Artikel

Udkast til lovforslag til databeskyttelsesloven

Databeskyttelsesloven skal delvist erstatte persondataloven, men persondataforordningen vil fremover være den primære retskilde til de danske regler, der omhandler behandling af persondata.

Store dele af lovforslaget består af en afskrift af bestemmelserne i forordning, hvilket er tilladt, men dog stadig kræver, at disse bestemmelser skal fortolkes fra en EU-retlig vinkel. Det er særligt reglerne om ”ansvarlighed” eller ”accountability”, hvor der lægges op til ændringer. Herudover kan følgende punkter i lovforslaget fremhæves:

For private dataansvarlige skal der ikke gælde nogen oplysningspligt og for den registrerede ingen indsigtsret i det tilfælde, at den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser. Hensynet til beskyttelse af forretningshemmeligheder anses som en privat interesse, der kan begrunde hemmeligholdelse af oplysninger om behandlingen.

I udkastet § 7, stk. 2 kan behovet for efterlevelse af forpligtelser og håndhævelse af rettigheder, som er fastlagt i en kollektiv overenskomst hjemle en behandling af almindelige persondata. § 12, stk. 2 gør det endvidere muligt at også medarbejdere, der ikke er omfattet af en kollektiv aftale, omfattes af denne regel.

Udkastet indeholder også i § 12, stk. 3 en præcisering af, at samtykke kan som behandlingsgrundlag ved personaleadministration. Man kan kun bruge samtykke til personaleadministration i helt konkrete situationer, hvor samtykket reelt er frivilligt, og der advares derfor imod en generel anvendelse af samtykke til personaleadministration

Udkastet er i offentlig høring og høringsfristen for at give bemærkninger slutter den 22. august 2017. Databeskyttelsesloven træder i kraft den 25. maj 2018.

Andre nyheder

Løngennemsigtighed i EU: Nye regler fra 2026 – hvad skal virksomhederne forberede sig på?

Fra sommeren 2026 træder nye EU-regler i kraft, som medfører vidtgående ændringer i arbejdsgiveres forpligtelser vedrørende løn og løngennemsigtighed. Målet med direktiv (EU) 2023/970 er at sikre reel ligeløn for lige og ligeværdigt arbejde samt at styrke gennemsigtigheden i rekrutterings- og lønpraksis. De kommende regler rejser en række spørgsmål og praktiske udfordringer for arbejdsgivere, som […]
Læs mere

Psykiske arbejdsskader: Fokus på det psykiske arbejdsmiljø

Arbejdsgiverens ansvar for at sikre at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige omfatter ikke alene de fysiske arbejdsforhold. De psykiske arbejdsforhold er i lige så høj grad omfattet, og psykiske belastninger, som har rod i forhold på arbejdspladsen – herunder chikane, mobning eller manglende ledelsesmæssig støtte – kan udløse betaling af både en godtgørelse og […]
Læs mere

Arbejdsskade ved hjemmearbejde – Højesteret fastslår arbejdsgiverens objektive ansvar

Højesteret har den 2. maj 2025 truffet en principiel afgørelse, som præciserer rækkevidden af arbejdsskadesikringslovens § 5 i relation til hjemmearbejde.  Den konkrete sag  En arbejdsgiver havde givet instruks til en medarbejder om at arbejde hjemmefra under COVID-19. Arbejdsgiveren havde imidlertid ikke givet instruktioner om, hvordan hjemmearbejdspladsen skulle indrettes.  Under hjemmearbejdet gik medarbejderen på et […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)