Artikel

Sexchikane – endnu en tankevækkende afgørelse

Kilde: Unsplash (gratis side)

Sager om sexchikane kan påvirke arbejdsmiljøet og arbejdsgiverens omdømme og der er også en risiko for, at arbejdsgiveren kommer til at betale godtgørelse eller erstatning til den medarbejder, der er blevet udsat for sexchikane. Sexchikane kan derfor have store konsekvenser.

 

Ligebehandlingsnævnet har efterfølgende behandlet en del sager vedrørende sexchikane på arbejdspladsen. Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt nævn, der træffer afgørelse i sager om forskelsbehandling. En nyligt behandlet sag vedrørte en kvinde af sin leder udsat for sexchikane på arbejdspladsen og blev opsagt ca. en måned senere.

Medarbejderen blev bukket forover og klappet bagi under overværelse ad mindst én anden mandlig kollega. Medarbejderen oplevede denne episode som ydmygende og meget ubehagelig.

Få dage senere oplyste medarbejderen pr. mail til den administrerende direktør, hvordan episoden påvirkede pågældende. Her gav medarbejderen udtryk for, at medarbejderen oplevede episoden som nedværdigende og krænkende. Direktøren afviste dette med henvisning til sin spøgefulde adfærd.

I forlængelse af episoden tilkendegav medarbejderen i en mail til direktøren, at pågældende ikke ønskede at fortsætte sin ansættelse i virksomheden. Dette skyldtes både episoden med klapningen, og to yderligere episoder og samlet set pågældendes mening om kulturen på arbejdspladsen.

På den sidste dag i måneden blev medarbejderen herefter opsagt med henvisning til at medarbejderen ønskede at stoppe ansættelsen, og medarbejderen ikke havde været imødekommende til drøftelsen af vilkårene for fratrædelsen.

Ligebehandlingsnævnet fandt dog, at medarbejderen ikke blev opsagt på grund af sine tilkendegivelser, men derimod på grund af episoden med sexchikane.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at medarbejderen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i strid med ligebehandlingsloven. For at der er tale om sexchikane, skal adfærden også være uønsket af modtageren. Det er den krænkedes subjektive vurdering, der afgør, om der er tale om en uønsket adfærd og ikke chikanørens hensigter eller synspunkter om, hvad der var meningen med adfærden.

Ligebehandlingsnævnet lagde vægt på, at episoden var egnet til at krænke medarbejderens værdighed. Der forelå dermed fysisk adfærd med både formål om og virkning af at krænke medarbejderens værdighed som derudover var uønsket af medarbejderen. Denne adfærd omfattes af begrebet sexchikane, hvilket betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er direkte forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsloven.

Medarbejderen blev tilkendt godtgørelse på 40.000 kr. for sexchikane og derudover fik medarbejderen tilkendt 380.000 kr. svarende til 9 måneders løn for forskelsbehandlingen i forbindelse med afskedigelsen

Mette Klingsten Advokatfirma har bistået mange virksomheder med undersøgelser i forbindelse med at der er foregået sexchikane på arbejdspladsen og bistår med at effektuere advarsler, opsigelser og aftaler. Det kan være fornuftigt for virksomheden at etablere en politik om seksuel chikane, hvilket vi kan bistå med.

 

Læs Ligebehandlingsnævnets afgørelse her:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9959

Andre nyheder

Kilde: Unsplash (gratis side)

Et nyt folketingsår er startet

Folketinget åbnede som vanligt den første tirsdag i oktober, og i den forbindelse er lovprogrammet for 2024/2025 på Beskæftigelsesministeriets område blevet fremlagt. Herunder kan du læse om nogle af de lovforslag, som regeringen vil fremsætte i det nye folketingsår.
Læs mere

Udgivelse af Databeskyttelse og medarbejdere

I denne uge udkommer bogen ”Databeskyttelse og medarbejdere”, som er skrevet af Mette Klingsten, Mads Bernstorn og Karen Valgreen Knudsen. Bogen er et opslagsværk, der giver en indføring i databeskyttelsesretten set fra et HR-perspektiv og som er ment som en praktisk guide til behandlingen af medarbejderes personoplysninger.
Læs mere

GDPR – bøder – Generaladvokatens forslag til afgørelse i Ilva-sagen

Generaladvokaten har den 12. september 2024 fremsat forslag til afgørelse i den såkaldte Ilva-sag, der vedrører tilsidesættelse af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e), artikel 5, stk. 2, og artikel 6, ved at have opbevaret personoplysninger om ca. 350.000 personer i længere tid, end hvad der var nødvendigt i et ældre og til dels udfaset kundedatasystem.
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)