Ensretning af undtagelsesbetingelser for selvtilrettelæggere på vej
Folketinget vedtog den 23. januar 2024 et lovforslag om ændring af arbejdstidsloven, der blandt andet indebærer, at den daglige arbejdstid skal registreres med virkning fra 1. juli 2024, dog således at visse medarbejdere – de såkaldte selvtilrettelæggere – kan undtages fra tidsregistreringskravet, hvis medarbejderne opfyldte betingelserne i arbejdstidsloven og hviletidsbekendtgørelsen. Betingelserne for at kunne undtage en medarbejder som selvtilrettelægger efter arbejdstidsloven og hviletidsbekendtgørelsen har ikke hidtil været identiske, men nu foreslås en ensretning.
Arbejdsgivere skal fra 1. juli 2024 stille et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem til rådighed for medarbejderne, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Formålet med at måle medarbejdernes daglige arbejdstid er at sikre, at medarbejderne får deres daglige og ugentlige hviletid.
Hviletidsreglerne findes i arbejdstidsloven, arbejdsmiljøloven og hviletidsbekendtgørelsen. Arbejdstidsloven indeholder regler om maksimal ugentlig arbejdstid (48-timers reglen), natarbejde og daglig pause. Arbejdsmiljøloven og hviletidsbekendtgørelsen indeholder regler om ret til en daglig hvileperiode på 11 timer og om et ugentligt fridøgn.
Samtidig med, at der er indført krav om tidsregistrering fra 1. juli 2024, er der også indført en undtagelsesbestemmelse, der indebærer, at visse medarbejdere – de såkaldte selvtilrettelæggere – kan undtages fra kravet om at registrere den daglige arbejdstid. Dette forudsætter dog, at medarbejderen både kan undtages fra arbejdstidslovens regler om maksimal ugentlig arbejdstid (48-timers reglen), pauser, og de særlige regler natarbejde samt fra hviletidsreglerne i arbejdsmiljøloven og i hviletidsbekendtgørelsen.
Betingelserne for at kunne undtage en medarbejder fra arbejdstidsloven og hviletidsbekendtgørelsen har ikke været enslydende, og derfor har det som udgangspunkt været nødvendigt at tage særskilt stilling til, om undtagelsesbestemmelserne i de enkelte regelsæt kunne finde anvendelse for den enkelte medarbejder, for at kunne konkludere, om medarbejderen kunne undtages kravet om tidsregistrering.
Folketinget har den 22. april 2024 sendt et udkast til ændring af hviletidsbekendtgørelsen i høring. Med den foreslåede ændring af hviletidsbekendtgørelsen, ensrettes undtagelsesbetingelserne i arbejdstidsloven og hviletidsbekendtgørelsen, således at en medarbejder, der opfylder betingelserne, vil være undtaget fra begge regelsæt, og dermed også kan undtages fra kravet om at registrere sin arbejdstid. Det har ikke været nødvendigt at foreslå ændringer til arbejdsmiljøloven. Hvis hviletidsbekendtgørelsen ændres som foreslået, vil nedenstående betingelser for undtagelse som selvtilrettelægger gælde for begge regelsæt:
- længden af medarbejderens arbejdstid ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller medarbejderen selv kan tilrettelægge arbejdstiden, og
- medarbejderen kan træffe selvstændige beslutninger, eller medarbejderen har ledelsesmæssige funktioner.
Hvis en medarbejder opfylder disse betingelser, vil medarbejderen være undtaget fra kravet om registrering af arbejdstid.
Det er foreslået, at ændringerne i hviletidsbekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024 samtidig med ændringer i arbejdstidsloven.
Mette Klingsten Advokatfirma rådgiver alle typer arbejdsgivere om tidsregistrering og har udarbejdet et samlet koncept – tidsregistreringspakken – som klæder arbejdsgivere på til de nye regler. Tidsregistreringspakken indeholder blandt andet en tidsregistreringspolitik, vurdering af selvtilrettelæggerstatus og tillæg til ansættelseskontrakter. Pakken kan justeres efter størrelse og behov.
Kontakt Mette Klingsten Advokatfirma for yderligere information om tidsregistreringspakken.
