Artikel

Er lønnen en fortrolig sag?

Mange lønmodtagerorganisationer holder lønforhandlingskurser, men mange er stadig ikke interesseret i at dele oplysninger om løn med kollegaer.

Løn kan for mange være et tabubelagt emne, især hos ledere og andre betroede medarbejdere. Alle vil gerne kende alle de andres løn, men mange vil ikke oplyse deres egen løn, for det betragter de som en privat sag.

Det står stadig direkte i en del ansættelseskontrakter og bonusaftaler, at lønforhold er en fortrolig sag mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. I andre tilfælde ligge det måske blot i luften, at man ikke deler lønoplysninger med kollegaer eller andre.

I henhold til ligelønsloven har alle medarbejdere imidlertid ret til at fortælle åbent om deres løn. Det fremgår således af lovens § 2 a, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver. Det vil sige eksempelvis kollegaer, tillidsrepræsentanten, den faglige organisation etc.

Det indebærer også, at arbejdsgiveren ikke må skrive i ansættelseskontrakten, at lønnen er fortrolig, og arbejdsgiveren må ikke udsætte en medarbejder for repressalier, fordi vedkommende har givet oplysninger om eksempelvis løn og bonus.

De fleste arbejdsgivere er bekendt med, at den enkelte medarbejder har krav på en skriftlig kontrakt eller et ansættelsesbevis, hvis medarbejderen skal arbejde 8 timer eller mere i gennemsnit om ugen, hvis ansættelsesforholdet er tiltænkt at vare ud over en måned. Ansættelseskontrakten eller ansættelsesbeviset skal indeholde oplysninger om 10 nærmere opregnede vilkår samt alle væsentlige ansættelsesvilkår. Såfremt medarbejderen ikke har fået en kontrakt eller et ansættelsesbevis, eller dokumenterne er mangelfulde, har medarbejderen krav på en godtgørelse. Dette gælder også oplysninger om bonus og andre typer af variabel løn.

Vi får ind imellem spørgsmål om, hvorvidt medarbejderen også har krav på en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren har indsat et vilkår, der er strid med præceptive regler, fx skrevet i bonusbrevet, at oplysninger om bonussens størrelse eller beregning er fortroligt. Højesteret har i tre domme fra december 2010 fastlagt niveauet for godtgørelser efter ansættelsesbevisloven. Vestre Landsret har i en konkret sag ladet det været afgørende for, at en medarbejder fik godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, at arbejdsgiveren i strid med reglerne havde skrevet, at lønoplysninger var fortrolige. Vi anbefaler derfor, at man gennemgår alle ansættelseskontrakter for at sikre, at de opfylder kravene i ansættelsesbevisloven, og at man ikke har skrevet vilkår, der er i strid med præceptiv lovgivning eller som ikke lever op til gyldighedskravene i lovgivningen, fx når det gælder konkurrence- og kundeklausuler.

Andre nyheder

Kilde: PowerPoint

Højesteretsdom om rækkevidden af tilpasningsforpligtelsen

Højesteret har den 3. december 2024 afsagt en principiel dom vedrørende rækkevidden af en arbejdsgivers omplaceringspligt over for medarbejdere med handicap som en del af tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a.   Arbejdsgiverspligt til at foretage tilpasninger I henhold til forskelsbehandlingslovens § 2 a er en arbejdsgiver forpligtet til at træffe passende foranstaltninger under hensyntagen […]
Læs mere

Ny lov om kønsbalance vedtaget

Folketinget vedtog den 12. december 2024 en ny lov om kønsfordeling blandt ledelsesmed-lemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven). Loven implementerer kønsbalancedirektivet fra november 2022, der har til formål at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Kønsbalanceloven indebærer således, at de største børsnoterede selskaber bliver underlagt nye og skærpede krav i forhold til at sikre en ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer. Loven træder i kraft den 28. december 2024 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.
Læs mere

Ingen godtgørelse for usaglig opsigelse, når medarbejderen selv ophæver sin ansættelse

Højesteret har i en dom af 6. december 2024 afgjort, at en sekretær, der selv opsagde sin stilling på grund af arbejdsgiverens manglende udbetaling af løn, ikke havde ret til godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b.
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)