Artikel

Ansættelsesbevisloven er vedtaget

Folketinget har den 11. maj 2023 vedtaget lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår. Loven træder i kraft den 1. juli 2023 og erstatter den nuværende ansættelsesbevislov.

I marts 2023 blev lovforslaget om den nye ansættelsesbevislov og visse arbejdsvilkår, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet, fremsat. Loven havde implementeringsfrist den 1. august 2022, men Beskæftigelsesministeriet meddelte i april 2022, at direktivet ikke ville blive implementeret rettidigt.

 

Lovens anvendelsesområde

Loven gælder for alle medarbejdere i ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt tre timer pr. uge i en referenceperiode på fire på hinanden følgende uger.

Loven gælder også, hvis der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde før ansættelsesforholdets begyndelse. Lønmodtagere er i henhold til lovens § 2 defineres som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette betyder, at i det omfang medarbejdere på tilkaldebasis, praktikanter og lærlinge opfylder dette kriterie, kan de være omfattede af lovens anvendelsesområde.

Reelt selvstændige erhvervsdrivende er ikke omfattet af loven.

 

Lovens indhold

Efter den nye lov skal en del af oplysningerne senest gives til medarbejderen inden syv kalenderdage, efter ansættelsesforholdet er påbegyndt, og den øvrige del af oplysningerne skal gives til medarbejderen inden en måned, efter at ansættelsesforholdet er påbegyndt.

De oplysninger, som skal gives inden for de første syv dage af ansættelsen er:

– Arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse
– Arbejdsstedets beliggenhed
– Stillingsbetegnelse eller titel
– Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt
– Ansættelsesforholdets forventede varighed ved tidsbegrænsede ansættelser
– Medarbejderens rettigheder med hensyn til ferie og løn i forbindelse hermed
– Varigheden af medarbejderens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler
– Medarbejderens løn, tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri f.eks. pensionsbidrag samt lønnens udbetalingsterminer
– Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid
– Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet.

Herudover skal følgende oplysninger gives til medarbejderen inden senest en måned efter ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt:

– Brugervirksomhedernes identitet i forbindelse med vikaransatte
– Medarbejderens rettigheder med hensyn til betalt ferie eller andet fravær med løn
– Opsigelsesvarsler
– Ret til uddannelse, som arbejdsgiveren eventuelt tilbyder
– Angivelse af kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer ansættelsesforholdet
– Oplysninger vedrørende identitet på forsikringsordninger mv., som arbejdsgiveren har ansvar for

Hvis en arbejdsgiver ikke overholder kravene i den nye ansættelsesbevislov, kan det medføre sanktioner og bøder.
Nye mindstekrav

Loven indfører som noget nyt en række mindstekrav til medarbejderes arbejdsvilkår.

Mindstekravene medfører bl.a., at prøvetid ikke kan overstige seks måneder, at arbejdsgivere ikke må hindre en medarbejder i at tage arbejde for andre arbejdsgivere, medmindre arbejdet er uforeneligt med ansættelsesforholdet, og at arbejdsgivere kun må pålægge en medarbejder med et helt eller overvejende uforudsigeligt arbejdsmønster at arbejde, hvis arbejdet finder sted inden for forudbestemte referenceperioder.

Den nye lov har til formål at skabe større klarhed og gennemsigtighed i ansættelsesforhold. Loven har virkning for ansættelser, der starter 1. juli 2023 eller senere. Medarbejdere, som er ansat før 1. januar 2023, skal ikke have et nyt ansættelsesbevis eller et tillæg hertil, selvom ansættelsesbeviset ikke opfylder kravene til en arbejdsgivers oplysningspligt i den nye lov. Dog skal arbejdsgiveren udlevere de manglende oplysninger senest inden for otte uger, hvis en medarbejder anmoder herom.

Andre nyheder

Lovforslag om implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sendt i høring

Lovforslaget om implementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv er sendt i høring. Regeringen lægger op til, at de nye regler først træder i kraft den 1. januar 2027. Direktivet skulle efter planen være gennemført i dansk ret senest den 7. juni 2026. Med den foreslåede ikrafttrædelse bliver implementeringen derfor ikke rettidig. Udskydelsen er begrundet i hensynet til […]
Læs mere

Nye afgørelser om overtidsbetaling til deltidsansatte – EU-retten ændrer hidtidig praksis

En ny principiel voldgiftskendelse fastslår, at deltidsansatte ikke længere kan afskæres fra overtidsbetaling frem til fuldtidsnormen på 37 timer. Afgørelsen, som er afsagt i forlængelse af to domme fra EU-Domstolen, ændrer den hidtidige praksis i industriens overenskomster og har betydning langt ud over det overenskomstregulerede område. Afgørelsen fra den faglige voldgiftsret En faglig voldgiftsret bestående […]
Læs mere

Højesteret præciserer, hvornår opsigelse efter 120-dages reglen kan afgives

Højesteret har den 25. november 2025 afsagt en principiel dom, der præciserer, hvornår en opsigelse efter funktionærlovens 120-dages regel anses for afgivet, og om en opsigelse kan ske allerede på den 120. sygedag efter arbejdstids ophør. Dommen ændrer ikke hovedlinjerne i praksis, men den præciserer hvornår 120 sygedage kan ases for at have passeret, og […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)