Artikel

Tendenser i overenskomstforhandlingerne

Mens flere af de store overenskomster er forhandlet på plads, pågår der fortsat overenskomstforhandlinger mellem en række arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger. Allerede nu kan der udledes tendenser af overenskomsterne, der blandt andet tæller lønstigninger, stigninger i bidraget til fritvalgskontoen og øremærket forældreorlov.

 

Industrien har traditionelt været det område, hvor arbejdsmarkedets parter først har nået en aftale, og resultatet af forhandlingerne på industriens område har derfor ofte haft en afsmittende effekt på de resterende overenskomstforhandlinger. Dette har også været tilfældet i 2020, hvor der skal forhandles overenskomster for mere end 600.000 medarbejdere på det private arbejdsmarked, og hvor en del større overenskomster er forhandlet.

Den 9. februar 2020 blev Dansk Industri og CO-industri enige om en treårig fornyelse af Industriens Overenskomster, der omfatter 230.000 medarbejdere i industrien. Siden er Dansk Industri og 3F Transport også nået frem til en aftale om at forny overenskomsterne på transportområdet, der gælder for 40.000 lastbilchauffører, lagerarbejdere og havnearbejdere, mens der senest den 25. februar 2020 blev indgået overenskomst mellem HK Handel og Dansk Erhverv, der gælder for 150.000 butiksansatte.

Blandt hovedpunkterne i disse overenskomster er blandt andet lønstigninger og en stigning i bidraget til fritvalgskontoen, der er en konto hos arbejdsgiveren, som medarbejderen selv disponerer over. Medarbejderen kan således bestemme, om fritvalgskontoen skal benyttes til ferie, feriefridage, pensionsindbetaling, finansiering af ekstra børneomsorgsdage eller seniorfrihed. I de ovennævnte tre overenskomster forøges fritvalgskontoen med en procent per år, således at fritvalgskontoen i 2023 udgøres af syv procent af lønnen.

Blandt hovedpunkterne i de tre overenskomster er også en udvidelse af perioden hvor arbejdsgiveren betaler fuld løn under forældreorlov fra 13 til 16 uger, der skal holdes inden 52 uger efter fødslen. Otte af ugerne er øremærket til faderen og 5 af ugerne er øremærket til moderen. De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

De kollektive overenskomster og aftaler, der indgås på det private arbejdsmarked, har ofte en afsmittende effekt på virksomheder uden overenskomster, herunder i forhold til løn, frihed og rettigheder i forbindelse med forældreorlov. Det er blandt andet af konkurrencemæssige hensyn, at virksomheder uden overenskomst fastsætter vilkår i kontrakter og politikker, som svarer til de vilkår, der gælder i virksomheder, der har indgået overenskomst.

Mette Klingsten Advokatfirma bistår blandt andet med udarbejdelse af personalehåndboger og personalepolitikker, herunder også barselspolitikker. Der kan være grund til at revidere sine politikker i lyset af udviklingen på det øvrige arbejdsmarked.

Andre nyheder

Kilde: PowerPoint

Højesteretsdom om rækkevidden af tilpasningsforpligtelsen

Højesteret har den 3. december 2024 afsagt en principiel dom vedrørende rækkevidden af en arbejdsgivers omplaceringspligt over for medarbejdere med handicap som en del af tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a.   Arbejdsgiverspligt til at foretage tilpasninger I henhold til forskelsbehandlingslovens § 2 a er en arbejdsgiver forpligtet til at træffe passende foranstaltninger under hensyntagen […]
Læs mere

Ny lov om kønsbalance vedtaget

Folketinget vedtog den 12. december 2024 en ny lov om kønsfordeling blandt ledelsesmed-lemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven). Loven implementerer kønsbalancedirektivet fra november 2022, der har til formål at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Kønsbalanceloven indebærer således, at de største børsnoterede selskaber bliver underlagt nye og skærpede krav i forhold til at sikre en ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer. Loven træder i kraft den 28. december 2024 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.
Læs mere

Ingen godtgørelse for usaglig opsigelse, når medarbejderen selv ophæver sin ansættelse

Højesteret har i en dom af 6. december 2024 afgjort, at en sekretær, der selv opsagde sin stilling på grund af arbejdsgiverens manglende udbetaling af løn, ikke havde ret til godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b.
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)