Så er det i dag, at de nye regler om registrering af arbejdstid træder i kraft

Fra i dag skal stort set alle lønmodtagere, bortset fra selvtilrettelæggere, registrere deres arbejdstid. Det sker som konsekvens af, at Folketinget den 23. januar 2024 vedtog et lovforslag om ændring af arbejdstidsloven, der træder i kraft 1. juli 2024. De nye regler indebærer blandt andet, at den daglige arbejdstid skal registreres, dog således at visse medarbejdere – de såkaldte selvtilrettelæggere – kan undtages fra tidsregistreringskravet. Arbejdsgivere bør derfor udarbejde en tidsregistreringspolitik med henblik på at skabe klarhed omkring procedurerne for tidsregistrering i den enkelte virksomhed. 

Reglerne om arbejdstidsregistrering indebærer, at arbejdsgivere fremover er forpligtet til at stille et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem til rådighed for medarbejderne, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Formålet med at måle medarbejdernes daglige arbejdstid er at sikre, at medarbejderne får deres daglige og ugentlige hviletid samt at sikre, at reglen om en maksimal ugentlig arbejdstid overholdes.  

Hviletidsreglerne findes i arbejdsmiljøloven og hviletidsbekendtgørelsen, som indeholder regler om retten til en daglig hvileperiode på 11 timer og om et ugentligt fridøgn. Derudover indeholder arbejdstidsloven regler om maksimal ugentlig arbejdstid (48-timers reglen), natarbejde og daglig pause. 48-timers reglen indebærer, at en medarbejder højst må arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit beregnet over en periode på 4 måneder. 

Arbejdsgivere har metodefrihed i forbindelse med implementering af tidsregistreringssystemet. Arbejdsgiveren skal dog sørge for at opbevare registreringsoplysningerne i fem år, ligesom medarbejderne skal kunne tilgå deres egne oplysninger. 

Samtidig med indførelse af kravet om tidsregistrering er der også indført en undtagelsesbestemmelse, der indebærer, at visse medarbejdere – de såkaldte selvtilrettelæggere – kan undtages fra kravet om at registrere den daglige arbejdstid. Betingelserne for at kunne undtages som selvtilrettelægger er, at arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis lønmodtageren selv kan fastsætte den, og at lønmodtageren enten kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner. Hvis en medarbejder vurderes at opfylde ovenstående betingelser, skal det tillige fremgå direkte af ansættelseskontrakten, at medarbejderen har status som selvtilrettelægger. 

Mette Klingsten Advokatfirma rådgiver alle typer arbejdsgivere om tidsregistrering og har udarbejdet et samlet koncept – tidsregistreringspakken – som klæder arbejdsgivere på til de nye regler. Tidsregistreringspakken indeholder blandt andet en tidsregistreringspolitik, vurdering af selvtilrettelæggerstatus, tillæg til ansættelseskontrakter, informationsmateriale til medarbejderne mv.. Pakken kan justeres efter størrelse og behov. Kontakt Mette Klingsten Advokatfirma for yderligere information om tidsregistreringspakken.