Artikel

Sommerferie til “forbudte” lande

Regeringen fremlagde den 18. juni 2020 en revideret plan for sommerens rejsevejledninger, der gør det muligt at rejse til Schengen-lande og EU-lande, herunder Storbritannien, forudsat at landene lever op til en række kriterier. Hvilke lande der åbnes for og hvilke der fortsat er “forbudte” vil blive offentliggjort den 25. juni. Alle unødvendige rejser til øvrige lande frarådes fortsat. Nedenfor er nogle praktiske råd til, hvordan man som arbejdsgiver skal forholde sig, hvis medarbejderne fortsat ønsker at holde sommerferie i et land, hvortil ferierejser bliver frarådet.

På nuværende tidspunkt har de fleste arbejdsgivere og medarbejdere planlagt ferien. Men i år bør arbejdsgivere give medarbejderne meddelelse om, hvad der gælder på arbejdspladsen, hvis medarbejderne tager på ferie til andre lande, som Danmark fraråder unødvendige rejser til. Arbejdsgiveren kan som udgangspunkt ikke blande sig i, hvad medarbejderne laver i deres fritid og hvor de tager hen på ferie, og der er ingen lovkrav til, at medarbejderen oplyser, hvor vedkommende rejser hen på ferie.

I forbindelse med covid-19 er der den særlige problemstilling, at myndighederne har opfordret til, at medarbejderne bliver hjemme i 14 dages karantæne efter rejse til de lande, hvortil unødige rejser frarådes. Afhængig af feriens længde kan det indebære, at medarbejderen ikke kan møde på arbejde efter ferien, hvis karantæneperioden løber længere end medarbejderens ferie varer. Arbejdsgiveren har krav på, at medarbejderen møder på arbejde efter ferien.

Det kan få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis medarbejder ikke kan rejse hjem, fordi vedkommende er blevet smittet med covid-19 på ferien eller virksomheden bliver opmærksom på, at medarbejderen har foretaget en ikke-nødvendig rejse i strid med Udenrigsministeriets vejledning, og efterfølgende er gået på arbejde, uden at have været i selvisolation. Arbejdsgiveren er nødt til at indrette arbejdspladsen forsvarligt og sikre sig, at de øvrige medarbejdere ikke løber en forhøjet smitterisiko, hvis der er en medarbejder, der er taget til et af de lande, hvortil rejser frarådes. Det er arbejdsgiverens pligt at etablere et sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Arbejdsgiveren kan udarbejde retningslinjerne, der kan spænde fra en instruks om, at hvis medarbejderen er taget på ferie i lande, hvor unødvendige rejser frarådes, så vil den pågældende blive hjemsendt af arbejdsgiveren eller om det eventuelt kan få andre ansættelsesretlige konsekvenser. Det er også muligt, at problemstillingen kan løses ved, at medarbejderen arbejder hjemmefra, mens vedkommende er i karantæne efter ferien.

I forhold til arbejdsgiverens mulighed for sanktioner, hvis der ikke er mulighed for eller en aftale om, at medarbejderen arbejder hjemmefra, kan nævnes

Pligten til at give møde på arbejde eller arrangere sig med arbejde hjemmefra, hvis det er muligt, gælder dog ikke, hvis medarbejderen har en lovlig forfaldsgrund som ferie, sygdom, orlov med videre.

Set fra medarbejderen vinkel er det også værd at undersøge om man kan indrejse i det land, hvortil man gerne vil rejse, og om der eventuelt er et krav om, at man skal i isolation før man må bevæge sig rundt. Der kan også være særlige udfordringer, hvis ens rejsefælle er fra et andet land end Danmark.

En instruks om rejser til medarbejderne om ferie kan være helt kort og enkel og kan have følgende ordlyd:

”Hvis du rejser på ferie til et land eller en destination, som myndighederne fraråder ikke-nødvendige rejser til, vil den efterfølgende 14 dages hjemmekarantæne betragtes som selvforskyldt. Såfremt du ikke kan passe dit arbejde hjemmefra i karantæneperioden, skal du bruge karantæneperioden på at afvikle ferie, flekstid eller du må holde supplerende ferie med løntræk. Dette indebærer, at du ikke har krav på løn i karantæneperioden. Du skal tale med din nærmeste leder inden afrejse. Såfremt du har kritiske arbejdsopgaver, der skal løses umiddelbart efter ferien og din leder derfor henstiller til, at du ikke tager på ferie i et land, som myndighederne fraråder unødvendige rejser til, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser i form af opsigelse eller bortvisning.”

 

Andre nyheder

Lønmodtager eller selvstændig? – Det fælles lønmodtagerbegreb i dansk og EU-ret

Grænsen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er en grundpille i ansættelsesretten. Det skyldes, at alene lønmodtagere er omfattet af centrale ansættelsesretlige love – herunder funktionærloven, ferieloven, arbejdstidsloven og ansættelsesbevisloven – og i mange tilfælde også af kollektive overenskomster. En ukorrekt klassificering kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for både lønmodtagere og arbejdsgivere. En formelt fælles, men […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Fravær som følge af selvbetalt operation

Sygdom betragtes som udgangspunkt som lovligt forfald og giver derfor medarbejdere ret til at være fraværende fra arbejdspladsen. Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom og tilsvarende gælder for mange medarbejdere omfattet af en overenskomst. Denne regel er dog ikke uden undtagelser, for er sygdommen selvforskyldt – forårsaget ved forsæt eller grov uagtsomhed – […]
Læs mere

Mette Klingsten anerkendt i Chambers & Partners European Guide 2025

Mette Klingsten er blevet anerkendt som førende advokat inden for ansættelsesret af Chambers & Partners i deres 2025 European Guide. Dette markerer Mettes 19. år som anerkendt advokat i Chambers guide, der årligt vurderer de førende advokater og advokatfirmaer i hele Europa. Vi sætter pris på den gode feedback fra vores klienter, og vi ser frem […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)