Artikel

Ekstra orlov til tvillingeforældre er vedtaget

Kilde: PowerPoint

Forældre til trillinger og firlinger, der blev født efter 1. januar 2023, har haft ret til 26 ugers ekstra orlov.  Den 1. maj 2024 træder nye regler i kraft, der giver tvillingeforældre tilsvarende rettigheder.

 

Ændringen af barselsloven gælder for forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel, hvor mindst et af børnene fødes den 1. maj 2024 eller senere. Reglerne kommer derved til at erstatte de nuværende regler for trillinge- og firlingeforældre.

De 26 ugers ekstra orlov fordeles således, at hver forældre har ret til 13 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge, hvilket skal afholdes inden for 12 måneder efter fødslen. Dette er en ændring af de nuværende regler gældende for trillinge- og firlingeforældre, idet der ikke længere er valgfrihed i forhold til hvilken forældre der afholder orloven ligesom perioden hvor orloven med barselsdagpenge kan afholdes er blevet forkortet fra 18 til 12 måneder.

De 13 ekstra ugers orloven med barselsdagpenge kan ikke overdrages mellem retlige forældre. I LGBT+ familier, er der dog mulighed for at en retlig forælder helt eller delvist kan overdrage de ekstra 13 ugers orlov til en social forælder. En social forælder er en person, som har en forældrelignende relation til et barn, uden retligt at være forælder til barnet, f.eks. en partner til et barns forælder. En soloforælder får ret til 13 ugers ekstra orlov og samtidig mulighed for at søge om 13 ugers ekstra orlov til brug for et bestemt angivet nærtstående familiemedlem eller en social forælder.

Virksomheder bliver ikke forpligtet til at betale løn i den ekstra orlovsperiode, medmindre der er givet ret hertil i en barselspolitik, kollektiv overenskomst, personalehåndbog eller lignende.

 

Kontakt Mette Klingsten Advokatfirma, hvis du har spørgsmål om barselsloven, eller hvis du ønsker en ny eller revideret barselspolitik, der lever op til reglerne i barselsloven og ligebehandlingsloven.

Andre nyheder

Lønmodtager eller selvstændig? – Det fælles lønmodtagerbegreb i dansk og EU-ret

Grænsen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er en grundpille i ansættelsesretten. Det skyldes, at alene lønmodtagere er omfattet af centrale ansættelsesretlige love – herunder funktionærloven, ferieloven, arbejdstidsloven og ansættelsesbevisloven – og i mange tilfælde også af kollektive overenskomster. En ukorrekt klassificering kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for både lønmodtagere og arbejdsgivere. En formelt fælles, men […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Fravær som følge af selvbetalt operation

Sygdom betragtes som udgangspunkt som lovligt forfald og giver derfor medarbejdere ret til at være fraværende fra arbejdspladsen. Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom og tilsvarende gælder for mange medarbejdere omfattet af en overenskomst. Denne regel er dog ikke uden undtagelser, for er sygdommen selvforskyldt – forårsaget ved forsæt eller grov uagtsomhed – […]
Læs mere

Mette Klingsten anerkendt i Chambers & Partners European Guide 2025

Mette Klingsten er blevet anerkendt som førende advokat inden for ansættelsesret af Chambers & Partners i deres 2025 European Guide. Dette markerer Mettes 19. år som anerkendt advokat i Chambers guide, der årligt vurderer de førende advokater og advokatfirmaer i hele Europa. Vi sætter pris på den gode feedback fra vores klienter, og vi ser frem […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)