Artikel

Ansættelsesbevisloven er vedtaget

Folketinget har den 11. maj 2023 vedtaget lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår. Loven træder i kraft den 1. juli 2023 og erstatter den nuværende ansættelsesbevislov.

I marts 2023 blev lovforslaget om den nye ansættelsesbevislov og visse arbejdsvilkår, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet, fremsat. Loven havde implementeringsfrist den 1. august 2022, men Beskæftigelsesministeriet meddelte i april 2022, at direktivet ikke ville blive implementeret rettidigt.

 

Lovens anvendelsesområde

Loven gælder for alle medarbejdere i ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt tre timer pr. uge i en referenceperiode på fire på hinanden følgende uger.

Loven gælder også, hvis der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde før ansættelsesforholdets begyndelse. Lønmodtagere er i henhold til lovens § 2 defineres som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette betyder, at i det omfang medarbejdere på tilkaldebasis, praktikanter og lærlinge opfylder dette kriterie, kan de være omfattede af lovens anvendelsesområde.

Reelt selvstændige erhvervsdrivende er ikke omfattet af loven.

 

Lovens indhold

Efter den nye lov skal en del af oplysningerne senest gives til medarbejderen inden syv kalenderdage, efter ansættelsesforholdet er påbegyndt, og den øvrige del af oplysningerne skal gives til medarbejderen inden en måned, efter at ansættelsesforholdet er påbegyndt.

De oplysninger, som skal gives inden for de første syv dage af ansættelsen er:

– Arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse
– Arbejdsstedets beliggenhed
– Stillingsbetegnelse eller titel
– Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt
– Ansættelsesforholdets forventede varighed ved tidsbegrænsede ansættelser
– Medarbejderens rettigheder med hensyn til ferie og løn i forbindelse hermed
– Varigheden af medarbejderens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler
– Medarbejderens løn, tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri f.eks. pensionsbidrag samt lønnens udbetalingsterminer
– Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid
– Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet.

Herudover skal følgende oplysninger gives til medarbejderen inden senest en måned efter ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt:

– Brugervirksomhedernes identitet i forbindelse med vikaransatte
– Medarbejderens rettigheder med hensyn til betalt ferie eller andet fravær med løn
– Opsigelsesvarsler
– Ret til uddannelse, som arbejdsgiveren eventuelt tilbyder
– Angivelse af kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer ansættelsesforholdet
– Oplysninger vedrørende identitet på forsikringsordninger mv., som arbejdsgiveren har ansvar for

Hvis en arbejdsgiver ikke overholder kravene i den nye ansættelsesbevislov, kan det medføre sanktioner og bøder.
Nye mindstekrav

Loven indfører som noget nyt en række mindstekrav til medarbejderes arbejdsvilkår.

Mindstekravene medfører bl.a., at prøvetid ikke kan overstige seks måneder, at arbejdsgivere ikke må hindre en medarbejder i at tage arbejde for andre arbejdsgivere, medmindre arbejdet er uforeneligt med ansættelsesforholdet, og at arbejdsgivere kun må pålægge en medarbejder med et helt eller overvejende uforudsigeligt arbejdsmønster at arbejde, hvis arbejdet finder sted inden for forudbestemte referenceperioder.

Den nye lov har til formål at skabe større klarhed og gennemsigtighed i ansættelsesforhold. Loven har virkning for ansættelser, der starter 1. juli 2023 eller senere. Medarbejdere, som er ansat før 1. januar 2023, skal ikke have et nyt ansættelsesbevis eller et tillæg hertil, selvom ansættelsesbeviset ikke opfylder kravene til en arbejdsgivers oplysningspligt i den nye lov. Dog skal arbejdsgiveren udlevere de manglende oplysninger senest inden for otte uger, hvis en medarbejder anmoder herom.

Andre nyheder

Lønmodtager eller selvstændig? – Det fælles lønmodtagerbegreb i dansk og EU-ret

Grænsen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er en grundpille i ansættelsesretten. Det skyldes, at alene lønmodtagere er omfattet af centrale ansættelsesretlige love – herunder funktionærloven, ferieloven, arbejdstidsloven og ansættelsesbevisloven – og i mange tilfælde også af kollektive overenskomster. En ukorrekt klassificering kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for både lønmodtagere og arbejdsgivere. En formelt fælles, men […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Fravær som følge af selvbetalt operation

Sygdom betragtes som udgangspunkt som lovligt forfald og giver derfor medarbejdere ret til at være fraværende fra arbejdspladsen. Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom og tilsvarende gælder for mange medarbejdere omfattet af en overenskomst. Denne regel er dog ikke uden undtagelser, for er sygdommen selvforskyldt – forårsaget ved forsæt eller grov uagtsomhed – […]
Læs mere

Mette Klingsten anerkendt i Chambers & Partners European Guide 2025

Mette Klingsten er blevet anerkendt som førende advokat inden for ansættelsesret af Chambers & Partners i deres 2025 European Guide. Dette markerer Mettes 19. år som anerkendt advokat i Chambers guide, der årligt vurderer de førende advokater og advokatfirmaer i hele Europa. Vi sætter pris på den gode feedback fra vores klienter, og vi ser frem […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)