Artikel

Nyt om Medarbejder- og Kompetencestyrelsens fortolkningen af selvtilrettelæggerundtagelsen

Vi har tidligere skrevet om den nye tidsregistreringsforpligtelse, der indebærer at arbejdsgivere fra 1. juli 2024 har været forpligtet til at stille et tidsregistreringssystem til medarbejdernes rådighed med henblik på at sikre, at medarbejderne får deres daglige og ugentlige hviletid samt at sikre, at reglen om en maksimal ugentlig arbejdstid overholdes. Samtidig med registreringspligten er der indført en snæver undtagelse, hvorefter selvtilrettelæggere ikke behøver at registrere deres arbejdstid. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er nu kommet med en udmelding i forhold til styrelsens fortolkning af undtagelsen vedrørende selvtilrettelæggere.

 

Baggrund

Reglerne om arbejdstidsregistrering indebærer, at arbejdsgivere fra og med 1. juli 2024 er forpligtet til at stille et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem til rådighed for medarbejderne, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Formålet med at måle medarbejdernes daglige arbejdstid er at sikre, at medarbejderne får deres daglige og ugentlige hviletid samt at sikre, at reglen om en maksimal ugentlig arbejdstid overholdes. Vores tidligere artikel om emnet kan læses her.

 

Fortolkning af selvtilrettelæggerundtagelsen

Samtidig med indførelse af kravet om tidsregistrering er der også indført en undtagelsesbestemmelse for de såkaldte selvtilrettelæggere, som kan undtages fra tidsregistreringskravet. Betingelserne for at kunne undtages tidsregistreringskravet som selvtilrettelægger er, at arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden og enten kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner. Hvis en medarbejder opfylder ovenstående betingelser, skal det fremgå direkte af ansættelseskontrakten, at medarbejderen har status som selvtilrettelægger.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) gav den 21. juni 2024 en mundtlig vejledning til en række universiteter om, at videnskabeligt personale og forskere ifølge styrelsens fortolkning kan anses for selvtilrettelæggere. Det fremgår af en artikel af publiceret den 27. august 2024 i Dansk Magisterforenings nyhedsbrev Forskerforum.

Det fremgår af artiklen, at Københavns Universitet i overensstemmelse med styrelsens fortolkning har lagt en meddelelse ud på universitets intranet, hvoraf fremgår, at kun det tekniske og administrative personale uden ledelsesopgaver skal registrere deres arbejdstid. Samtidig oplyses det, at videnskabeligt ansatte er undtaget fra registreringskravet, men at de kan registrere deres arbejdstid, hvis de gerne vil.

Elisabeth Rasmussen, chefkonsulent på Københavns Universitet, har til Forskerforum bl.a. oplyst følgende: ”Det er MEDST’s umiddelbare vurdering, at forskere, konsulenter og specialister i vid udstrækning kan undtages på baggrund af en individuel vurdering, idet de anses for at være selvtilrettelæggere.”

Aarhus Universitet har tilsvarende oplyst følgende til Forskerforum: ”For medarbejdere på Aarhus Universitet betyder det, at forskere og undervisere i bred forstand samt ledere med personaleansvar kan undtages fra kravet om registrering af arbejdstid. Ifølge Medarbejder- og Kompetencestyrelsen forudsætter det en konkret individuel ledelsesvurdering, og medarbejdere, der undtages, skal have et tillæg til deres ansættelsesbevis.”

Universitetsdirektør for Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Claus Nielsen har oplyst til Forskerforum, at DTU har fået samme mundtlige vejledning om, at en stor del af de videnskabeligt ansatte ikke er forpligtet til at registrere deres arbejdstid. Det oplyses dog samtidig, at det ikke betyder at videnskabeligt ansatte slet ikke registrerer deres arbejdstid, idet alle registrerer deres tidsforbrug i forbindelse med forskningsprojekter som dokumentation til eksterne bevillingsgivere.

 

Vi bemærker

Det er vores vurdering, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har anlagt en meget vid fortolkning af selvtilrettelæggerundtagelsen og måske også en for vid fortolkning. Det skal navnlig ses i lyset af, at EU-Kommissionen på baggrund af EU-Domstolens praksis har anført, at selvtilrettelæggerundtagelsen ikke kan finde anvendelse, hvis arbejdstidens længde er delvist fastsat af arbejdsgiveren. Dette må være tilfældet for en række forskere, som ikke selv kan fastsætte den del af arbejdstiden, som går med undervisning.

EU-Domstolen har desuden i sag C-585/19 (Academia de Studii Economice din Bucuresti) slået fast, at en række eksperter ved universitetet med fuldtidskontrakter med en ugentlig arbejdstid på 40 timer, ikke var omfattet af undtagelsen for selvtilrettelæggere, idet i hvert fald en del af disse eksperters arbejdstid, selv for universitetsundervisernes vedkommende, var fastlagt af deres arbejdsgiver.

Det fremgår også af EU-Kommissionens fortolkningsmeddelelse til arbejdstidsdirektivet, at ledere generelt ikke er omfattet af undtagelsen. Det er derfor usikkert, i hvilket omfang ledere med personaleansvar, konsulenter og specialister kan undtages fra registreringskravet. Den endelige afgrænsning og fortolkning af selvtilrettelæggerbegrebet er dog op til de danske domstole, de arbejdsretlige instanser og EU-Domstolen.

Vi rådgiver alle typer arbejdsgivere om tidsregistrering og har udarbejdet et samlet koncept – tidsregistreringspakken – som klæder arbejdsgivere på til de nye regler. Tidsregistreringspakken indeholder blandt andet en tidsregistreringspolitik, vurdering af selvtilrettelæggerstatus, tillæg til ansættelseskontrakter, informationsmateriale til medarbejderne mv. Pakken kan justeres efter størrelse og behov. Kontakt Mette Klingsten, Mads Bernstorn eller Kirsten Have for yderligere information om tidsregistreringspakken.

Andre nyheder

Lønmodtager eller selvstændig? – Det fælles lønmodtagerbegreb i dansk og EU-ret

Grænsen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er en grundpille i ansættelsesretten. Det skyldes, at alene lønmodtagere er omfattet af centrale ansættelsesretlige love – herunder funktionærloven, ferieloven, arbejdstidsloven og ansættelsesbevisloven – og i mange tilfælde også af kollektive overenskomster. En ukorrekt klassificering kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for både lønmodtagere og arbejdsgivere. En formelt fælles, men […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Fravær som følge af selvbetalt operation

Sygdom betragtes som udgangspunkt som lovligt forfald og giver derfor medarbejdere ret til at være fraværende fra arbejdspladsen. Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom og tilsvarende gælder for mange medarbejdere omfattet af en overenskomst. Denne regel er dog ikke uden undtagelser, for er sygdommen selvforskyldt – forårsaget ved forsæt eller grov uagtsomhed – […]
Læs mere

Mette Klingsten anerkendt i Chambers & Partners European Guide 2025

Mette Klingsten er blevet anerkendt som førende advokat inden for ansættelsesret af Chambers & Partners i deres 2025 European Guide. Dette markerer Mettes 19. år som anerkendt advokat i Chambers guide, der årligt vurderer de førende advokater og advokatfirmaer i hele Europa. Vi sætter pris på den gode feedback fra vores klienter, og vi ser frem […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)