Artikel

Sexchikane – endnu en tankevækkende afgørelse

Kilde: Unsplash (gratis side)

Sager om sexchikane kan påvirke arbejdsmiljøet og arbejdsgiverens omdømme og der er også en risiko for, at arbejdsgiveren kommer til at betale godtgørelse eller erstatning til den medarbejder, der er blevet udsat for sexchikane. Sexchikane kan derfor have store konsekvenser.

 

Ligebehandlingsnævnet har efterfølgende behandlet en del sager vedrørende sexchikane på arbejdspladsen. Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt nævn, der træffer afgørelse i sager om forskelsbehandling. En nyligt behandlet sag vedrørte en kvinde af sin leder udsat for sexchikane på arbejdspladsen og blev opsagt ca. en måned senere.

Medarbejderen blev bukket forover og klappet bagi under overværelse ad mindst én anden mandlig kollega. Medarbejderen oplevede denne episode som ydmygende og meget ubehagelig.

Få dage senere oplyste medarbejderen pr. mail til den administrerende direktør, hvordan episoden påvirkede pågældende. Her gav medarbejderen udtryk for, at medarbejderen oplevede episoden som nedværdigende og krænkende. Direktøren afviste dette med henvisning til sin spøgefulde adfærd.

I forlængelse af episoden tilkendegav medarbejderen i en mail til direktøren, at pågældende ikke ønskede at fortsætte sin ansættelse i virksomheden. Dette skyldtes både episoden med klapningen, og to yderligere episoder og samlet set pågældendes mening om kulturen på arbejdspladsen.

På den sidste dag i måneden blev medarbejderen herefter opsagt med henvisning til at medarbejderen ønskede at stoppe ansættelsen, og medarbejderen ikke havde været imødekommende til drøftelsen af vilkårene for fratrædelsen.

Ligebehandlingsnævnet fandt dog, at medarbejderen ikke blev opsagt på grund af sine tilkendegivelser, men derimod på grund af episoden med sexchikane.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at medarbejderen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i strid med ligebehandlingsloven. For at der er tale om sexchikane, skal adfærden også være uønsket af modtageren. Det er den krænkedes subjektive vurdering, der afgør, om der er tale om en uønsket adfærd og ikke chikanørens hensigter eller synspunkter om, hvad der var meningen med adfærden.

Ligebehandlingsnævnet lagde vægt på, at episoden var egnet til at krænke medarbejderens værdighed. Der forelå dermed fysisk adfærd med både formål om og virkning af at krænke medarbejderens værdighed som derudover var uønsket af medarbejderen. Denne adfærd omfattes af begrebet sexchikane, hvilket betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er direkte forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsloven.

Medarbejderen blev tilkendt godtgørelse på 40.000 kr. for sexchikane og derudover fik medarbejderen tilkendt 380.000 kr. svarende til 9 måneders løn for forskelsbehandlingen i forbindelse med afskedigelsen

Mette Klingsten Advokatfirma har bistået mange virksomheder med undersøgelser i forbindelse med at der er foregået sexchikane på arbejdspladsen og bistår med at effektuere advarsler, opsigelser og aftaler. Det kan være fornuftigt for virksomheden at etablere en politik om seksuel chikane, hvilket vi kan bistå med.

 

Læs Ligebehandlingsnævnets afgørelse her:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9959

Andre nyheder

Lønmodtager eller selvstændig? – Det fælles lønmodtagerbegreb i dansk og EU-ret

Grænsen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er en grundpille i ansættelsesretten. Det skyldes, at alene lønmodtagere er omfattet af centrale ansættelsesretlige love – herunder funktionærloven, ferieloven, arbejdstidsloven og ansættelsesbevisloven – og i mange tilfælde også af kollektive overenskomster. En ukorrekt klassificering kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for både lønmodtagere og arbejdsgivere. En formelt fælles, men […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Fravær som følge af selvbetalt operation

Sygdom betragtes som udgangspunkt som lovligt forfald og giver derfor medarbejdere ret til at være fraværende fra arbejdspladsen. Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom og tilsvarende gælder for mange medarbejdere omfattet af en overenskomst. Denne regel er dog ikke uden undtagelser, for er sygdommen selvforskyldt – forårsaget ved forsæt eller grov uagtsomhed – […]
Læs mere

Mette Klingsten anerkendt i Chambers & Partners European Guide 2025

Mette Klingsten er blevet anerkendt som førende advokat inden for ansættelsesret af Chambers & Partners i deres 2025 European Guide. Dette markerer Mettes 19. år som anerkendt advokat i Chambers guide, der årligt vurderer de førende advokater og advokatfirmaer i hele Europa. Vi sætter pris på den gode feedback fra vores klienter, og vi ser frem […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)