Artikel

Ansættelsesbevisloven er vedtaget

Folketinget har den 11. maj 2023 vedtaget lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår. Loven træder i kraft den 1. juli 2023 og erstatter den nuværende ansættelsesbevislov.

I marts 2023 blev lovforslaget om den nye ansættelsesbevislov og visse arbejdsvilkår, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet, fremsat. Loven havde implementeringsfrist den 1. august 2022, men Beskæftigelsesministeriet meddelte i april 2022, at direktivet ikke ville blive implementeret rettidigt.

 

Lovens anvendelsesområde

Loven gælder for alle medarbejdere i ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt tre timer pr. uge i en referenceperiode på fire på hinanden følgende uger.

Loven gælder også, hvis der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde før ansættelsesforholdets begyndelse. Lønmodtagere er i henhold til lovens § 2 defineres som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette betyder, at i det omfang medarbejdere på tilkaldebasis, praktikanter og lærlinge opfylder dette kriterie, kan de være omfattede af lovens anvendelsesområde.

Reelt selvstændige erhvervsdrivende er ikke omfattet af loven.

 

Lovens indhold

Efter den nye lov skal en del af oplysningerne senest gives til medarbejderen inden syv kalenderdage, efter ansættelsesforholdet er påbegyndt, og den øvrige del af oplysningerne skal gives til medarbejderen inden en måned, efter at ansættelsesforholdet er påbegyndt.

De oplysninger, som skal gives inden for de første syv dage af ansættelsen er:

– Arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse
– Arbejdsstedets beliggenhed
– Stillingsbetegnelse eller titel
– Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt
– Ansættelsesforholdets forventede varighed ved tidsbegrænsede ansættelser
– Medarbejderens rettigheder med hensyn til ferie og løn i forbindelse hermed
– Varigheden af medarbejderens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler
– Medarbejderens løn, tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri f.eks. pensionsbidrag samt lønnens udbetalingsterminer
– Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid
– Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet.

Herudover skal følgende oplysninger gives til medarbejderen inden senest en måned efter ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt:

– Brugervirksomhedernes identitet i forbindelse med vikaransatte
– Medarbejderens rettigheder med hensyn til betalt ferie eller andet fravær med løn
– Opsigelsesvarsler
– Ret til uddannelse, som arbejdsgiveren eventuelt tilbyder
– Angivelse af kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer ansættelsesforholdet
– Oplysninger vedrørende identitet på forsikringsordninger mv., som arbejdsgiveren har ansvar for

Hvis en arbejdsgiver ikke overholder kravene i den nye ansættelsesbevislov, kan det medføre sanktioner og bøder.
Nye mindstekrav

Loven indfører som noget nyt en række mindstekrav til medarbejderes arbejdsvilkår.

Mindstekravene medfører bl.a., at prøvetid ikke kan overstige seks måneder, at arbejdsgivere ikke må hindre en medarbejder i at tage arbejde for andre arbejdsgivere, medmindre arbejdet er uforeneligt med ansættelsesforholdet, og at arbejdsgivere kun må pålægge en medarbejder med et helt eller overvejende uforudsigeligt arbejdsmønster at arbejde, hvis arbejdet finder sted inden for forudbestemte referenceperioder.

Den nye lov har til formål at skabe større klarhed og gennemsigtighed i ansættelsesforhold. Loven har virkning for ansættelser, der starter 1. juli 2023 eller senere. Medarbejdere, som er ansat før 1. januar 2023, skal ikke have et nyt ansættelsesbevis eller et tillæg hertil, selvom ansættelsesbeviset ikke opfylder kravene til en arbejdsgivers oplysningspligt i den nye lov. Dog skal arbejdsgiveren udlevere de manglende oplysninger senest inden for otte uger, hvis en medarbejder anmoder herom.

Andre nyheder

Kilde: Unsplash (gratis side)

Højesteret præciserer grænsen mellem vikararbejde, funktionærloven og tidsbegrænset ansættelse

Kan en vikar samtidig være omfattet af vikarloven og funktionærloven, og hvornår ophører et vikariat med at være midlertidigt? Det har Højesteret taget stilling i en ny dom, der omfatter to sager, som afklarer samspillet mellem vikarloven og funktionærloven. Kort om sagerne Sagerne vedrørte tre vikarudsendelser fra samme vikarbureau til to forskellige brugervirksomheder. I den […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Sygdom i forbindelse med ferie

Sygdom i forbindelse med ferie rejser en række praktiske og juridiske spørgsmål for arbejdsgivere. Det gælder særligt op til sommerferien, hvor det er væsentligt at kende forskel på sygdom, der indtræder før feriens begyndelse, og sygdom, der opstår under en allerede påbegyndt ferie. Sondringen har betydning for medarbejderens ret til at udskyde ferien, retten til […]
Læs mere

Højesteret: Krav om håndtryk var ikke nødvendigt og udgjorde indirekte forskelsbehandling

Kan en arbejdsgiver kræve, at ansatte og praktikanter giver hånd til alle uanset køn? Det spørgsmål har Højesteret taget stilling til i en dom om en lærerstuderende, der fik afbrudt sit praktikforløb, fordi hun af religiøse årsager ikke gav hånd til voksne af modsatte køn. Kort om sagen En kvindelig lærerstuderende skulle i foråret 2019 […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)