Uklart hvem der ejer din LinkedIn-profil

Professionel eller privat. Når man logger ind på LinkedIn, er det så som privatperson eller repræsentant for arbejdspladsen? Det kan være svært at skelne, når kontakterne primært er arbejdsrelaterede, og teksten er udarbejdet af den virksomhed, man er ansat hos.

Af Kirstine Benedicta Lauritzen

Hvis en LinkedIn-profil er dit virtuelle CV, er kontakterne dit virtuelle kundekartotek, og man må ikke kopiere kundelister og konceptbeskrivelser og bringe dem med over i et nyt job. Men om det er ensbetydende med, at man skal slette sine LinkedIn-kontakter, når man forlader en virksomhed, afhænger af situationen.

For en række år tilbage afgjorde en engelsk domstol, at en fratrådt medarbejder skulle afstå de kundekontakter på LinkedIn, som han havde oprettet gennem sit forhenværende arbejde før fratrædelsen. Men det kan være svært at vurdere, hvornår kontakter er professionelle.

»Vi har ikke en helt fast praksis for, hvem der ejer eksempelvis LinkedIn-kontakterne.

Rent juridisk må man ikke tage det fysiske kundekartotek med sig, når man stopper på en arbejdsplads, men når det er integreret i en medarbejders digitale profil, er det svært at afgøre, hvem der er kunder, og hvem der ikke er,« siger advokat og partner i Labora Legal, Catrine Søndergaard Byrne, og tilføjer: »Hvis man sidestiller LinkedIn-kontakter med et gammeldags kundekartotek og sætter det helt på spidsen, kan en sag godt ende med, at en virksomhed med fogedens hjælp kan gå ind og slette kontakter, på samme måde som fogeden ville kunne gå ind og tage det fysiske kundekartotek.«.

Aftaler skal være på plads

I 2013 blev to tidligere medarbejdere dømt til at betale 100.000 kroner hver til deres forhenværende arbejdsplads ved byretten i Aarhus.

De havde opsagt deres stillinger for at tiltræde hos en konkurrerende virksomhed.

Godt nok var ansættelsen ophørt, men konkurrenceklausulerne var stadig gældende, da medarbejderne opdaterede deres LinkedIn-profiler med oplysninger og link til den nye arbejdsgiver – et brud på klausulen, da medarbejdernes LinkedIn-kontakter samtidig var den tidligere arbejdsgivers kunder.

Men landsretten afgjorde i 2014, at medarbejderne ikke havde forbrudt sig mod loven. Landsretten lagde vægt på, at den tidligere arbejdsgiver ikke havde udarbejdet retningslinjer for medarbejdernes brug af LinkedIn i forhold til kundekontakter og i forbindelse med fratrædelse. Netop denne omstændighed er afgørende ifølge advokat med speciale i arbejdsret Mette Klingsten.

»Jeg tror, at arbejdsgiverne i mange tilfælde ikke har lavet en aftale om, hvad man må, og hvad man ikke må, når det kommer til LinkedIn. Hvis det er tilfældet, kan man efter min opfattelse opdatere frit, så længe man er loyal og overholder markedsføringsloven,« siger hun.

Hvis arbejdsgiveren har skrevet i ansættelseskontrakten, at LinkedIn-indhold og LinkedIn-kunder tilhører dem, er det en god idé at overholde aftalen og lade være med at tage kontakterne med over i profilen på det nye job, forklarer Mette Klingsten.

»Der er ikke en masse retspraksis, vi kan læne os op ad, så hvis en arbejdsgiver vil håndhæve noget i forhold til LinkedIn, vil jeg anbefale, at der er indgået klare aftaler på forhånd – enten ved ansættelsen, eller når virksomheden går ind og professionaliserer medarbejdernes profil,« siger hun.