Artikel

Sexchikane – endnu en tankevækkende afgørelse

Kilde: Unsplash (gratis side)

Sager om sexchikane kan påvirke arbejdsmiljøet og arbejdsgiverens omdømme og der er også en risiko for, at arbejdsgiveren kommer til at betale godtgørelse eller erstatning til den medarbejder, der er blevet udsat for sexchikane. Sexchikane kan derfor have store konsekvenser.

 

Ligebehandlingsnævnet har efterfølgende behandlet en del sager vedrørende sexchikane på arbejdspladsen. Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt nævn, der træffer afgørelse i sager om forskelsbehandling. En nyligt behandlet sag vedrørte en kvinde af sin leder udsat for sexchikane på arbejdspladsen og blev opsagt ca. en måned senere.

Medarbejderen blev bukket forover og klappet bagi under overværelse ad mindst én anden mandlig kollega. Medarbejderen oplevede denne episode som ydmygende og meget ubehagelig.

Få dage senere oplyste medarbejderen pr. mail til den administrerende direktør, hvordan episoden påvirkede pågældende. Her gav medarbejderen udtryk for, at medarbejderen oplevede episoden som nedværdigende og krænkende. Direktøren afviste dette med henvisning til sin spøgefulde adfærd.

I forlængelse af episoden tilkendegav medarbejderen i en mail til direktøren, at pågældende ikke ønskede at fortsætte sin ansættelse i virksomheden. Dette skyldtes både episoden med klapningen, og to yderligere episoder og samlet set pågældendes mening om kulturen på arbejdspladsen.

På den sidste dag i måneden blev medarbejderen herefter opsagt med henvisning til at medarbejderen ønskede at stoppe ansættelsen, og medarbejderen ikke havde været imødekommende til drøftelsen af vilkårene for fratrædelsen.

Ligebehandlingsnævnet fandt dog, at medarbejderen ikke blev opsagt på grund af sine tilkendegivelser, men derimod på grund af episoden med sexchikane.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at medarbejderen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i strid med ligebehandlingsloven. For at der er tale om sexchikane, skal adfærden også være uønsket af modtageren. Det er den krænkedes subjektive vurdering, der afgør, om der er tale om en uønsket adfærd og ikke chikanørens hensigter eller synspunkter om, hvad der var meningen med adfærden.

Ligebehandlingsnævnet lagde vægt på, at episoden var egnet til at krænke medarbejderens værdighed. Der forelå dermed fysisk adfærd med både formål om og virkning af at krænke medarbejderens værdighed som derudover var uønsket af medarbejderen. Denne adfærd omfattes af begrebet sexchikane, hvilket betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er direkte forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsloven.

Medarbejderen blev tilkendt godtgørelse på 40.000 kr. for sexchikane og derudover fik medarbejderen tilkendt 380.000 kr. svarende til 9 måneders løn for forskelsbehandlingen i forbindelse med afskedigelsen

Mette Klingsten Advokatfirma har bistået mange virksomheder med undersøgelser i forbindelse med at der er foregået sexchikane på arbejdspladsen og bistår med at effektuere advarsler, opsigelser og aftaler. Det kan være fornuftigt for virksomheden at etablere en politik om seksuel chikane, hvilket vi kan bistå med.

 

Læs Ligebehandlingsnævnets afgørelse her:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9959

Andre nyheder

Højesteret præciserer, hvornår opsigelse efter 120-dages reglen kan afgives

Højesteret har den 25. november 2025 afsagt en principiel dom, der præciserer, hvornår en opsigelse efter funktionærlovens 120-dages regel anses for afgivet, og om en opsigelse kan ske allerede på den 120. sygedag efter arbejdstids ophør. Dommen ændrer ikke hovedlinjerne i praksis, men den præciserer hvornår 120 sygedage kan ases for at have passeret, og […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Vikarer skal kompenseres for ringere vilkår

Arbejdsretten har den 3. november 2025 afsagt en principiel dom, der ændrer forståelsen af, hvordan den danske vikarlov skal fortolkes. Baggrund for sagen Sagen handlede om en HK-organiseret vikar, der gennem et vikarbureau arbejdede som receptionist på Skejby Sygehus i omkring 10 måneder. Vikaren var omfattet af Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service, men hendes […]
Læs mere

Medarbejder var ikke beskyttet som whistleblower

Østre Landsret fastslår i ny dom, at almindelige interne henvendelser ikke udløser whistleblowerbeskyttelse. Kun indberetninger via den formelle whistleblowerordning er omfattet af lovens beskyttelse. Baggrund Sagen vedrørte en medarbejder, som mente sig udsat for repressalier efter at have gjort ledelsen opmærksom på forhold, vedkommende opfattede som kritisable. Medarbejderen havde dog ikke indgivet en indberetning gennem […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)