Registrering af arbejdstid
Arbejdsmiljøloven og lov om gennemførelse af arbejdstidsdirektivet indeholder regler om maksimal ugentlig arbejdstid og retten til daglige og ugentlige hvileperioder, og det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at reglerne bliver overholdt.
De danske regler om arbejdstid bygger hovedsageligt på EU’s arbejdstidsdirektiv og på arbejdsmiljøloven. Herudover er der i en række kollektive aftaler også fastsat bestemmelser om arbejds- og hviletid.
Det følger af § 4 i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet (arbejdstidsloven), at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde. Perioder med årlig betalt ferie og perioder med sygeorlov medtages ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet. Derudover gælder der i henhold til arbejdsmiljølovens § 59 en minimumshvileperiode på 11 timer pr. døgn, ligesom der i § 51 er ret til et ugentligt fridøgn, der så vidt muligt skal ligge på en søndag.
Reglerne i arbejdstidsloven og arbejdsmiljøloven stiller krav til virksomhederne, idet det er virksomhedernes ansvar at sikre, at medarbejderne ikke arbejder mere end det tilladte, og at de får den påkrævede hviletid.
Spørgsmålet om arbejdsgivers forpligtelse til sikre sig at medarbejdernes arbejdstid ikke overskrider grænserne i arbejdstidsdirektivet, var genstand for en sag ved EU-Domstolen den 14. maj 2019 mellem Deutsche Bank i Spanien og den spanske fagforening (CCOO). Sagen omhandlede om arbejdsgiveren var forpligtet til at etablere et system, som registrerede arbejdstagernes daglige arbejdstid.
EU-Domstolen konkluderede i afgørelsen, at EU’s medlemsstater skal pålægge arbejdsgiverne en forpligtelse til at indføre et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid”.
Det vil være op til de enkelte EU-medlemslande selv at afgøre, hvordan registreringen af medarbejdernes arbejdstid skal ske. Endvidere skal de nærmere regler fastsættes inden for rammerne af de kollektive overenskomster og arbejdsmiljølovgivningen.
Registrering af medarbejderes arbejdstid er ikke specifikt reguleret i henhold til dansk lovgivning, men tidsregistreringssystemer bliver i dag brugt af mange danske arbejdsgivere. Registrering af medarbejderes arbejdstid, kan være et godt værktøj til at sikre sig, at reglerne i arbejdstidsdirektivet overholdes, herunder 48-timers reglen samt til at løfte bevisbyrden i tvister vedrørende overholdelse af reglen.
Godtgørelse for overtrædelse af 48-timers reglen udmåles som udgangspunkt til 25.000 kr., medmindre der i den konkrete sag er særlige holdepunkter for enten at mindske eller forhøje godtgørelsen. Højesteret fastslog ved en dom af 14. november 2017 (U2018.763H), at den omstændighed, at medarbejderen selv har ønsket at påtage sig merarbejde i et omfang, der samlet set overstiger 48 timer om ugen, ikke kan frikende arbejdergiveren for ansvar. Dette kan dog indgå som et moment i fastsættelsen af størrelsen på godtgørelsen. Dommen illustrer vigtigheden af, at der bliver ført tilsyn med medarbejderes samlede arbejdstid, selv om medarbejderen frivilligt har påtaget sig merarbejde.
Der har endnu ikke været nogle konkrete forslag eller ændringer til loven, men det var forventet, at arbejdsmarkedets parter og regeringen skulle have drøftet dette i foråret 2020, hvilket imidlertid blev udsat som følge af Covid-19. Vi anbefaler, at virksomhederne udarbejder en politik om arbejdstid og registrering af arbejdstid, herunder hvordan det sikres, at både reglerne i arbejdstidsloven, arbejdsmiljølovgivningen og eventuelle kollektive overenskomster overholdes. Dette er for at sikre sig mod påbud, bøder, bod for overtrædelse af kollektive overenskomster og godtgørelser til de berørte medarbejdere.
