Artikel

Et nyt folketingsår er startet

Kilde: Unsplash (gratis side)

Folketinget åbnede som vanligt den første tirsdag i oktober, og i den forbindelse er lovprogrammet for 2024/2025 på Beskæftigelsesministeriets område blevet fremlagt. Herunder kan du læse om nogle af de lovforslag, som regeringen vil fremsætte i det nye folketingsår.

 

Ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven

Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod brug af illegal arbejdskraft og er en udmøntning af dele af aftalen om en styrket indsats mod social dumping mellem regeringen og en række af folketingets partier.

 

Lov om indkvartering af medarbejdere 

Lovforslaget har til formål at indføre en række mindstekrav til boligforholdene, i de tilfælde hvor arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed for medarbejderen.

 

Ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet og forskellige andre love

Lovforslaget har til formål at oprette et nyt Arbejdsmarkedsråd, der skal bestå af arbejdsmarkedets parter med henblik på at drøfte forholdene på både arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområdet. Der lægges samtidig med lovforslaget op til at de i alt 11 råd under Beskæftigelsesministeriets område nedlægges, herunder Beskæftigelsesrådet og Tilsynsrådet. Derudover lægges der op til at nedlægge Helbredsoplysningsrådet ligesom de beskæftigelsespolitiske mål skal afskaffes.

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025.

 

Ændring af lov om arbejdsmiljø (Entreprenørstop) 

Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe en hjemmel for Arbejdstilsynet til at kunne træffe afgørelser om såkaldt entreprenørstop på byggepladser, hvor virksomhederne gentagne gange har brudt arbejdsmiljøloven med betydelige risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

 

Ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, lov om mægling i arbejdsstridigheder, lov om folkeskolen og lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Lovforslaget indeholder regelændringer om unges fritidsjobs, forslag om nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen, hjemmel til direkte kommunikation til medarbejdere og andre målgrupper om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, håndtering af oplysningspligten og retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne samt hjemmel til Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med tilsynets opgaver.

Derudover indeholder lovforslaget mindre ændringer i arbejdsskadesikringsloven om klarificering af reglerne om årsløn m.v. samt ændring af sagsbehandlingsregler for visse sager i Arbejdsretten.

Andre nyheder

Lønmodtager eller selvstændig? – Det fælles lønmodtagerbegreb i dansk og EU-ret

Grænsen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er en grundpille i ansættelsesretten. Det skyldes, at alene lønmodtagere er omfattet af centrale ansættelsesretlige love – herunder funktionærloven, ferieloven, arbejdstidsloven og ansættelsesbevisloven – og i mange tilfælde også af kollektive overenskomster. En ukorrekt klassificering kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for både lønmodtagere og arbejdsgivere. En formelt fælles, men […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Fravær som følge af selvbetalt operation

Sygdom betragtes som udgangspunkt som lovligt forfald og giver derfor medarbejdere ret til at være fraværende fra arbejdspladsen. Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom og tilsvarende gælder for mange medarbejdere omfattet af en overenskomst. Denne regel er dog ikke uden undtagelser, for er sygdommen selvforskyldt – forårsaget ved forsæt eller grov uagtsomhed – […]
Læs mere

Mette Klingsten anerkendt i Chambers & Partners European Guide 2025

Mette Klingsten er blevet anerkendt som førende advokat inden for ansættelsesret af Chambers & Partners i deres 2025 European Guide. Dette markerer Mettes 19. år som anerkendt advokat i Chambers guide, der årligt vurderer de førende advokater og advokatfirmaer i hele Europa. Vi sætter pris på den gode feedback fra vores klienter, og vi ser frem […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)