Østre Landsret har i en dom taget stilling til, om en tidligere frivillig kasserer i AAB, der var dømt for mandatsvig, kunne tilkendes tortgodtgørelse for brud på persondataloven, idet AAB havde offentliggjort navnet på kassereren i sit nyhedsbrev. Sagen angik desuden, om offentliggørelsen var erstatningspådragende for AAB.
Sagen
Sagsøger, der var frivillig kasserer hos boligselskabet AAB blev i 2012 dømt for mandatsvig, da han havde ladet AAB afholde sine private udgifter til håndværkere. AAB skrev i april 2012 om dommen i sit nyhedsbrev og oplyste i den forbindelse sagsøgerens navn. Nyhedsbrevet var tilgængeligt online.
Sagsøgerens arbejdsgiver blev i maj 2012 bekendt med dommen, da en kunde opfordrede arbejdsgiveren til at søge på sagsøgerens navn på internettet. Sagsøgeren fik herefter valget mellem at blive bortvist eller at sige sin stilling op selv, og valgte i den forbindelse at opsige sin stilling.
AAB imødekom ikke umiddelbart sagsøgers anmodning om at slette personoplysningerne fra nyhedsbrevet. Sagsøgeren klagede derfor til Datatilsynet, som pålagde AAB at fjerne oplysningerne. AAB fjernede oplysningerne i marts 2013, godt et år efter at sagsøgeren først havde anmodet herom.
Sagsøgeren fik ikke anden beskæftigelse i perioden frem til, at oplysningerne blev slettet.
Østre Landsret afgørelse
Sagsøgeren anlagde sag mod AAB med påstand om tortgodtgørelse for brud på persondataloven samt erstatning for tabt løn m.v.
Østre Landsret tilkendte sagsøger en tortgodtgørelse på 25.000 kr. for brud på persondataloven. Retten lagde ved udmålingen af godtgørelsen vægt på, at oplysninger om sagsøgeren var sande, men også at oplysningerne var tilgængelige i omtrent et år, på trods af, at sagsøger havde anmodet om, at de blev slettet.
Landsretten tilkendte til gengæld ikke sagsøgeren erstatning for tabt lønindkomst m.v. Landsretten fandt ikke, at selve offentliggørelsen af sagsøgerens navn i nyhedsbrevet havde medført, at sagsøgeren måtte fratræde sin stilling, idet det snarere var oplysningerne om det strafbare forhold, der havde medført, at sagsøgeren havde mistet lønindkomst. Offentliggørelsen af sagsøgerens navn havde alene været en medvirkende faktor til ansættelsesforholdets ophør.
Bemærkninger
Der foreligger kun beskeden retspraksis, hvor der er tilkendt tortgodtgørelse for brud på persondataloven.
I U 2011.2343H blev sagsøger tilkendt 25.000 kr. i tortgodtgørelse for brud på persondataloven, da sagsøgers arbejdsgiver – en kommune – havde givet oplysninger om mistanke om alkoholmisbrug videre til en potentielt ny arbejdsgiver.
I U.2007.1967 blev sagsøger tilkendt 10.000 kr. i tortgodtgørelse for brud på persondataloven. Sagsøger havde i en tv-udsendelse fremsat beskyldninger om dårligt arbejdsmiljø mod sin tidligere arbejdsgiver, der var en fagforenings lokalafdeling. Som reaktion herpå havde den tidligere arbejdsgiver, i strid med persondataloven, offentliggjort visse personoplysninger om sagsøger på sin hjemmeside, herunder oplysninger om sagsøgerens helbred.
Den nye dom fra Østre Landsret er i tråd med den eksisterende retspraksis, hvorefter tortgodtgørelsen for brud på persondataloven er relativt beskeden.
Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)
