigheder, der udbyder, drifter og anvender AI-løsninger.
Det er ikke specificeret i AI-forordningen, hvilke tiltag man som anvender af AI-løsninger, skal tage for at sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder hos medarbejderne, og det er op til hver enkelt organisation at vurdere, hvad der udgør sådanne tilstrækkelige AI-færdigheder.
AI-færdigheder kan i henhold til Digitaliseringsstyrelsen opdeles i eksempelvis teknologisk, praktisk og etisk forståelse for AI-teknologien. Teknologisk forståelse handler om forståelsen for, hvordan AI-systemet er opbygget og udviklet, mens praktisk forståelse handler om evnen til at kunne bruge et AI-system. Etisk forståelse handler om forståelsen for de implikationer, som et AI-system kan have på både medarbejdere og samfundet generelt.
Vurderingen af om medarbejderne har tilstrækkelige AI-færdigheder afhænger af den enkelte medarbejders stilling i virksomheden og den enkelte medarbejders brug af AI. Medarbejdernes stillinger og eksisterende viden er derfor afgørende for, hvilken type af uddannelse medarbejderne skal tilbydes, og det vil være nødvendigt at vurdere fra
Medarbejder til medarbejder, i hvilken udstrækning det er nødvendigt at højne medarbejderens AI-færdigheder.
Digitaliseringsstyrelsen har udgivet en vejledning om AI-færdigheder, der kan tjene som inspiration til, hvordan man som arbejdsgiver kan imødekomme kravet om at sikre medarbejdernes AI-færdigheder. Vejledningen indeholder også et eksempel på en trinvis tilgang, der kan benyttes til sikring af tilstrækkelige færdigheder i organisationen.
Udbydere og idriftsættere af AI-systemer træffer foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder hos deres personale og andre personer, der er involveret i drift og anvendelse af AI-systemer på deres vegne, og tager herved hensyn til disse personers tekniske viden, erfaring og uddannelse og den kontekst, hvori AI-systemerne skal anvendes , og de personer eller grupper af personer, som AI-systemerne skal anvendes på.
I henhold til vejledningen vil en trinvis tilgang til sikring af medarbejdernes AI-færdigheder kunne se således ud:
Identificering af situationer, hvor der benyttes AI, som falder inden for AI-forordningen.
Identificering af medarbejdere og deres roller i organisationen (både de medarbejdere, der arbejder med AI og de medarbejdere, der bliver påvirket af AI).
Overvej hvilke færdigheder, der er nødvendige for de enkelte medarbejdere.
Planlæg organisatoriske tiltag.
Vejledningen indeholder også en række forslag til organisatoriske tiltag, herunder: e-læringskurser, AI-fagfællesskaber, AI-færdighedsambassadører og ”awarenesskampanger”.
Du kan læse hele Digitaliseringsstyrelsens vejledning HER
Andre nyheder
Workation
Mange arbejdsgivere oplever en øget efterspørgsel fra medarbejdere, der ønsker at kombinere arbejdet med et kortere eller længere udlandsophold. Begrebet ”workation” beskriver dette fænomen, der måske kan være drevet af nye forventninger til arbejdslivet fra generation Z og andre, der ønsker at udnytte de muligheder, som den øgede digitalisering giver, og hvor det for mange […]
Mange virksomheder tilbyder massageordninger som et medarbejdergode, og massage kan være med til at forbedre medarbejdertrivsel, reducere stress og fremme et sundere arbejdsmiljø. Hvis virksomheden tilbyder massage som bruttolønsordning, er det imidlertid værd at være opmærksom på, at visse krav skal være opfyldt. Betingelser for bruttolønsordninger Bruttolønsordninger er en betegnelse for en ordning, hvor en […]
En faglig voldgift har for nylig bidraget til præciseringen af selvtilrettelæggerbegrebet.
En faglig voldgift har for nylig bidraget til præciseringen af selvtilrettelæggerbegrebet. Det blev fastslået, at medarbejderen ikke havde tilstrækkelig kontrol over sin arbejdstid og derfor ikke var undtaget fra 48-timers reglen. De gældende regler Sagen vedrører fortolkningen af 48-timers reglen, der er reguleret af EU’s arbejdstidsdirektiv og den danske implementering heraf. Direktivets regler er […]
Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)